‘Borgen’ fjerner Apple-logo men beholder Sony Vaio
Da andet afsnit af DR’s dramaserien ‘Borgen’ løb af stablen, havde producent Camilla Hammerich valgt at fjerne et Apple-logo fra en computer brugt i afsnittet.
Men senere i anden del af ‘Borgen’ kunne man pludselig se en bærbar fra Sonys Vaio-serie tone frem på skærmen, på trods af DR som public service kanal ikke må lave product placement (hvor der indirekte reklames for produkter).
Det skriver Tv2.dk.
»I dette tilfælde var scenerne med Mac-computeren så lange. Det kom til at ligne reklame, så vi valgte at retouchere logoet. Men vi gør det ikke hver gang. I det hele taget er der ikke meget konsekvens i det. Det er lidt en skønssag fra gang til gang, siger Camilla Hammerich til Tv2.dk.
DR's producenter henviser samtidig til, at serien foregår i en digital verden med journalister og politikere, så holdet bag ‘Borgen’ bestræber sig på at vise så mange forskellige mærker som muligt.
Også det Microsoft-ejede videochatprogram med danske rødder Skype var at finde i seriens andet afsnit.
