Forsvarets økonomisystem DeMars er et af skoleeksemplerne på, hvordan man absolut ikke skal udvikle store, offentlige it-systemer.
Det fortæller de to forskere i offentlige it-systemer Erik Bonnerup og Kim Normann Andersen, begge tilknyttet CBS, til Version2.
»DeMars er et eksempel på, at man har opfattet et stort it-projekt som en form for anlægsprojekt ligesom en motorvej eller en bro. Problemet er bare, at man altid bliver meget klogere undervejs i et stort it-projekt. Tager det for lang tid, vil den teknologiske udvikling overhale det inden om,« siger Erik Bonnerup til Version2.
Udviklingen af DeMars blev sat i gang i 1998 og afsluttet i 2004. Men den dag i dag har forsvaret stadig langt fra fuldt udbytte af systemet - blandt andet fordi det er meget lidt brugervenligt og ikke benyttes rigtigt flere steder i organisationen.
Som beskrevet på Version2 i denne uge kan der let gå flere år, før forsvaret har rettet op på problemerne med DeMars.
De to forskere var begge dybt involveret i udarbejdelsen af den såkaldte Bonnerup-rapport - opkaldt efter Erik Bonnerup - der så dagens lys i 2001 og indeholdt en række anbefalinger til at skære i forsinkelserne og skrumpe budgetoverskridelserne ved offentlige it-projekter
En af de vigtigste anbefalinger var et bryde store it-projekter ned i mindre bidder, som hver især kan udvikles i forløb af for eksempel tre eller seks måneder.
Dermed mindsker man risikoen for at ende op med et stort, forkromet it-system udviklet i ét hug, som er forældet, når det endelig lander hos kunden efter flere års udvikling.
Tanken med DeMars tilbage i slutningen af 1990'erne var netop at konsolidere 70 gamle it-systemer i forsvaret i et nyt, stort et af slagsen.
»Nogen har tænkt, at det er da åndssvagt, at vi har 70 forskellige systemer. Lad os da få bygget det her dyr. Det er sjældent den rigtige måde at gøre det på, når et system er så super kritisk for ens drift,« siger Kim Normann Andersen til Version2.
Det er nu 10 år siden, at Bonnerup-rapporten udkom. I 2010 blev de fleste af dens pointer bakket op af en ny rapport fra Finansministeriet.
Og der er generelt ikke sket de store ændringer siden den gang, siger Kim Normann Andersen.
Det kan man for eksempel se på udviklingen af politiets sagsbehandlingssystem Polsag, der af flere omgange har været plaget af forsinkelser og fejl.
»Det er jo alligevel 10 år siden, vi lavede Bonnerup-rapporten. Men det var stort set de samme ting, der gik galt dengang, som vi hører nu,« siger Kim Normann Andersen.
Et af problemerne er, at det er svært at lære en gammel hund nye tricks.
Når det går galt, skyldes det ofte, at den gamle big bang-model vælges i stedet for den nyere, agile metode.
»Det bliver dagligdag igen, og så falder man tilbage i de gamle vaner. Det er utroligt svært at sætte sig ud over det, man nu en gang har lært. Man tror, at man kan forudsige virkeligheden i lang tid frem. Alle rutiner i statsforvaltningen er jo rettet ind efter det,« siger Kim Normann Andersen.
Ifølge Erik Bonnerup burde anbefalingerne fra Bonnerup-rapporten være nået ud til de fleste af dem, der styrer it-projekterne i det offentlige.
»Vi står jo ikke alene med den her rapport og anbefalingerne. Så groft sagt er der to muligheder: Enten har man ikke læst den, eller også har man læst den og sagt 'det er ikke noget for os',« siger Erik Bonnerup.
Begge forskere er enige om, at it-leverandørerne og eksterne konsulenter også spiller en afgørende rolle for, hvor stort systemet skal være, og hvilket leje prisen ender på.
»For hvem vil ikke hellere levere et system til en halv milliard kroner end et til 50 millioner kroner,« siger Erik Bonnerup.
Kim Normann Andersen mener, at det er afgørende at have projekternes idémagere med hele vejen gennem projektets forløb.
Helt fra begyndelsen med risikoanalyser og kravspecifikationer og frem til projektets afslutning:
»Det enormt let at være bagklog, men min hypotese er, at det går bedre, når dem, der får idéen og rejser pengene til projektet, også er med hele vejen i forløbet,« siger han.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
