Flere danske websites er eller har været helt eller delvist utilgængelige for brugerne som følge af en misère fra udbyderen af rodcertifikater, GlobalSign.
Det gælder bl.a. dr.dk, Sparekassen Kronjylland og ifølge en Version2-kilde også Skat.dk.
Ifølge en meddelelse på GlobalSigns web administrerer selskabet flere rodcertifikater, herunder såkaldte krydscertifikater af kompabilitetsårsager.
Men en oprydning er gået skævt.
GlobalSign noterer, at »As part of a planned exercise to remove some of those links, a cross-certificate linking two roots together was revoked.«
Problemet er bare, at flere browsere har opfattet, at tilbagekaldelsen var gældende øjeblikkeligt.
»In that some browsers incorrectly inferred that the cross-signed root had revoked intermediates, which was not the case. «
Uanset at GlobalSign har forsøgt at rette op på miseren, har cache-funktioner forhindret, at en update går igennem.
»Vi beklager dybt problemerne,« lyder det fra GlobalSign.
Når cachen ifølge GlobalSign efter maksimalt 4 dage bliver tømt, vil problemet af sig selv blive afhjulpet.
Opdateret: Sådan fixer du problemer efter certifikatbommerten som hhv. bruger og kunde.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.