Bombe under ti års dansk telelogning: Den er klart ulovlig og skal skrottes

12. januar 2017 kl. 02:5910
Justitsministeren bør øjeblikkeligt stoppe teleselskabernes logning af danskerne, mener førende jurister. Den fører til et overvågningssamfund, som ifølge EU-Domstolen strider mod reglerne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En bombe er detoneret under de regler, som i ti år har betydet, at teleselskaber har logget oplysninger om, hvem samtlige danskere ringer og sms’er til, og hvor de befinder sig henne.

En dom fra EU-Domstolen gør det nemlig ifølge førende jurister soleklart, at de danske regler strider mod EU-retten. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bør derfor øjeblikkeligt suspendere den såkaldte logningsbekendtgørelse, så teleselskaberne ikke længere gemmer data om deres kunder.

»Den totalt bevidstløse, bagudrettede, maskinmæssige masselogning af alle menneskers kommunikation, som hidtil har fundet sted i Danmark, må vi skrotte. Det er hævet over enhver tvivl, at de danske regler skal ændres drastisk,« fastslår professor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet.

Dommen fra 21. december gjaldt blandt andet en sag fra Sverige, hvor teleselskaberne øjeblikkeligt stoppede logningen. Flere af selskaberne opererer også på det danske marked, men herhjemme fortsætter logningen indtil videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dom fra EU-Domstolen efterlader i praksis ingen muligheder for logning, som vi kender det, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

‘Enormt vidtgående dom’

»Vi kan ikke bebrejde teleselskaberne, men den logning, der finder sted hver eneste dag, er i strid med EU-retten. Den retstilstand bør regeringen ikke opretholde,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Han får opbakning fra Michael Hopp, partner i advokatfirmaet Plesner og specialist i persondataret.

»Det er en enormt vidtgående dom. Danmark burde suspendere sine regler nu og her,« siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»EU-Domstolen er meget opmærksom på, at den ikke vil have et George Orwellsk 1984-overvågningssamfund med en generel opsamling af overflødige data,« siger advokaten.

Michael Hopp betegner dommen som den vigtigste på området i årevis. Han kalder den en bombe, som endnu ikke har ramt de danske politikere.

Regeringen har tværtimod en udvidelse af telelogningen på sit lovprogram for foråret: den tidligere justitsminister Søren Pinds planer om at udvide overvågningen ved at give teleselskaberne pligt til at logge, hvor danskerne befinder sig henne, uanset om de benytter telefonen eller ej.

Den nye dom fra EU-Domstolen betyder, at Danmark må skyde en hvid pind efter de ambitioner og i stedet neddrosle overvågningen betragteligt.

I praksis er der ifølge eksperterne ingen mulighed for at foretage systematisk overvågning af alle danskernes brug af mobiltelefoner.

»Det kan kun ske i begrænsede områder og ved konkret mistanke,« fastslår Søren Sandfeld Jakobsen.

»I praksis kommer det til at ligne den tankegang, som ligger bag adgangen til at aflytte mistænkte,« supplerer Michael Hopp fra Plesner.

It-Politisk Forening, der er en af de kraftigste kritikere af masseovervågningen, anerkender, at der indtil den nye dom blev afsagt, har været en vis tvivl om, hvordan EU-reglerne skulle fortolkes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Men Justitsministeriet har ladet tvivlen komme masseovervågningen til gode og er gået helt til grænsen,« siger formand Jesper Lund.

Han afviser, at det har været uden konsekvenser, at teleselskaberne i godt ti år har gemt store mængder data om danskerne.

»Logning får folk til at ændre adfærd og blive mindre nysgerrige, og det har konsekvenser for vores lyst til at benytte ytringsfriheden. Det er samfundsmæssige værdier, som vi nærmest er gået i krig for at forsvare,« påpeger Jesper Lund.

Teleselskaberne afventer

Teleselskaberne afviser, at de selv bør stoppe logningen på baggrund af EU-dommen.

»Vi har nogle danske regler, som vi skal holde os til. Efter vores opfattelse er det svært at se, at dommen ikke har konsekvenser for de regler, og derfor rettede vi med det samme henvendelse til Justitsministeriet. Det er vigtigt, at vi får en hurtig afklaring,« siger Jakob Willer, direktør for brancheforeningen Telekommunikationsindustrien.

Herhjemme arbejder Justitsministeriet dog ikke så hurtigt som i Sverige. Ministeriet nøjes med at oplyse, at det stadig er ved at ‘nærstudere dommen’ for at finde ud af, ‘hvilken betydning’ den har for Danmark. Det er ikke muligt at få interview med hverken Søren Pape Poulsen eller hans embedsmænd om sagen.

Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, har kaldt justitsministeren i samråd for at få en vurdering af dommen. Det kommer sandsynligvis først til at finde sted sidst i februar.

»Der burde ikke være så meget at rafle om. Hele grundlaget for den nuværende telelogning er revet væk, og det er slået fast med syvtommersøm, at man ikke må foretage en generel masseovervågning af folk. Så justitsministeren burde ophæve logningsbekendtgørelsen med det samme,« siger han.

Rune Lund har endnu ikke hørt noget fra Justitsministeriet om sagen, og Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, kendte ikke dommen, da Ingeniøren kontaktede ham:

»Jeg vil bede justitsministeren om en redegørelse for, hvilke konsekvenser den har for den danske logningsbekendtgørelse,« siger han.

Peter Kofod Poulsen påpeger, at Rigspolitiet har bedt om ikke blot den nuværende telelogning, men også en udvidelse af den, for at få flere redskaber i efterforskningen. Dansk Folkeparti bakker op om logning.

»Vi vil være kede af, hvis vi kommer til at slække på den. Jeg har vanskeligt ved at forestille mig en situation, hvor Bruxelles skal bestemme, hvilke efterforskningsredskaber vi må give politiet,« siger han.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
14. januar 2017 kl. 09:38

Sikke længe denne dom har været om at nu ud i lyset - den er faldet den 21/12?

det er alle former for dataopsamling som skal være have et releravant og begrænset scope.

Det må vel så også gælde sundhedsdata, skoledata osv? Især det med det relevante - det bliver interesssant, hvordan man sandsynligvis vil forsøge at tolke det mindst muligt indgribende overfor det allerede galloperende Orwelske vanvid på mange samfundsområder - ikke kun kriminalitetsbekæmpelse. Der bliver levebrød for en del spindoktorer.

8
12. januar 2017 kl. 13:43

Jeg mener at det er en fair konklusion, at konkluderer at sessionslogning har været en fiasko.

Praktisk fordi politiet ikke på noget tidspunkt har kunne bruge dataene til noget og juridisk fordi det er et ulovligt indgreb i privatlivets fred.

Personlig har jeg aldrig forstået hvorfor visse politikere ”Går tilbage til en fuser og som Peter Kofod Poulsen står og puster ned i luntens gløder, helt oppe ved hovedet”.

Var jeg Justitsminister, var sessionslogning og andre ulovligheder som ANPG – død en stille død uden for meget avisskriverier . Måske ville jeg som "Sorte Snog" skyde skylden på min forgængere i embedet :-)

7
12. januar 2017 kl. 12:36

Hvad er strafferammen for disse kriminelle overgreb? Hvis man hakker sig ind i en politikers eller embedsmands computer, bare for lige at være helt sikker på at der ikke foregår noget kriminelt - så falder hammeren. Rimeligvis! Også selvom indbruddet hjælper med at afsløre faktiske ulovligheder. Det må derfor forventes at det har konsekvens for dem som har laddet som om de ikke kender gældende lov at de har udført et overgreb mod en hel befolkning. Det er ikke en formildende omstændighed at gerningspersonerne har fået lån for at udføre overgrebene.

6
12. januar 2017 kl. 12:34

»Jeg vil bede justitsministeren om en redegørelse for, hvilke konsekvenser den har for den danske logningsbekendtgørelse,« siger han.

Fint at DF spørger. Så får vi måske et svar, selv om det nok ikke bliver foreløbig.

Det ville være bedre, at kalde Justitsministeren i samråd. Måske er DFs §20 spørgsmål i virkeligheden et forsøg på at hindre et samråd.

I øvrigt var det DF, der forhindrede, at sessionslogning blev ophævet allerede i 2013. Et flertal havde indset, at det havde fået et vanvittigt omfang, og Justitsministerens redegørelse kunne ikke belyse nogen nytteværdi.

Men DF sprang i sidste øjeblik fra flertallet for ophævelse med et argument om, at når politiet ønskede det og regeringen støttede ønsket om fortsat sessionslogning, ville de ikke sætte sig imod, selv om nytteværdien ikke var underbygget.

Ak ja. Heldigvis ophævede Karen Hækkerup senere sessionslogning i 2014.

I et interview siger Peter Kofod Poulsen i øvrigt i 2015:

"I sommerferien genlæste jeg 1984 af George Orwell. Den totale overvågning får straks én til at tænke på i dag, og den har gjort et kæmpe indtryk på mig. Orwells bog Animal Farm er også fantastisk. Den er så sigende og burde egentlig være pligtlæsning for alle 179 medlemmer herinde. Jeg tror, mange ville få noget ud af at læse den."

kilde: http://www.altinget.dk/artikel/10-december-peter-kofod-poulsen

Gad vide, om han har forstået "1984" ?

For det stemmer jo ikke hidtil med DFs politik.

5
12. januar 2017 kl. 12:02

Hvor er det dog trist, når en retsordfører "har vanskeligt ved at forestille [sig] en situation", hvor man skal overholde lovgivningen...

4
12. januar 2017 kl. 11:47

nu er det her ikke noget som vi er underlagt fordi vi er med i Eu men fordi vi er medunderskirver på eu chartet for menneskerettigheder.

Og som flere har læst det er begrænsning overfor mistanke uafhænighed data opsamling af alle borgers data ikke begrænset til kun den her logning, det er alle former for dataopsamling som skal være have et releravant og begrænset scope.

3
12. januar 2017 kl. 11:15

vil man fra EU side nok være meget forsigtig med at prøve at håndhæve dommen - ud over et par høflige påmindelser.

2
12. januar 2017 kl. 08:31

Kan man ikke sætte skub i processen ved at sladre til nogen i EU?

1
12. januar 2017 kl. 07:52

Dommen går på det, som vi vistnok her i landet kalder for sessionsindkaldelse. Men vil dommen kunne have betydning for vurderingen af andre former for ukritisk og automatisk masseovervågning, som f.eks. politiets automatiske fotografering af bilister, biler og deres nummerplader ved landets trafikknudepunkter?