Boghandlergigant dropper Android-tablet

26. juni 2013 kl. 13:166
Den pressede amerikanske boghandlerkæde Barnes & Noble opgiver nu at have sin helt egen Android-tablet og satser på rene e-bogslæsere.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Boghandlerkæden Barnes & Noble dropper nu de Android-baserede tablets, som kæden har forsøgt at udnytte til at få en større bid af markedet for e-bøger. Det skriver Reuters.

Barnes & Noble lancerede flere udgaver af den Android-baserede Nook-tablet, som skulle være en direkte konkurrent til onlinerivalen Amazons Kindle-tablets. Amazon har dog tilsyneladende haft større held med at sælge sine Kindle-tablets baseret på Amazons egen variant af Android, end Barnes & Noble har haft med Nook.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Reuters har Barnes & Noble i løbet af det seneste regnskabsår lidt et tab på cirka 2,6 milliarder kroner på Nook-eventyret, fordi selskabet har været tvunget til at sænke priserne, og fordi forhandlerne ikke har kunnet sælge enhederne.

Barnes & Noble dropper nu helt at lave dets egne Android-tablets, men vil i stedet finde partnere på tablet-markedet. Selskabet vil også fortsætte med at sælge dets egne e-bogslæsere i Nook-serien, som ikke er deciderede tablets, men dedikerede e-bogslæsere baseret på elektronisk blæk.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
28. juni 2013 kl. 09:02

Barnes og Noble skulle sælge deres Ebogslæser udenfor USA, det ville være et godt salgshit. Nook'en var den bedste allround ebogslæser, og eneste konkurrent varKindle, der staddig ikke læser epub. Også i dag ville jeg vælge Nook hvis de sendte til DK

6
28. juni 2013 kl. 09:45

Nook'en var den bedste allround ebogslæser, og eneste konkurrent varKindle, der staddig ikke læser epub.

Kobo?

Nook blev tydelig til, da Kindle netop var kommet på markedet og virkede som Next Big Thing for alle. Kindle virkede en anelse spartansk, så man lagde lidt ekstra i Nook og prøvede at overhale. Jeg boede i USA på det tidspunkt, og alle B&Ns og plakater rundt omkring i NYC var ret klar omkring budskabet om, at det var den bedre Kindle. Barnes & Noble har naturligvis ikke helt samme inerti som Amazon.

3
28. juni 2013 kl. 07:04

Måske skulle de have begrænset det til, at få lavet deres egen app. Med hvad dertil hører af direkte markedsføring af nye bøger igennem app'en.

2
28. juni 2013 kl. 06:46

Jeg kan bedre se fidusen i egen e-ink tablet, men sin egen "tablet"? virker lidt som spild af penge.

Det er en bogforretning ikke en hardware forretning. B&N har jo aldrig haft en chance for at skabe et økosystem omkring hardwaren.

1
26. juni 2013 kl. 19:30

Det kunne med lidt velplaceret kynisme også forklares som et forsøg på at øge chancen for at blive købt af Microsoft...