Børnevenlig byg selv-computer går i handlen for under tusind kroner

En billig byg selv-computer skal lære børn at programmere. Efter kæmpe kickstarter-succes kan den nu købes over nettet.

Den er baseret på en Raspberry Pi og den formåede at skrabe halvanden million dollars sammen i en Kickstarter-kampagne. Nu kan ’do it yourself’-computeren Kano, der leveres som et samlesæt for omkring 900 kroner, købes af alle der har lyst til at prøve kræfter med programmering. Det skriver The Verge.

Sættet indeholder en Raspberry Pi, et speciallavet bluetooth-tastatur med indbygget trackpad og guides til at samle og bruge computeren. Ifølge det amerikanske medie er det let for alle aldre at samle de farvekodede computerdele.

Styresystemet Kano OS er baseret på Linux og kommer installeret på en SD disk. På computeren kan man efter ønske spille og modificere spil som Snake og Minecraft. Det foregår med at let forståelig bloksystem, men producerer eksekverbar Python-kode direkte til afprøvning.

I koncept og indhold ligner Kano-computeren meget sin danske slægtning Raspberrypod, der er dyrere end Kano, men til gengæld kommer med en skærm. Raspberrypod har ligeledes til formål at bringe programmering ned i børnehøjde.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Hans Schou

Hvorfor skulle jeg købe en Kano til min datter, som allermest går op i at skrive stil i sin fritid? Det må være en anden målgruppe, den henvender sig til.

Jeg gav min datter på 11 år en Android 4.4 tablet fra DX til kr 550 og et Bluetooth tastatur fra Aldi til kr 180. Dernæst tilføjet en SD på 32GB til kr 100. Der var skærm og det hele med. I alt kr 830. Kan en Kano erstatte dette? Eller bliver det et supplement?

Selv kunne jeg nok have interesse i dimsen, men jeg har svært ved at at den henvender sig generelt til børn.

  • 5
  • 4
Log ind eller Opret konto for at kommentere