Børnevenlig byg selv-computer går i handlen for under tusind kroner

8. oktober 2014 kl. 14:4615
En billig byg selv-computer skal lære børn at programmere. Efter kæmpe kickstarter-succes kan den nu købes over nettet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den er baseret på en Raspberry Pi og den formåede at skrabe halvanden million dollars sammen i en Kickstarter-kampagne. Nu kan ’do it yourself’-computeren Kano, der leveres som et samlesæt for omkring 900 kroner, købes af alle der har lyst til at prøve kræfter med programmering. Det skriver The Verge.

Sættet indeholder en Raspberry Pi, et speciallavet bluetooth-tastatur med indbygget trackpad og guides til at samle og bruge computeren. Ifølge det amerikanske medie er det let for alle aldre at samle de farvekodede computerdele.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styresystemet Kano OS er baseret på Linux og kommer installeret på en SD disk. På computeren kan man efter ønske spille og modificere spil som Snake og Minecraft. Det foregår med at let forståelig bloksystem, men producerer eksekverbar Python-kode direkte til afprøvning.

I koncept og indhold ligner Kano-computeren meget sin danske slægtning Raspberrypod, der er dyrere end Kano, men til gengæld kommer med en skærm. Raspberrypod har ligeledes til formål at bringe programmering ned i børnehøjde.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
14. oktober 2014 kl. 10:54

Jeg ville have elsket sådan en maskine som dreng, og mon ikke at der i dag også er andre børn som render rundt med en "hacker" i maven? Jeg håber den får succes.

12
13. oktober 2014 kl. 12:11

Hvor adskilt skal en computer være, for det er "byg selv"?

9
12. oktober 2014 kl. 20:24

Som Kim er jeg også ret nysgerrig - hvor kan man få den for under 1.000,- som der står i titlen? Artiklen er fra 8. oktober og kickstarter-tilbuddet sluttede inden, så...

10
12. oktober 2014 kl. 21:50

jeg vil gætte på at det i Kickstarters ånd er en god pris til dem der hjalp til, og højere pris for os andre der lurpassede indtil vi så der var et fornuftigt produkt :-)

11
12. oktober 2014 kl. 23:21

Og det er sådan set ganske fint, men det er misvisende at lave en artikel med overskriften "Børnevenlig byg selv-computer går i handlen for under tusind kroner" d. 8. oktober - længe efter kickstarter-tilbuddet er ophørt....

5
8. oktober 2014 kl. 21:55

Hvorfor skulle jeg købe en Kano til min datter, som allermest går op i at skrive stil i sin fritid? Det må være en anden målgruppe, den henvender sig til.

Jeg gav min datter på 11 år en Android 4.4 tablet fra DX til kr 550 og et Bluetooth tastatur fra Aldi til kr 180. Dernæst tilføjet en SD på 32GB til kr 100. Der var skærm og det hele med. I alt kr 830. Kan en Kano erstatte dette? Eller bliver det et supplement?

Selv kunne jeg nok have interesse i dimsen, men jeg har svært ved at at den henvender sig generelt til børn.

7
10. oktober 2014 kl. 08:05

Da jeg var 8år, skrev jeg basic og Comal 80 programmer på min Commodore. Sådan er vi jo alle forskellige, og fred være med det :)

4
8. oktober 2014 kl. 21:40

Jeg hoppede med på deres Kickstarter og den kom ind af døren sidste uge. Den er for fed. Min 7 årige datter elsker den!!

1
8. oktober 2014 kl. 15:26

Så vidt jeg kan se koster den 150€ Det er da vist ikke under 1000 kr?

2
8. oktober 2014 kl. 16:02

Jeg gav 700kr inkl. forsendelse, gennem kickstarter kampagnen.

3
8. oktober 2014 kl. 19:17

Jeps men kan den fås nogen steder, sendt til dk for under 1000 kr nu?

13
13. oktober 2014 kl. 12:11

Ser ud til at den hopper ind på https://eu.kano.me/ når man trykker på linket. Men hvis man skifter til https://us.kano.me/ får man prisen under 1000kr. De lider åbentbart lidt under at prisen er 149.99, både i Euro og Dollar, hvilket jo ikke er det samme.