For børnenes skyld: Amerikansk justitsministerium beder om bagdør til krypterede Facebook-beskeder

Illustration: Bigstock
Facebook er under stigende pres fra myndigheder, der vil have indsigt i borgeres private samtaler. Denne gang er argumentet, at vi må beskytte børnene.

Det amerikanske justitsministerium fortsætter sin kamp for at få adgang til folks private beskeder, og denne gang forklarer de, at det er for børnenes skyld. Det skriver The Register.

Historien kommer få dage efter, at USA, Storbritannien og Australien sammen skrev et åbent brev om muligheden for en bagdør til Facebooks chat-applikationer, hvilket Facebook besvarede med et rungende nej.

Læs også: End ikke justitsministeren ved, hvor mange danskere Apple og Google har transskriberet

»Ingen af os ville i andre sammenhænge acceptere tanken om, at en person kunne samle stakkevis af materiale med misbrug af børn og holde det væk fra politiet, når alle samfundets øvrige procedurer, der beskytter folks privatliv, ellers er tilgodeset. Men i den digitale verden ser vi i stigende grad, at det er situationen,« siger den amerikanske vicestatsadvokat Jeffrey A. Rosen i en udtalelse fra det amerikanske justitsministerium.

Hans argument for bagdøren er, at hvis Facebook ikke giver myndighederne en sådan, så vil det sociale medie aktivt forhindre politiets efterforskning.

Læs også: Microsoft: Iran forsøgte at hacke amerikansk præsidentkampagne

Forespørgslen møder dog også kritik internt i USA. Den demokratiske senator Ron Wyden forklarer overfor The Register, at hvis myndighederne får den ønskede adgang, så vil det kunne misbruges af både efterforskere, der går for langt, og af hackere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize