Bør du gøre som Mark Zuckerberg og sætte et klistermærke for webcamet?

12 kommentarer.  Hop til debatten
Bør du gøre som Mark Zuckerberg og sætte et klistermærke for webcamet?
Illustration: Facebook.
Mark Zuckerberg tager tilsyneladende ingen chancer, men har sat et klistermærke over sin bærbare computers webcam.
22. juni 2016 kl. 14:16
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Facebook-stifter Mark Zuckerberg fejrede, at Instagram havde rundet en halv milliard brugere ved at lægge et billede ud på sin Facebook-profil. Der var dog hurtigt dem, der bed mærke i noget helt andet end den halve milliard Instagram-brugere, nemlig at Mark Zuckerberg tilsyneladende havde blokeret for i hvert fald webkameraet på sin bærbare pc.

Det er sådan set ikke usædvanligt, men ses normalt hovedsageligt blandt it-sikkerhedsfolk - uanset farven på deres hatte.

Ifølge Gizmodo er det sandsynligvis Mark Zuckerbergs pc, for han har tidligere udgivet en video, der ser ud til at være optaget ved samme skrivebord.

Gizmodo karakteriserer Mark Zuckerbergs adfærd som 'paranoid as fuck'. Det er måske en tilsnigelse, for der findes spionværktøjer til efterretningstjenester, der bruger webkameraet til at spionere med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og teknologien er så tilgængelig, at den også bruges af sexkrænkere, der håber at opfange et nøgent øjeblik, uden offeret er klar over det.

Undertegnede journalist har også haft tildækket kameraet på sin forrige arbejds-pc, men har endnu ikke gjort det for sin nye. Men er det en god sikkerhedsforanstaltning? Der findes ligefrem flere forskellige plastikdimser, der kan bruges til at tildække kameraet efter behov, så man ikke efterlades med limrester på linsen ved næste Skype-møde.

Kritikere af metoden påpeger, at det ikke blokerer for anden spionage såsom opsnapning af data eller login-oplysninger, ligesom mikrofonen stadig virker.

Og når vi taler om mikrofonen, så bliver det også påpeget, at det ser ud til, at dét, der er mikrofon- og hovedtelefonstikket (hvis der er tale om en Macbook Pro, sådan som det ser ud til), også er dækket til.

Det er straks mere uklart, hvilket formål det tjener at tildække denne indgang.

Remote video URL

12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
26. juni 2016 kl. 11:58

Nu kan den vel nøjes med driver til dit, hvis det er overvågning af dig i taler om.

11
26. juni 2016 kl. 01:19

Det er kun efektiv hvis vi taler overvågning, som adgang til video kamera for en hjemmeside. Hvis det er undskabsfund software på din PC, så kan det have sin egen driver, eller bare vise at du har slået det fra. Som når du slukker mikrofonen på et Samsuns TV, dioden holder op med at lyse, men der optages stadig lyd.
Det er straks svære at fjerne et stykke tape via remote.

10
23. juni 2016 kl. 13:23

Facebooks mobil-app er blevet beskyldt for at lytte til hvad folk siger, og bruge trigger-ord til at vise reklamer. Så han har noget at have det i.

Det er nemt at sætte et stykke tape over kameraet, men mikrofonen (særligt i en mobiltelefon) er langt sværer at gøre noget ved.

Personligt bruger jeg ikke Facebooks mobilapp, men websiden der stadig fungerer inkl. beskeder i Ad Block Browser. Jeg vil ikke have at andre lytter med på mine private samtaler!

9
23. juni 2016 kl. 13:14

Hmm... Hvordan man mon som hacker, kunne undgå den foranstaltning. (sarkasme)

8
23. juni 2016 kl. 11:26

Som skaber af et af de mest invasive og krænkende medier i verden, så ved manden formentlig hvad han gør. Eksempel til efterfølgelse for alle de som ikke er dovne/naive/tilhængere af totalitær overvågning/"se mig - se mig"-typen.

7
23. juni 2016 kl. 09:35

Der er en krølle der pisser helt vildt af ! Mark Zuckerberg vil under ingen omstændigheder udsættes for nøjagtigt det han udsætter milliarder for, altså hans etiske sans/moral er totalt fucked up, det er fint for ham at køre tonsvis af penge ind på kontoen ved at voldtage andres private oplysninger på enhver tænkelig måde, selv når man ikke er bruger af hans "fantastiske ydelser" (skygge konti = persondata FB har fået fat i bla ved at nye brugere tillader FB at kikke kontakter i den nye brugers tlf, og som FB derefter opsamler data om, så der kan komme endnu flere penge i kassen) ! Hvem var det der startede dette skred mod afgrunden ? Google Gmail med deres inholdsspecifikke små reklamer eller før det ?

6
23. juni 2016 kl. 07:12

Almene IT brugere, aner ikke en klap om hvad du snakker om!

Nu er Version2 ikke et sted som er rettet mod "Almene IT brugere". Vi vil til enhver tid besvare spg. men man skal ikke forvente at et debatindlæg per definition er letforståeligt for en som ikke er inde i emnet.

NB. hvis der er en laserdiode inde i stikket (til SPDIF) så er det rigtigt godt at dække hullet, laserdioden kan potentielt aflæses på mange meter.

5
23. juni 2016 kl. 00:18

Jeg har den simple løsning at jeg slet ikke HAR et webcam... Bruger kun stationære pc'ere :)

4
23. juni 2016 kl. 00:08

Må jeg ikke kopiere det, og sende i en mail til min gamle farmor på et par og 80? Så er vi da helt sikre på hun kradser af..

Almene IT brugere, aner ikke en klap om hvad du snakker om!

3
22. juni 2016 kl. 16:45

Det var en af de få ting EU systemet faktisk kunne bruges til:

Et krav om at kameraer, mikrofoner og andet potentielt overvågningsudstyr enten skulle have en fysisk on/off kontakt der direkte styrede strømmen til kamera/mikrofon/... eller alternativt en tydelig diode der lyser når der er strøm til kamera/mikrofon/...

I begge tilfælde koblet direkte til power kredsløbet, lavet så software IKKE er involveret. Dvs er kontakten i OFF, så kan der ikke være strøm til kamera/mikrofon/... uanset hvilken software der er loaded. Kontakt og diode(r) skal være umiddelbart tilgængelige/synlige under normalt brug, ingen "åben kassen", reboot eller lign

Efter 202x kan apperater der ikke opfylder kravet ikke importeres eller sælges i EU

Omgåelse eller direkte svindel straffen med bøder i X% af den totale omsætning klassen.

2
22. juni 2016 kl. 15:37

Ja,

Sammen med add, flash og diverse andet blokker, så man har sit privatliv i fred, og selv kontrol over ens PC, så den ikke bliver fyldt med malware eller virus fra bannnerreklamer på diverse sider.

1
22. juni 2016 kl. 15:24

Jeg troede "alle" gjorde det. Hvis vi skal operere i klicheerne er det jo bare "better safe than sorry". Det er en potentiel risiko, om ikke andet er der risikoen for at man kommer til at slå webcam til kl 03 om natten :) Generelt synes jeg man bør dedikere een maskine til hangouts/skype/whatever - og så aktivt slå det fra på alle andre, dvs fjern drivere eller blacklist uvcvideo (*nix) - den "mekaniske" spærring med klstermærket er sidste step.