Bølgen ruller: Dating.dk gider heller ikke IE7-brugere

5 kommentarer.  Hop til debatten
Virksomheden bag Dating.dk, Arto.dk og Bolig.dk vil ikke længere bruge meget testtid på Internet Explorer 7. Freeway opfordrer brugere af den forældede browser til at opgradere.
23. februar 2012 kl. 13:14
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Internet Explorer 7-surfere vil blive ramt af en popup med opfordring til at opgradere browseren, hvis de besøger virksomheden Freeways hjemmesider. Freeway står bag en lang række af Danmarks internetsucceser, heriblandt Dating.dk, Avisen.dk, Arto.dk, Bolig.dk for at nævne nogle stykker.

»Vi udvikler primært hen mod de nye browsere. Hvis vi bruger nogle features, som ikke er understøttet i de ældre browsere, prøver vi at lave en pæn fallback. Hvis vi for eksempel laver runde hjørner, så vil de ældre browsere få firkantede, men det overordnede design vil være det samme,« siger Niels Thrane, udviklingschef hos Freeway, til Version2.

Freeway tester heller ikke længere, hvordan hjemmesiderne virker i den forældede browser.

»Vi sidder ikke decideret og tester i Internet Explorer 7, men vi bruger Internet Explorer 9, som vi så kan skifte over i forskellige modes,« siger Niels Thrane til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen skal findes i det faktum, at kun 4,4 procent af de besøgende på Freeways sider benytter stadig Internet Explorer 7.

Hvad med dit site? Understøtter det stadig IE7? Skriv i debatten nedenfor.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
24. februar 2012 kl. 19:49

Kan godt være men brug ikke IE9 - det er noget skidt. Og hvordan fører man lige indtsillingen tilbage til IE8 med en Microsoft installation?

9
25. februar 2012 kl. 20:30

Kan godt være men brug ikke IE9 - det er noget skidt.

Og hvorfor er den så det? Umiddelbart har jeg svært ved at se hvad der er skidt ved IE9... Den understøtter umiddelbart standarder bedre end tidligere versioner. Den kan endda bruge SVG filer som baggrund i en div, uden at fucke det helt op, som Chrome og Firefox gør det.

7
24. februar 2012 kl. 14:59

Jeg anvender ikke browserspecifik kode. Det virker endda perfekt i Lynx.

6
24. februar 2012 kl. 14:12

Et indlæg var off-topic og under niveau, så det, samt dem der besvarede dette, er fjernet. Hold venligst debatten saglig tak.

Mvh Julian Henlov, Community Builder, debatredaktør, Version2

4
23. februar 2012 kl. 17:18

Jeg kan heller ikke forestille mig selv i et seriøst forhold med een der bruger IE7.