Boas Specialister: Autister skaber orden i it-kaos på rekordtid

De er hurtige, vedholdende og laver aldrig fejl. Til gengæld er de forholdsvis billige og parat til at tage konkurrencen op med Indien. Velkommen til Boas Specialister - fejlfindere med autisme.

Chancen for, at du som Version2 læser kender Boas Specialisternes særlige evner, er stor. For som en af firmaets konsulenter, Anders Nielsen, siger med glimt i øjet: »Jeg var 37 år, inden jeg fik min diagnose. Jeg læste jo datalogi, og der tror jeg, de fleste havde de typiske ticks, der er tegn på Aspergers Syndrom«.

Anders Nielsen har som mange af de 10 ansatte konsulenter med autisme hos Boas Specialilster i Aarhus et usædvanligt talent for at se orden, hvor andre ser kaos.

I frokoststuen, hvor Version2 er på besøg på Sommertour, fortæller han, hvordan han hjemme har en liste på sit køleskab, der nøjagtigt beskriver indholdet, så han ikke behøver at åbne køleskabet for at vide, hvad han mangler.

»Få dig en glaslåge. Problem solved«, svarer kollegaen David Leonard, der som alle andre ansatte er mødt præcis klokken 11.30 til salat, fiskefrikadelle og rugbrød.

Men Anders Nielsen er også fyren, der sammen med den forholdsvis nye chef for forretningsudvikling Orla Pedersen, hev en ny stor ordre hjem fra Arla.

Orla Pedersen blev for et halvt år siden ansat af den Sociale Udviklingsfond, der i 2009 købte en underskudsforretning, som i løbet af de sidste år er vendt til en pæn overskudsforretning. Han har til opgave at få flere kunder til Boas Specialister og give den såkaldte socialøkonomiske virksomhed et skarpere professionelt image. Orla Pedersen ønsker at få rystet støvet af de mange fordomme, han oplever, der er mod den type virksomheder, om at de er en slags bistandsvirksomheder og samtidig få sat spot på Boas’ særlige kompetencer. Her er tale om topprofessionelle specialister, der, i kraft af deres særlige profil, er bedre til bestemte typer opgaver end alle andre. Folk, der kan være svære at passe ind på almindelige arbejdspladser med deres ofte "ufiltrerede" facon.

»De er ærlige og ligefrem. Når de ser fejl, påpeger de det. Det finder nogen stødende. Men de har stærk analytisk sans, nultolerance for fejl og ser på den stillede opgave med friske øjne, hvor andre kører trætte,« siger han.

Arla ønskede eksempelvis at få forsimplet sine testprogrammer til SAP-systemet. I første omgang de systemer, der håndterer HR-forhold; løn og personale.

Det mener Orla Pedersen godt, at Boas kan se på, og han beder Arla sende noget materiale.

600 siders blueprint på systemerne i Danmark, Sverige og England samt omtrent 170 testcases kommer dumpende. Opgaven er at forenkle det og få færre testcases. Endelig skal Boas levere de testcsases, som gør det muligt for Arla at automatisere deres test af SAP-løsningen.

Anders Nielsen har aldrig set et SAP-system før, og da det er en stor ny kunde, synes Orla Pedersen, der har en fortid hos blandt andet KMD og CSC som udviklingschef, ikke at han vil lade AndersNielsen være alene om opgaven, som Arla forventede feedback på en uge efter.

Orla Pedersen sendte familien væk og gik i gang med at pløje sig igennem de mange hundrede siders monoton læsning, skærmdumps, rutinebeskrivelser og regler.

Et andet sted sad Anders Nielsen og gjorde det samme. Anders Nielsen, der som nævnt, aldrig før havde set et SAP-system, (“Jo, jeg kendte logoet”, siger han), fik hurtigt overblik over opgaven, og mens chefen svedte for at forstå, hvordan den skulle løses, var Anders Nielsen hurtigt i gang med at finde løsninger.

Inden mødet mødtes de to, og papirerne var spredt over et stort bord. Anders Nielsen viste sin chef, hvordan processerne på første, femte og sjette case overlappede og kunne slås sammen. Og det gik op for Orla Pedersen, at Anders Nielsen på en uge ikke bare havde læst, men også analyseret og fundet løsninger på et kompleks, som han som erfaren professionel i softwarebranchen ikke følte, han endnu havde overblik over.

Cheferne i Arla lyttede. Den øverste testchef for koncernen var til stede.

»Kan du allerede nu give et bud på, hvilke testcases, der er de bedste«, spørger han.

Orla Pedersen havde end ikke overvejet svaret. Så langt var han ikke nået.

Anders Nielsen derimod svarer omgående, at der er nogle af de engelske eksempler, man nok godt kunne bruge noget af.

Arla: »I går bare igang«. Og spørgsmålet var, om ikke Anders Nielsen allerede var bedre inde i opgaven – selvom han indtil da ikke havde set deres SAP løsning - end de selv var.

Men Anders Nielsen praler ikke. Det er Orla Pedersen, der hiver en historie ud af ham, om hvordan Anders Nielsen på universitetet, hvor han både er droppet ud af datalogi, matematik og fysik, konkurrerede om at få matematikeksamenerne hurtigst færdigt. Uden fejl.

Kun en gang blev han nummer to. Men nummer ét havde fejl - det havde Anders Nielsen ikke.

»Så havde jeg jo ikke afleveret opgaven.«

Han brugte rundt regnet en time til en prøve, der var beregnet til 3-4-5 timer. Måske hans beskedenhed gør, at ikke husker netop det tal.

»Det gik bare ikke på universitetet. Som så mange andre med Aspergers gik jeg i stå.«

For udeforstående viser Anders ingen tegn på autisme. Men den, der kender ham, ved, at han har brug for at holde pause mellem forskellige sociale sammenhæng. En fest i weekenden skal brydes af en dags pause inden arbejdet med kollegaerne. Så arbejder han hjemme og derfor har han ikke så mange feriedage tilbage her i sommervarmen.

Arla har været så glade for Anders Nielsens arbejde, at de overvejer testning af alle deres SAP-systemer hos Boas Specialister. Arlas bekymring er, hvorvidt Boas har konsulenter nok til opgaven.

Boas har ud over sin erhvervsafdeling et uddannelsesforløb. Adgangsbilletten er kendskab til it, og her forsøger virksomheden at rekruttere nye professionelle konsulenter til erhvervsteamet.

Huset modtager en del unge fra kommunen, der har autismediagnose eller på anden måde trænger til at blive afklaret i forhold til arbejdsmarkedet, og som har flair for it.

Efter afklaring og oplæring - blandt andet bliver alle ISTQB-certificeret til softwaretest - gennemgår konsulenterne et socialt udviklingsforløb, der ganske simpelt består i at deltage i de fælles aktiviteter som morgenmad, frokost og generel fælles omgang med kolleger inden for de rammer, den enkelte kan magte.

Målet er at nå op på 20 konsulenter i alt i år. »Men de rigtige personer hænger ikke på træerne«, siger Orla Pedersen.

Da Orla Pedersen i et tidligere job var udviklingschef i Dafolo, fik han ansvaret for at omlægge en ældre version af en borgerserviceløsning til en ny og tidssvarende version. En opgave fuld af rutineprægede opgaver.

Hvor hans egne folk skulle bruge tre dage på at blive oplært i værktøjet, opdagede han, da han gik til Boas Specialister som kunde, at deres konsulenter kun behøvede en halv dags introduktion til opgaven, så var den forstået. Og vigtigst: De mistede aldrig fokus og lavede nul fejl.

»Jo, en fejl gik igen, og vi opdagede, at den var gal med vores vejledning. De lavede den fejl, vi havde bedt dem lave. Men ellers er det et kendetegn. De laver aldrig fejl.«

Derfor er det også en ledelsesopgave at minde om pauser, korte arbejdsdage, tydelig struktur, trygge rammer og holde pludseligt overarbejde langt væk.

Faktisk alt det, der ifølge Orla Pedersen også burde gælde på normale arbejdspladser.

»Hos os er det bare mere tydeligt. Vores medarbejdere reagerer ligefremt og meget tydeligt, og arbejdet bliver ikke lavet, hvis ikke vi passer på hinanden«.

Anders Nielsens talenter og høje intelligens kunne sagtens placere ham i et højt betalt job i en international softwarevirksomhed, tænker man.

Hvorfor sidder du her?

»Jeg ville ikke bytte for noget i verden. Her er der forståelse for, hvem jeg er, og de tager den lidt mere med ro«, fortæller Anders Nielsen, der efter en whiskeysmagning i lørdags klarede hovedet med en omgang læsning om et testautomatiseringsværktøj, som en af deres potentielle kunder har efterspurgt hjælp til – en opgave, der ventede i den kommende uge. Så var det klaret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Lind

Bliver deres løn så sat højt, fordi de er uhyggelig kompetente indenfor deres område, og voldsomt effektive når omstændighederne bliver tilrettelagt? Eller bliver deres løn sat lavt, fordi de simpelthen ikke har andre steder at gå hen?

Indledningen antyder det sidste, men det bliver ikke videre berørt.

  • 7
  • 0
Lars Persson

Og du må så være en meget speciel autistisk person med fokus på dansk stavemåde.
Jeg har ikke bemærket en eneste fejl, og Gud ske lov for det!

Det er fantastisk at høre at autismespektrede kan få job, at forståelsen for deres adfærd vokser, og at ledelsen opdager at den har et ansvar for medarbejdernes velbefindende.

  • 14
  • 1
Jacob Hansen

Jeg har rettet dine fejl:

Læser i korrektur på Version 2
der er tonsvis af stavefejl og manglende ord / uafsluttede sætninger !!

Læser I korrektur på Version2?
Der er tonsvis af stavefejl og manglende ord eller uafsluttede sætninger!

Det har altid imponeret mig, hvordan folk, der klynker over grammatik og stavning, altid selv skriver, som vinden blæser.

  • 18
  • 1
carsten guldhammer

syntes at det er dybt usmageligt og dybt forkasteligt at man offentligt går ud og praler med at man kun giver dem løn svarende til idisk arbejds kraft

jeg kan ihvertfald ikke tolke det ret meget anderledes når i selv ordret skriver:

"Til gengæld er de forholdsvis billige og parat til at tage konkurrencen op med Indien"

mage til groft udnyttelse af andre menesker bare fordi de er anderledes og at man ikke mener de har krav på anstændig løn skal man fandenme lede længe efter!!!!!!

  • 15
  • 3
Jacob Hansen

På sin vis er det ok at aflønne folk efter deres kompetencer. Kompetencer forstået som den samlede sum af personens tekniske, samt menneskelige kompetencer, såsom kommunikationsevner, omstillingsparathed mv., samt hvor meget tid omgivelserne skal bruge på at oplære og lede personalet.

Man aflønner eksempelvis praktikanter, studerende, folk på nedsat tid, folk i aktivering osv. med lavere løn end fuldtidsansatte med den begrundelse, at det forventede produkt af arbejdet kontra investeringsbehovet i medarbejderen ikke lever op til en alm. fuldtidsansat.

Det er dog fuldkommen utilstedeligt at kalde noget menneskes arbejde for "billigt" eller folk for "billig arbejdskraft". Alle bidrager med det, de kan, og får en løn, der er konkurrencedygtig ift. arbejdsmarkedet og deres kompetencer.

Journalisten burde nok have kaldt autister for teknisk og fagligt meget produktive i forhold til den forventede lønudgift.

  • 6
  • 1
Orla Pedersen

Jeg vil kommentere på diskussionen om "billig arbejdskraft". Jeg er omtalte forretningsudvikler hos BOAS Specialister.

For det første er vores konsulenter aflønnet efter en overenskomst med HK. Jeg er ret sikker på, at ingen af vores konsulenter føler sig udnyttede på nogen som helst måde.

For det andet, så skal "billig" ses i sammenhæng med, at vi er en socialøkonomisk virksomhed, der IKKE skal tjene en masse penge til aktionærer. Vi formår at lave et pænt overskud - hvilket udelukkende bruges til at styrke virksomhedens formål - at skabe yderligere arbejdspladser for vores målgruppe. Derfor kan vi tilbyde lavere timepriser end andre danske konsulentvirksomheder.

Men timeprisen er slet ikke at sammenligne med lønninger i Indien. Når man traditionelt ser på priser i Indien, så kigges der ofte kun på timeprisen. Man glemmer at medregne en helt masse omkostninger til etablering, kommunikation, "on location" aktiviteter, kontrolaktiviteter mm. Hvis man regner de samlede omkostninger med, så vil man i en del tilfælde se, at der faktisk er "nearshore" eller "noshore" alternativer, der er mindst ligeså billige. Vi er et af disse alternativer.

Endelig så er pointen, at en del af de opgaver, virksomhederne nærmest per refleks sender til Indien eller andre offshore centre, faktisk passer perfekt til de kompetencer, vores konsulenter har. Ud fra en samfundsmæssig vinkel vil det være en fordel at holde nogle af disse opgaver i DK, når de nu kan løses ligeså billigt og endda med højere kvalitet. Samtidigt får du en gruppe af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet ind i gode, meningsfyldte og samfundsrelevante jobs. Dette set i kontrast til den baggrund, mange af vores konsulenter kommer fra - et ensomt liv på kontanthjælp eller førtidspension.
At det er meningsfyldte, nyttige opgaver, hvor særinteresser og særlige kompetencer kommer til sin ret - det er afgørende vigtigt for vores konsulenter.

Og jeg beklager stave- og slåfejl i artiklen - den kom ikke lige forbi en af vores konsulenter - i givet fald ville de være fundet og rettet ;-)

  • 29
  • 0
Anders Labich Nielsen

Jeg er så omtalte IT-konsulent, og jeg vil først lige sige at det er MIT valg at arbejde ved BOAS, og JEG ville ikke skifte for en højere løn. Jeg føler mig ikke udnyttet, og kunne skifte hvis jeg ville, som alle vores andre konsulenter.
Vores firma - og her siger jeg VORES, for jeg er en del af det, jeg ejer det ikke, men jeg føler mig som en del af det - bygger ikke på at skulle have et vist overskud, det bygger på at give mening for folk der har svært ved at få det til at fungere andre steder, og det er netop derfor jeg bliver her: Det fungerer, jeg bliver respekteret for mine særheder, firmaet indretter sig til mine behov og ikke omvendt.
Dette, at vi ikke skal have et overskud, gør heldigvis at vi har mulighed for at have lave priser, samtidig med at vi kan levere en fantastisk vare.

Slutteligt vil jeg da også lige undskylde for stavefejl, jeg havde mulighed for at gennemlæse det inden det kom ud, men fik at vide at der ikke skulle rettes på stavefejl; i bakspejlet skulle jeg jo nok have påpeget dem, men pyt, jeg vil tværtom takke Daniel for en god artikel.

Tak!

  • 18
  • 0
Ove Andersen

Tænk hvis der var flere virksomheder, som ikke behøvede at lave kæmpe overskud til deres auktionærer, men i stedet kunne satse deres overskud på stolt håndværk. Så ville verden højest sandsynligt være et bedre sted.

Tænker f.eks. på Danske Bank, som i 2013 pev over, at deres overskud på 1,4 milliarder ikke var stort nok. Pinligt..

  • 9
  • 0
Lars Juul

For at demonstrere at unge og voksne der har et socialt handicap også kan deltage på arbejdsmarkedet, hvis man skaber de rigtige rammer. Jeg håber inderligt det danner præcedens for nye og eksisterende virksomheder, fremover.

PS: Ja, jeg har problematikken tæt på.

  • 4
  • 0
Michael Drejer

Jeg er også en af konsulenterne hos BOAS Specialister. Hvis jeg overhovedet skulle overveje at skifte job, så skulle lønnen i hvert fald være overvældende god (alle har vel deres pris), men i det her tilfælde er der også en stor grad af loyalitet der spiller ind. Mange med aspergers er ekstremt loyale mennesker, og når man samtidig er kommet til et sted, hvor man bare føler, man hører hjemme, så skal der da virkelig meget til før man vil væk derfra. Det gælder både økonomisk, men også i forhold til hvordan arbejdspladsen er.

Det er en stærk misforståelse, at vi bliver udnyttet hos BOAS Specialister. Faktisk så bliver vi værdsat, i en grad som de fleste af os ikke har oplevet før.

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere