B&O indgår samarbejde med Google om trådløse højttalere

3 kommentarer.  Hop til debatten
Googles wifi-baserede Cast-teknologi bliver inden længe introduceret i flere af B&O's anlæg og højttalere
23. juni 2016 kl. 08:41
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Bang & Olufsen vil inden længe integrere Googles populære streaming-løsning Google Cast i flere af deres produkter, oplyser Struer-fabrikanten i en pressemeddelelse.

Det skriver Børsen i dag.

Med den wi-fi-baserede Cast-teknologi kan al musikindhold hentes fra skyen og afspilles direkte fra højttaleren via streamingtjenester som Spotify, Deezer eller TuneIn.

Højttaleren står selv for at hente og afspille indholdet og lader sig ikke afbryde af et forstyrrende telefonopkald eller en sms. Betjeningen fungerer både fra smartphone, tablet eller computeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det bliver i første omgang hifi-produkterne Beosound Essence, Beosound 35 og B&O Play produkterne A9 og A6, som snart krydres med den trådløse betjening. Om samarbejdet eventuelt kan kaste andre produkter af sig, vil fremtiden vise.

Google Cast bliver udsendt som en softwareopdatering i slutningen af juni. I forvejen understøtter Bang & Olufsens produkter Apple Airplay, DLNA, Bluetooth og BeoLink Multiroom, hvilket giver flere streamingteknologier at vælge mellem.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
23. juni 2016 kl. 11:33

Jamen, ingen tvivl - B&O er dyre. Ikke alle vi have råd. B&O vil aldrig kunne konkurrere prismæssigt med kinaudstyr.

Men har du prøvet deres BeoPlay produkter er det nok fordi, du sætter pris på god lydkvalitet - og den har B&O. Ovenikøbet med lækkert design.

Der skal såmænd nok være konkurrenter til BeoPlay i dette segment, men så er prisen også i samme leje.

2
23. juni 2016 kl. 11:31

Øh du har godt læst at det kommer som en opdatering til eksisterende produkter ik? [quote id=Mathias Skov Johansen] Google Cast bliver udsendt som en softwareopdatering i slutningen af juni. I forvejen understøtter Bang & Olufsens produkter Apple Airplay, DLNA, Bluetooth og BeoLink Multiroom, hvilket giver flere streamingteknologier at vælge mellem. [/quote]

1
23. juni 2016 kl. 10:57

Det er en super fed idé, men kommer nok desværre til at koste en hel bondegård, hvilket de fleste ikke har råd til. Hvis ens behov ikke er så stort kunne man jo nøjes med en god og budgetvenlig variant fra eventuelt http://www.gadgetcity.dkAnbefaler kun dette da B&O altid tager overpris for deres produkter, men hvis prisen ikke er uoverkommelig, så er det selvfølgelig optur.