Blot én samfundskritisk virksomhed er blevet tilsluttet CfCS' sensornetværk i det seneste år
Det går trægt med at få danske virksomheder og myndigheder til at byde Forsvarets Efterretningstjeneste indenfor og give dem adgang til at overvåge deres digitale infrastruktur.
Det skriver Politiken
I løbet af det seneste år er blot en én enkelt virksomhed med samfundskritisk betydning for nationen blevet koblet op på det sensornetværk, som Center for Cybersikkerhed (CfCS), der ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste, står for. Foruden den ene virksomhed har fem myndigheder tilsluttet sig.
Det giver stigning fra 70 virksomheder og myndigheder i 2019 til 76 ved udgangen af dette år.
Men selvom det går fremad med tilslutningen, så er der endnu et stykke til målstregen. Det er nemlig ambitionen, at 200 digitale netværk af samfundskritisk karakter skal være under løbende overvågning i 2023.
Det kræver ikke det helt store kørekort i avanceret matematik at komme frem til, at det nuværende tempo for tilslutningen ikke flugter med målsætningen om de 200 digitale netværk. Alligevel er leder af CfCS, Thomas Lund Sørensen, tilfreds med udviklingen.
»Jeg er tilfreds med tilslutningen og tempoet. Vi følger den planlagte tidsramme for implementeringen af denne del af vores overvågning, som er et resultat af forsvarsforliget fra 2018,« siger han til Politiken
Det er gratis for virksomheder og myndigheder at tilslutte sig sensornetværket.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.