Det er efterhånden velkendt, at mange hospitalslæger ikke er tilfredse med de mange kliks, som det kræver at indrapportere diagnose og behandling i Region Hovedstadens nye it-system, Sundhedsplatformen (SP).
Men nu fortæller blogger Thomas Birk Kristiansen, der er praktiserende læge i i Ishøj og formand for Patientdataforeningen, at der er læger, som har ansat studerende til tastearbejdet.
»Fra USA viser erfaringer med SP, at man i løbet af en vagt på 10 timer skal klikke 4000 gange på musen. Det er endnu uklart hvor meget der klikkes i Danmark, men allerede nu indmeldes klager om læger på Rigshospitalet med alvorlige museskader, hvorfor man har set sig nødsaget til at ansætte studerende, såkaldte ”klikkere”, der kan assistere lægen med de mange skadelige museklik,« skriver han i et blogindlæg på DenOffentlige.dk
»Og for at lindre hårdt belastede lægearme er der indkøbt en mus, der kan betjenes med fødderne,« tilføjer han.
Læs også: Professor, læge og CIO om amerikansk klikhelvede: 40 pct. af lægerne har lyst til at sige op
Som grundlæggende årsag til de mange klik peger han på det faktum at systemet er et ældre system, som tager sit udspring tilbage i 1979.
Ganske vist betyder alder ikke i sig selv, at et system er dårligt.
»Udfordringen er imidlertid, at SP siden da er udviklet gennem knopskydning. Ved knopskydning er faren at flere felter i databasen indeholder samme information. Det kaldes redundans, når samme data forekommer flere gange i en database. Redundans gør, at meget data i databasen er duplikeret og derfor unødvendig, hvilket gør, at databasen arbejder langsommere, og det øger faren for data-inkonsistens og fejl.«
I en tid hvor sundhedsvæsenet er presset på ressourcer og hvor digitalisering er en uundgåelig del af systemet, er det alfa og omega at et nyt system er brugervenligt og smidiggør personalets arbejdsgang i videst muligt omfang, påpeger Thomas Birk Kristiansen.
Sundhedsplatformen gør det modsatte, mener han:
»Platformen bærer præg af, at det er et gammelt system hvor fokus har været på at skabe tekniske muligheder og ikke på at skabe simple brugerflader eller tidsbesparende genveje og arbejdsgange. Konsekvensen er, at skærmlayout og mængden af museklik er et ergonomisk mareridt, der stjæler tid og fokus,« skriver Thomas Birk Kristiansen.
Version2 har tidligere beskrevet, at Region H har undersøgt Sundhedsplatformen og konkluderet, at systemet har en oppetid tæt på 100, at der ingen patientskader er, og at der er hurtig fejlretning. Det er altså ikke systemet, som er problemet ifølge Regionen.
Man mener i stedet, at brugerne er problemet. Lægerne har for eksempel lavet fejl, når de skulle indtaste koder for behandling og anden aktivitet i systemet.
»Med Sundhedsplatformen er brugervenligheden langt fra på plads, og systemet æder derfor ressourcer og fokus fra arbejde, som i forvejen er svært og kræver nærvær. Situationen forværres kun i takt med at lægesekretærer, som indtil nu har vedligeholdt og skabt orden i de enorme mængder digital information og dokumentation, som et digitalt sundhedsvæsen producerer, spares væk. I det lys er det næsten komisk at fastholde, at det er brugerne over en bred kam, som er problemet.«
Yderligere research på klikproblematikken har ikke umiddelbart kunnet bekræfte, at de 4000 kliks pr. vagt er foregået i et Epic-system, red.
"Fra USA viser erfaringer med SP, at man i løbet af en vagt på 10 timer skal klikke 4000 gange på musen. ".
Jo jo, men hvis de er 30 læger om det er det vel til at overkomme.
Hvis det er pr. mand er det 9 klik i minuttet eller et klik hver syvende sekund.
Det er ikke ret sandsynligt. Statistik kan bruges på mange måder.
Hej Lars,
Hvordan kommer du frem til et klik hvert 7 sekund? jeg får der til 1 klik hvert 9 sekund:
36.000 (antal sekunder pr. 10 timers vagt) / 4000 (klik pr. vagt)
Eller er det mig, som regner forkert?
Jo jo, men hvis de er 30 læger om det er det vel til at overkomme.
Hvis det er pr. mand er det 9 klik i minuttet eller et klik hver syvende sekund.
Det er ikke ret sandsynligt. Statistik kan bruges på mange måder.
Hvis man følger linket havner man til sidst her: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0735675713004051
"Mouse clicks per patient and per hour were counted for each
practitioner and averaged over cases of varying complexity and
extrapolated over a typical 10-hour shift in our ED."
Der står endvidere at lægen brugte 44% af sin tid på "Data entry" og 28% på "patient contact (derudover 13 % på discussion og 12 % på review (3% andet).
Artiklen skriver at deres studie giver samme resultat som andre studier, nemlig at lægen bruger mellem 30 og 40% af sin tid på dokumentation og at det tager 30% længere elektronisk end på papir.
Studerende ansat til at klikke med musen, mus betjent med fødderne.
De studerende får vel også museskader (men de er billige i sygetid) og fødder kan vel også slides.
Det er 1. april eller jeg drømmer stadig? Please!
Jacob, du har ret.
Jeg kan ikke reproducere hvordan jeg kom frem til klik hvert 7 sek. 9 Er det rigtige tal.
Kunne man ikke lave en robot til at klikke? Det er vel ligegyldigt egentligt hvor der klikkes når bare man sparer penge og funktionen er digitaliseret.
Sumdhedsplatformen er ikke god nok.
Brækkede albuen for nogle uger siden da jeg var på besøg ved nogle venner på amager.
Problemet lå i de ville have mig til tjek ugen efter på Hvidovre. Da systemet ikke kunne se jeg er bosat på fyn. Så istedet for at booke tjek på ouh. Så bookede den tid på Hvidovre. Hvilket jo er helt hen i vejret.
En del applikationer på forskningsinstitutter har smidt GUI væk til fordel for kommando-og menubaseret interface. Det er hurtige at rette og udvikle videre på - især med henbik på integration med andre systemer. Det skal være muligt for brugeren - udover oplagt "fødte" - at oprette egne genveje og scripts.
Den store men bristede illusion med GUI var, at Maren i Kjæret kunne gå ind fra gaden og anvende et intuitivt system hun kender i forvejen med den metaforbaserede grænseflade med let associérbare arkiver papirkurv og mapper, som vi kender fra Apple og Microsoft.
Det er dog sjældent sket. Selv hvis man nu forestillede sig at det var muligt, er det ikke sikkert at det var ønskeligt. For prisen for at springe en større initiel indlæring over kan koste dyrt i den anden ende med henblik på effektivitet og fleksibilitet.
Lægerne vil sikkert gerne ofre blod, sved og tårer i starten for til gengæld at komme ud i den anden ende med mulighed for individuelt/pr gruppe at tilpasse med genveje og eventuelle scripts - kort sagt et miljø til at udvikle sig i modsat at være passive produktbetjenere .
Menuer og genveje kræver mere kognitiv anstrengelse og opleves således forstyrrende men det er kun indtil at det sidder på rygraden.
Ineffektivitet og helbred trues især af konstant at skulle veksle mellem mus og tastatur.
Selvfølgelig skal det være muligt at loade billeder og diagrammer, hvor det giver mening. Men mantraet om at ALT skal være GUI-baseret skriger efterhånden på modsigelse.
Jeg har forsøgt at researche og formidle sobert, men det er meget svært at skaffe sig sikker uafhængig viden om SP og som jeg skriver i artikel, så ved jeg ikke hvor meget, der klikkes i Danmark. Når det er sagt så klikkes der alt for meget og det begynder at gøre ondt i armene.
http://dagensmedicin.dk/riget-smerteklinikkens-laeger-faar-musearm-sundh...
Fordelen ved at have et system baseret på komandolinie-interaktion er også at det er MEGET nemmere at lave en GUI ovenpå specielt til nogle af tingene (og der kan endda være mere end en slags til samme type opgave baseret på use-case).
Det er tilmed noget man kan betale lokale free-lancere/konsulenter for at lave baseret på den specifikke use-case, og ikke noget man partout skal have KMD el, lign til at lave
I bonus kan man ofte også få noget hurtigere op at køre og noget der kan tilpasses hen af vejen baseret på brugertilbagemeldinger uden at selve grundlaget skal laves om.
Min erfaring er, at lægesekretærer har været meget glade for "grønne skærme" (dvs. tegnbaserede skærmbilleder), fordi de kan aflevere data meget tjept og uden de store mikromotoriske udfoldelser. Det gør så ikke noget, hvis der er lidt farver på, hvis farverne kan give mening og ikke er altafgørende.
En undersøgelse fra USA viser at læger bruger 2 timer på dokumentation for hver 1 time de ser patienter. 7 ud af 15 klinikker i undersøgelsen bruger EPIC/Sundhedspaltform.
https://informaticstraining.hms.harvard.edu/sites/informaticstraining.hm...
Version2 er en del af Jobfinder - Danmarks største job- og karrieresite for ingeniører og it-professionelle.
