Blogger: Forståelse af webservice er på 90'er-niveau

Begreber som webservice og XML skal være lige så naturlige i direktionslokalet som hjemmesider og e-mail, mener Version2's nye blogger Henrik Hvid Jensen.

Henrik Hvid Jensen er ny blogger på Version2, og han ønsker at gøre teknologiens muligheder forståelige for den del af virksomhederne, der står for forretningen.

Ifølge Henrik Hvid Jensen ligger forståelsen af webservices stadig på et meget lavt niveau.

»Det er min vurdering, at webservice-forståelsen hos forretningen er på niveau med forståelsen af hjemmesiders muligheder i midten af 90'erne. Dengang var det ofte nogle kreative it-folk, der lavede nogle spændende hjemmesider ofte uden en fast forankring i forretningens strategi. De virksomheder, som først forstod at inkludere hjemmesiders potentiale i deres forretningsstrategi, opnåede en konkurrencefordel«, siger Henrik Hvid Jensen.

Han er datalog og forfatter til bogen "SOA ? Integration som konkurrenceparameter" og holder ofte foredrag om betydningen af it for forretningsprocessen.

»Det tager tid at få forretningen til at tænke i abstrakte begreber som services, der ikke er knyttet op på visuelle skærmbilleder«, siger Henrik Hvid Jensen.

Henrik Hvid Jensen vil også involvere Version2's læsere i hans igangværende projekter og gennem debatten få deres bud på løsninger og muligheder.

»Såvel min bog og mine foredrag på konferencer er primært envejskommunikation. På Version2 er der en flittig debat, og her har jeg en spændende mulighed for at komme i bred dialog med den danske it-verden«, slutter Henrik Hvid Jensen

Klik her for at læse Henrik Hvid Jensens blog

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Therese Hansen

Velkommen på version2, Henrik.

Jeg er glad for at høre at debatten her på version2 er din motivation - jeg mener klart at det er den fornuftige debat på et højt niveau, som gør version2 værd at læse.

God fornøjelse med blogningen!

  • 0
  • 0
#2 Anonym

Interessant holdning/udtalelse - hvordan var det lige webservices var udbredt i '90-erne ?

Og når du nu skal blogge om det, kunne det være interessant at høre hvilke forretningsmæssige fordele der er ved 'webservices', specielt med hensyn til [b]reliability[/b], som er en vigtig parameter i enhver form for integration/service.

Hvis du samtidig kunne afdække historien om diverse WS-* initiativer, lavet af IBM og MS, med aktiv udeladelse af Sun, kunne det være interessant læsning.

  • 0
  • 0
#4 Rasmus Kaae

Jeg kan virkelig ikke se hvorfor at webservices skal ind på direktionsbordet. Det vil give mere mening hvis der var tale om "tailoring" af løsning baseret på modular-arkitektur (eller SOA hvis folk er til buzzwords). Selve teknologien hvorved man opnår en modular-arkitektur er underordnet. Et hurtig kig i RFC-standarderne vil vide at den første RPC standard kom tilbage i 1988 - dvs. for mere end 20 år siden, så dét at kunne kalde en "service" eller "procedure" på tværs af processer er ikke nyt :-)

  • 0
  • 0
#7 Rasmus Kaae

Ah, her er vi i hvert fald ikke enige Rune. At parametre overføres via XML gør det vel ikke til et teknologiskvidunder? For mig er det ligemeget om kommunikationen sker via XML, Corba, COM+, WCF, brevdue eller telegram.

Det essentielle at man tænker modulart og gør det muligt at genbruge komponenter/services/moduler på tværs af processer.

Webservices er måske en ny teknologi - og SOA er et forholdsvis nyt buzzword - men grundtanken er ikke ny.

  • 0
  • 0
#8 Nicolai Lundgaard

Ah, her er vi i hvert fald ikke enige Rune. At parametre overføres via XML gør det vel ikke til et teknologiskvidunder? For mig er det ligemeget om kommunikationen sker via XML, Corba, COM+, WCF, brevdue eller telegram.

Men det handler jo netop ikke om det tekniske perspektiv. Det handler om hvordan webservices kan ændre forretningen

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere