Blockchain: Penge, guldbeviser og skøder vil skifte hænder uden om banker og bureaukrati

Teknologien bag bitcoins kan tage banker, myndigheder og tidskrævende bureaukrati ud af ligningen, når fremtidens handler lagres digitalt.

Blockchain-teknologien er blevet beskrevet som den største innovation siden internettet – som en teknologi, der kan gøre ved finanssektoren, hvad e-mail gjorde ved postvæsnet, og som et nyt paradigme for it.

Det er verdens første fuldt digitale medium for værdi, på samme måde som internettet var det første fuldt digitale medium for information, som Harvard Business Review formulerer det i en gennemgang.

Det lyder måske abstrakt – og en smule hypet – men sammenligningen handler essentielt om, at kontrol med alle aktiver, der kan handles – guld, frimærker, bitcoins, huse og dagligvarer – effektivt kan overføres til en blockchain-løsning.

Læs også: Banker vil gøre fintech-trussel til redningsplanke

Og det er netop det scenarium, som danske Chainalysis forventer, fortæller CEO og medstifter Michael Gronager.

»Vi tror, vi er på vej mod en verden, hvor langt størstedelen af value-transfers vil ske på blockchain. Stille og roligt vil vi få et finansielt system, hvor størstedelen af værdierne bliver flyttet rundt på en blockchain.«

»Vi tror, vi er på vej mod en verden, hvor langt størstedelen af value-transfers vil ske på blockchain.«

Chainalysis specialiserer sig i at give banker, virksomheder og myndigheder værktøjer og viden til at forstå, hvad der foregår i en blockchain – f.eks. for at undersøge, om bitcoin-børser bliver brugt til hvidvaskning af penge.

»Det, vi laver i dag, er baseret på bitcoin-blockchainen. Det er langt den største blockchain, og det er der, det hele bevæger sig i dag. Men hvis det kun var det, havde vi måske ikke startet firmaet,« siger Michael Gronager.

Internet of Value

I stedet forventer Chainalysis og mange andre at se blockchain forvandle internettets næste generation til et Internet of Value. Med blockchain-teknologien kan internettet få en overbygning, der lader værdier skifte hænder uden brug af en central og magtfuld institution i midten.

‘Det er det økonomiske lag, som nettet aldrig har haft,’ skriver Melanie Swan, der har stiftet nonprofit-organisationen Institute for Blockchain Studies, i sin bog ‘Blockchain: Blueprint for a new economy’.

Læs også: Blockchain-revolution: Sådan fungerer tidens mest hypede teknologi

Eller som it-investor William Mougayar udtrykker det:

»Blockchainen er det andet signifikante lag oven på internettet, præcis som the Web var det første lag tilbage i 1990. Den stormer fremad som en tsunami, opsluger alting på dens vej.«

»Blockchainen er det andet signifikante lag oven på internettet, præcis som World Wide Web var det første lag tilbage i 1990.«

Internettet er som idag godt til at dele indhold. Men ikke til at dele noget værdifuldt, som penge, aktier, intelektuel ejendom, forskningsresultater mv.

»Hvis ikke der er nogle server, så er der ikke noget. Der er ikke noget i netværket, og ikke nogen state. Med blockchain skaber du et netværk, der har en tilstand,« forklarer Michael gronager og fortsætter:

»Og den tilstand er du garanteret, du ved den ikke kan ændres - og den er stadigvæk en del af internettet.«

Flertallet bestemmer

For at forstå, hvad den udvikling betyder, må man først forstå blockchainen. I grafikken herover forsøger vi at give en simpel beskrivelse af, hvordan blockchain fungerer – en opgave der er vanskelig selv for folk, der arbejder med teknologien, fortæller Roman Beck, der er professor på ITU.

Læs også: Fintech kommer væltende: »En fundamental ændring af banksektoren, som vi slet ikke fatter effekterne af«

Professorens personlige definition begynder simpelt nok: Et offentligt register, som vi alle deler, som vi alle kan læse, men som en individuel enhed ikke kan manipulere.

Der er altså ikke én part – én bank eller én myndighed – der har ejerskab over blockchainen. I stedet er ejerskabet fordelt i et netværk. Alle i blockchain-netværket har en kopi af det delte register. Og kun hvis et flertal blandt netværkets parter er enige, kan nye data indskrives.

Men blockchains anvendelighed er altså langtfra begrænset til bitcoins. Der er meningsfulde use cases for at lægge sundhedsdata og stemmesedler såvel som ejerskabsdokumenter, ægteskabsattester og retssagsdokumenter i en blockchain-løsning. Så de hverken kan slettes, manipuleres eller mistes.

Magforholdet ændres fundamentalt

Den indbyggede sikkerhed kombineret med, at man ikke har brug for en tredjepart, ændrer fundamentalt magtforholdet omkring, hvem der ejer data, som det lyder i et notat fra det Digitale Vismandsråd under Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV):

‘Det er som sådan farvel til, at for eksempel en offentlig myndighed eller en bank har enekontrol over ‘den store bog’, hvori ‘sandheden’ står,’ lyder det i notatet.

'Det er som sådan farvel til, at for eksempel en offentlig myndighed eller en bank har enekontrol over ‘den store bog.’

I stedet kan et fintech-startup som Ripple tilbyde direkte overførsel af valuta og andre aktiver uden om finanssystemets traditionelle mellemmænd og uden 3-4 arbejdsdage i ventetid – og altid anvende den bedste kursrate.

Læs også: Banker adopterer blockchain langt hurtigere end forventet: Klar til brug i 2017

Parter i en handel kan indskrive deres aftale – eller smart contract – i en blockchain-løsning, som f.eks. styrer, at betalingen skal foretages, når varen er kommet frem. Den løsning blev for nyligt testet på 88 baller bomuld fragtet fra Houston til Quingdao uden behov for efterfølgende omfattende papirarbejde, der typisk kræver flere kontrakter faxet mellem parterne.

Eller man kan – som afprøvet i Sverige – droppe en besværlig tinglysningsproces, hvor skøder og kontrakter sendes frem og tilbage, og indføre en blockchain-løsning, som verificerer, at dokumenter er korrekte og underskrevet digitalt.

Endelig kan en nystartet platform som Mycelia lade musikere sælge musik til brugere uden hverken pladeselskaber, finansvirksomheder eller it-firmaer til at suge profitten undervejs – eller risikoen for, at kunstneren mister rettighederne til det originale værk.

Alle ovenstående eksempler er historisk løst af myndigheder eller tredjeparter, som autentificerer handlen, stempler papirer og trækker processen ud. Ved at placere systemerne i en automatiseret, transparent blockchain-løsning, som alle deltagerne har adgang til og indsigt i, forsvinder det behov.

Det betyder også at man som enkeltbruger - eller virksomhed - får bedre kontrol med sine egne data. Fremfor at denne skal opsamles og udnyttes af mellemmænd.

Blandede svar

Responsen fra finansverdenen på blockchain-trenden har været blandet. Da konsulenthuset PricewaterhouseCoopers (PwC) tidligere på året spurgte en række bank- og finansfolk, hvordan de forholdt sig til blockchain-teknologien, svarede næsten seks ud af ti adspurgte, at de betragtede den som vigtig.

Men en lige så stor andel svarede, at de var usikre på, hvad de ville gøre ved det, hvis der skulle gøres noget.

En del af forvirringen – noterer PwC – kan muligvis tilskrives lav viden om blockchain blandt respondenterne. Under alle omstændigheder er der tilsyneladende en kløft mellem finansverdenens håndtering af teknologien og det enorme potentiale, som blockchain er blevet spået.

Læs også: Blockchain kan spare banker for millioner i kampen mod svindler-kunder

Samtidig har en del banker dog stik mod mange analytikeres forventninger relativt hurtigt sat blockchain-løsninger i søen. Allerede til næste år vil 15 procent af de største globale banker lancere kommercielle blockchain-løsninger.

Banker som f.eks. Barclays satser meget på teknologien, mens andre banker egentlig helst vil lukke øjnene, forklarer Michael Gronager.

»Men mange banker ved også godt, at det ikke holder i længden,« siger han.

Denne artikel stammer fra trykte udgave af Ingeniøren.

Illustration: MI Grafik
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Steen Rasmussen

Hvis systemet kan kreditere en kreditor(udbyder af realøkonomisk værdi) med en fordring på nettets øjeblikkelige værdier og andre potentielle udbud af realværdi, indikeret og godskrevet denne kreditor med en nominel kvantitativ notation i kreditors favør, som sætter denne i stand til at overtage ejerskabet til andre potentielt registrerede værdier såvel som allerede registrerede værdier i netværket, så er vi der, hvor pengene skabes i og med udbuddet, i nettet, uden om bankerne, finanssektoren.

Det vil gøre finanssektoren overflødig.

Udbuddet af arbejdskraft og ressourcer er så at sige monetariseret i og med sin manifestation som udbud i nettet, hvis dette kan efterspørges med og kompenseres med betaling i form af udbud af samme karakter.

Det er realiseringen drømmen, fortællingen om, at penge ikke er noget værd, hvorfor kun udbuddet af arbejdskraft og ressourcer, altså realøkonomiske faktorer, har værdi.

Ind til videre har fortællingen om at udbuddet skaber sin egen efterspørgsel være den løgn, som finanssektorens medarbejdere har brugt til at dække over sandheden med. Sandheden har hidtil været, stik imod fortællingen, dvs. hvad det nuværende pengeøkonomiske system angår, at det er pengene selv, som er både udbud og efterspørgsel i sig selv, som er markedsaktørernes egentlige mål for virke. Markedsværdierne er bygget op om fordringer på fordringer m.m., og realøkonomien med udbuddet af arbejdskraft og ressourcer er kun af sekundær betydning for markedsøkonomien, sådan som det er i dag, takket være pengene.

Et maksimum af fordringer på produktet, det er målet for det økonomiske menneske af i dag. Penge er ikke andet end fordringer på produktet. Men der, hvor produktet selv er købekraft, der er pengene overflødige. Det ved man i finanssektoren. Derfor frygter man nævnte teknologi.

Jeg ved ikke om jeg har forstået potentialet. Men håber, at det går i den retning, som skitseret her.

Det, som jeg har forstået, er, at penge af i dag skabes af den finansielle sektor, i og med låneprocessen. Der hvor varer og ydelser er købekraft i og med udbuddet på markedet, der er finanssektorens penge overflødig.

Det er her, at det rykker.

Ret mig venligst, hvis der er noget, som jeg ikke forstår.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere