Blockchain: Penge, guldbeviser og skøder vil skifte hænder uden om banker og bureaukrati
Blockchain-teknologien er blevet beskrevet som den største innovation siden internettet – som en teknologi, der kan gøre ved finanssektoren, hvad e-mail gjorde ved postvæsnet, og som et nyt paradigme for it.
Det er verdens første fuldt digitale medium for værdi, på samme måde som internettet var det første fuldt digitale medium for information, som Harvard Business Review formulerer det i en gennemgang.
Det lyder måske abstrakt – og en smule hypet – men sammenligningen handler essentielt om, at kontrol med alle aktiver, der kan handles – guld, frimærker, bitcoins, huse og dagligvarer – effektivt kan overføres til en blockchain-løsning.
Og det er netop det scenarium, som danske Chainalysis forventer, fortæller CEO og medstifter Michael Gronager.
»Vi tror, vi er på vej mod en verden, hvor langt størstedelen af value-transfers vil ske på blockchain. Stille og roligt vil vi få et finansielt system, hvor størstedelen af værdierne bliver flyttet rundt på en blockchain.«
»Vi tror, vi er på vej mod en verden, hvor langt størstedelen af value-transfers vil ske på blockchain.«
Chainalysis specialiserer sig i at give banker, virksomheder og myndigheder værktøjer og viden til at forstå, hvad der foregår i en blockchain – f.eks. for at undersøge, om bitcoin-børser bliver brugt til hvidvaskning af penge.
»Det, vi laver i dag, er baseret på bitcoin-blockchainen. Det er langt den største blockchain, og det er der, det hele bevæger sig i dag. Men hvis det kun var det, havde vi måske ikke startet firmaet,« siger Michael Gronager.
Internet of Value
I stedet forventer Chainalysis og mange andre at se blockchain forvandle internettets næste generation til et Internet of Value. Med blockchain-teknologien kan internettet få en overbygning, der lader værdier skifte hænder uden brug af en central og magtfuld institution i midten.
‘Det er det økonomiske lag, som nettet aldrig har haft,’ skriver Melanie Swan, der har stiftet nonprofit-organisationen Institute for Blockchain Studies, i sin bog ‘Blockchain: Blueprint for a new economy’.
Eller som it-investor William Mougayar udtrykker det:
»Blockchainen er det andet signifikante lag oven på internettet, præcis som the Web var det første lag tilbage i 1990. Den stormer fremad som en tsunami, opsluger alting på dens vej.«
»Blockchainen er det andet signifikante lag oven på internettet, præcis som World Wide Web var det første lag tilbage i 1990.«
Internettet er som idag godt til at dele indhold. Men ikke til at dele noget værdifuldt, som penge, aktier, intelektuel ejendom, forskningsresultater mv.
»Hvis ikke der er nogle server, så er der ikke noget. Der er ikke noget i netværket, og ikke nogen state. Med blockchain skaber du et netværk, der har en tilstand,« forklarer Michael gronager og fortsætter:
»Og den tilstand er du garanteret, du ved den ikke kan ændres - og den er stadigvæk en del af internettet.«
Flertallet bestemmer
For at forstå, hvad den udvikling betyder, må man først forstå blockchainen. I grafikken herover forsøger vi at give en simpel beskrivelse af, hvordan blockchain fungerer – en opgave der er vanskelig selv for folk, der arbejder med teknologien, fortæller Roman Beck, der er professor på ITU.
Professorens personlige definition begynder simpelt nok: Et offentligt register, som vi alle deler, som vi alle kan læse, men som en individuel enhed ikke kan manipulere.
Der er altså ikke én part – én bank eller én myndighed – der har ejerskab over blockchainen. I stedet er ejerskabet fordelt i et netværk. Alle i blockchain-netværket har en kopi af det delte register. Og kun hvis et flertal blandt netværkets parter er enige, kan nye data indskrives.
Men blockchains anvendelighed er altså langtfra begrænset til bitcoins. Der er meningsfulde use cases for at lægge sundhedsdata og stemmesedler såvel som ejerskabsdokumenter, ægteskabsattester og retssagsdokumenter i en blockchain-løsning. Så de hverken kan slettes, manipuleres eller mistes.
Magforholdet ændres fundamentalt
Den indbyggede sikkerhed kombineret med, at man ikke har brug for en tredjepart, ændrer fundamentalt magtforholdet omkring, hvem der ejer data, som det lyder i et notat fra det Digitale Vismandsråd under Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV):
‘Det er som sådan farvel til, at for eksempel en offentlig myndighed eller en bank har enekontrol over ‘den store bog’, hvori ‘sandheden’ står,’ lyder det i notatet.
'Det er som sådan farvel til, at for eksempel en offentlig myndighed eller en bank har enekontrol over ‘den store bog.’
I stedet kan et fintech-startup som Ripple tilbyde direkte overførsel af valuta og andre aktiver uden om finanssystemets traditionelle mellemmænd og uden 3-4 arbejdsdage i ventetid – og altid anvende den bedste kursrate.
Parter i en handel kan indskrive deres aftale – eller smart contract – i en blockchain-løsning, som f.eks. styrer, at betalingen skal foretages, når varen er kommet frem. Den løsning blev for nyligt testet på 88 baller bomuld fragtet fra Houston til Quingdao uden behov for efterfølgende omfattende papirarbejde, der typisk kræver flere kontrakter faxet mellem parterne.
Eller man kan – som afprøvet i Sverige – droppe en besværlig tinglysningsproces, hvor skøder og kontrakter sendes frem og tilbage, og indføre en blockchain-løsning, som verificerer, at dokumenter er korrekte og underskrevet digitalt.
Endelig kan en nystartet platform som Mycelia lade musikere sælge musik til brugere uden hverken pladeselskaber, finansvirksomheder eller it-firmaer til at suge profitten undervejs – eller risikoen for, at kunstneren mister rettighederne til det originale værk.
Alle ovenstående eksempler er historisk løst af myndigheder eller tredjeparter, som autentificerer handlen, stempler papirer og trækker processen ud. Ved at placere systemerne i en automatiseret, transparent blockchain-løsning, som alle deltagerne har adgang til og indsigt i, forsvinder det behov.
Det betyder også at man som enkeltbruger - eller virksomhed - får bedre kontrol med sine egne data. Fremfor at denne skal opsamles og udnyttes af mellemmænd.
Blandede svar
Responsen fra finansverdenen på blockchain-trenden har været blandet. Da konsulenthuset PricewaterhouseCoopers (PwC) tidligere på året spurgte en række bank- og finansfolk, hvordan de forholdt sig til blockchain-teknologien, svarede næsten seks ud af ti adspurgte, at de betragtede den som vigtig.
Men en lige så stor andel svarede, at de var usikre på, hvad de ville gøre ved det, hvis der skulle gøres noget.
En del af forvirringen – noterer PwC – kan muligvis tilskrives lav viden om blockchain blandt respondenterne. Under alle omstændigheder er der tilsyneladende en kløft mellem finansverdenens håndtering af teknologien og det enorme potentiale, som blockchain er blevet spået.
Samtidig har en del banker dog stik mod mange analytikeres forventninger relativt hurtigt sat blockchain-løsninger i søen. Allerede til næste år vil 15 procent af de største globale banker lancere kommercielle blockchain-løsninger.
Banker som f.eks. Barclays satser meget på teknologien, mens andre banker egentlig helst vil lukke øjnene, forklarer Michael Gronager.
»Men mange banker ved også godt, at det ikke holder i længden,« siger han.
Denne artikel stammer fra trykte udgave af Ingeniøren.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
