Blockchain: Nu kan udstationerede amerikanere brevstemme med mobilen

Illustration: Voatz
Udstationerede soldater kan stemme ved midtvejsvalget 6. november via en app på deres smartphone der gemmer valghandlingen med blockchain-teknologi

Når stemmerne skal tælles op efter midtvejsvalget i USA 6. november, er det ikke kun fysiske stemmesedler, der skal tælles op i delstaten West Virginia. For første gang bliver det nemlig muligt at brevstemme via en app på mobilen.

I første omgang er det kun udstationerede soldater der kan afgive en stemme via appen.

Det skriver Andrew Warner, der er Secretary of State i West Virginia og ansvarlig for valghandlinger i delstaten.

»Efter at have undersøgt forskellige løsninger, har vores team identificeret, at de fleste afstemningsteknologier kræver adgang til til en computer, printer og scanner, hvilket er en barriere for udstationerede vælgere, specielt i krigszoner,« skriver Andrew Warner i en pressemeddelelse.

Han understreger at ifølge de amerikanske valgmyndigheder bad omkring 300.000 udstationerede vælgere om stemmesedler ved valget i 2016, men uden at være i stand til at returnere dem til deres valgsted.

Læs også: Blockchain-baseret handelsplads med Nordea i ryggen går i luften

Bruger Hyperledger-platform

Det er virksomheden Voatz, der har udviklet appen der bruges til stemmeafgivningen. De oplyser, at de har gennemført 30 pilotafstemninger, blandt til studentervalg på universiteter og interne partiafstemninger.

Voatz skriver at de bruger Hyperledger-platformen, som oprindeligt er udviklet af IBM og nu understøttes af Linux Foundation. Det er en såkaldt privat blockchain, der kræver en invitation og validering.

»Denne type blockchain er forskellig fra de blockchain-platforme, der ikke bruger tilladelser(permissionless, red.), som eksempelvis Bitcoin. For at deltage i den 'permissioned' blockchain, skal en vælger eller en valgtilforordnet først verificeres. Ved valget bliver otte verifcerede valideringsnoder brugt. De er delt mellem AWS og Microsoft Azure, som hver især er geografisk fordelt,« skriver Voatz i et blogindlæg.

Læs også: Fremtidens botnet kan styres via blockchain

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tom Paamand

Som en analyse fortæller: Security experts, to put it mildly, are not impressed ... out-of-date data encryption. ... Imagine that in 20 years, the entire contents of your ballot are decryptable and publicly available. ... Nor does the company’s use of “blockchain technology” mean its database is foolproof— the term barely applies to Voatz at all.

  • 1
  • 0
Joe Sørensen

Brevstemmer er også baseret på at man tror på systemet.

Hvis en valgtilforordnet ( altså postmanden i lejren for de bor ) skal modtage en brevstemme fra en udstationeret soldat, skal soldaten også stolle på at den valgtilforordnede ikke læser hans stemme. Det tager trods alt ikke 20 år at regne ud, hvordan denne stemme kan aflæses fra et brev, som jo aldrig kom frem.

Hvis/når der bliver fundet en svaghed i systemet og nogen ønsker at bruge den til at se hvad der blev stemt ved et gammelt valg, så skal de selv have opsnappet trafikken og gemt det i 20 år til det formål. Dataen er nemlig ikke længere tilgængelig i systemet. Alle servere i systemet har forbindelse til hinanden og kender deres adresser. Alle deres admins ved hvem hinanden er. Og de vil destruerer hele systemet efter valget og forsøge at kontrollere at de andre også gjorde det. Ligesom stemmesedler i dag destrueres, så der ikke kommer noget og tager DNA tests af dem, eller hvad man nu kunne finde på i fremtiden.

Med andre ord, så er det et lukket system. Lige som almindelige valg. Der ligger ikke en kæmpe miner netværk ved et kraftværk i Kina i modsætning til BitCoins BlockChain, hvor alt er åbent.

Jeg mener at det kan lade sig gøre at lave et system, der er mere sikker end det system det erstatter. Og Derfor har jeg ikke noget imod det.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere