Blockchain: Nu kan udstationerede amerikanere brevstemme med mobilen
Når stemmerne skal tælles op efter midtvejsvalget i USA 6. november, er det ikke kun fysiske stemmesedler, der skal tælles op i delstaten West Virginia. For første gang bliver det nemlig muligt at brevstemme via en app på mobilen.
I første omgang er det kun udstationerede soldater der kan afgive en stemme via appen.
Det skriver Andrew Warner, der er Secretary of State i West Virginia og ansvarlig for valghandlinger i delstaten.
»Efter at have undersøgt forskellige løsninger, har vores team identificeret, at de fleste afstemningsteknologier kræver adgang til til en computer, printer og scanner, hvilket er en barriere for udstationerede vælgere, specielt i krigszoner,« skriver Andrew Warner i en pressemeddelelse.
Han understreger at ifølge de amerikanske valgmyndigheder bad omkring 300.000 udstationerede vælgere om stemmesedler ved valget i 2016, men uden at være i stand til at returnere dem til deres valgsted.
Bruger Hyperledger-platform
Det er virksomheden Voatz, der har udviklet appen der bruges til stemmeafgivningen. De oplyser, at de har gennemført 30 pilotafstemninger, blandt til studentervalg på universiteter og interne partiafstemninger.
Voatz skriver at de bruger Hyperledger-platformen, som oprindeligt er udviklet af IBM og nu understøttes af Linux Foundation. Det er en såkaldt privat blockchain, der kræver en invitation og validering.
»Denne type blockchain er forskellig fra de blockchain-platforme, der ikke bruger tilladelser(permissionless, red.), som eksempelvis Bitcoin. For at deltage i den 'permissioned' blockchain, skal en vælger eller en valgtilforordnet først verificeres. Ved valget bliver otte verifcerede valideringsnoder brugt. De er delt mellem AWS og Microsoft Azure, som hver især er geografisk fordelt,« skriver Voatz i et blogindlæg.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.