Blockchain kan spare banker for millioner i kampen mod svindler-kunder
Hvert år bruger banker verden over enorme mængder tid og ressourcer på at verificere, at kunder er, hvem de siger de er, og at de ikke er i gang med hvidvaskningsplaner, identitetstyveri eller terrorfinansiering.
Processen kaldes Know Your Customer og koster kassen - nærmere bestemt 60 millioner dollars årligt i snit for en finansiel institution, vurderede analysehuset Thomson Reuters tidligere på året.
Men ifølge vinderholdet fra ITU’s nyligt overståede blockchain-sommerskole kan teknologien bag Bitcoin hjælpe bankerne med at spare millioner på at undersøge de nye kunder.
Det fortæller to af vindergruppens medlemmer - José Parra Moyano og Ante Plazibat, der begge skriver ph.d. om blockchain-teknologi på to forskellige universiteter i Schweiz.
Ved ITU’s sommerskole, der løb af stablen i august, blev gruppen præsenteret for en case fra Nordea: Hvordan kan blockchain løfte bankernes sikkerhedsudfordring med at tage nye kunder ind.
»Enhver bank, der arbejder med en ny kunde - og her taler jeg om store virksomhedskunder - skal udføre KYC-processen. Problemet er, processen skal gentages for hver bank, kunden arbejder med,« fortæller José Parra Moyano fra sit kontor i Zurich.
»Hvis en kunde arbejder med tre banker, skal hver bank udføre denne proces, og det er meget dyrt for bankerne,« fastslår han.
Blockchain mellem banker
Verificeringsprocessen består overordnet i, at kunden overdrager en række dokumenter til banken, som efterfølgende udsteder et certifikat - en blåstempling af kunden som troværdig. Men certifikatet er kun gyldigt i den bank, der udfører KYC-processen.
Til at løse problemet har gruppen udviklet projektet VeriChain.
»I vores løsning er det den første bank, der laver hele KYC-processen og derefter gemmer certifikatet i en blockchain. Når kunden efterfølgende vil lave forretning med andre banker, kan han bruge sin public key til at bevise, at han allerede er certificeret,« fortæller José Parra Moyano.
Blockchainens parter kunne her bestå af et netværk af samtlige danske banker.
Der er ingen tekniske problemer i at lade løsningen strække sig ud over landets grænser, fortæller José Parra Moyano. Men på grund af regulatoriske forskelle selv mellem EU-landene er det mere sandsynligt med nationale systemer, vurderer han.
En fælles løsning mellem bankerne ville også give fordele i form af en bedre brugeroplevelse, fordi brugeren kan nøjes med ét interface og ikke skal indsende den samme bunke dokumenter til flere forskellige banker, lyder det i beskrivelsen af VeriChain.
Banker deler udgiften
Sommerskole-gruppen, der desuden tæller Ingrid Bauer, Omri Ross og Klaus Langenheldt, er ikke de første til at tænke blockchain ind i KYC-udfordringen. Ifølge José Parra Moyano består den virkelige innovation i gruppens design af et token-system, som skal lade bankerne deles om den økonomiske byrde.
Når en bank bruger et kunde-certifikat, hvor de ikke selv har foretaget KYC-verificeringen, modtager de et token med en negativ værdi. Et regnskabsystem i blockchainen skal efter et vist tidsrum sørge for, at bankerne, der har brugt penge på at kigge en kunde efter i koderne, bliver kompenseret af de banker, som har fået glæde af det.
»På den måde deler de udgifterne til KYC-processen mellem alle banker, der har haft forretning med den specifikke kunde. Hvis en kunde deles af X banker, deles udgiften med X,« forklarer José Parra Moyano.
En anden udfordring ved at dele informationen mellem bankerne er kundens ret til privacy. De enkelte banker må ikke kunne se, hvilke andre banker kunden har forretning hos - og dermed heller ikke, hvem der har lavet KYC-verificeringen. Ifølge José Parra Moyano har gruppen fundet en løsning, men de nærmere detaljer kan ikke afsløres, før ideen er blevet beskyttet.
»Når vi er sikre på, at vores interesser er beskyttede, så ideen ikke bare kan stjæles, vil vi prøve at sælge løsningen,« forklarer han.
Nordea klar med hjælp til prototype
Nordea, der sammen med Maersk og Skat har leveret konkrete cases til ITU’s blockchain-skole, har da også vist stor interesse i projektet og tilbudt holdet en plads i et 12 uger langt acceleratorprogram.
Den nordiske storbank er desuden klar til at give adgang til det, som gruppen behøver for at lave den første prototype. Og det bliver nødvendigt, fortæller Ante Plazibat.
»Det er nemt at lave en prototype på en blockchain alene. Men hvis du skal implementere teknologien i en bank, så kommer der mange nye aspekter i spil,« indleder han.
»Dels skal systemet kommunikere med gamle corebanking-systemer, og dels skal du opfylde en række krav inden for sikkerhed og privacy. Det bliver en stor udfordring for os at få teknologien til at arbejde sammen med bankernes legacysystemer. Men indtil da er det bare et eventyr,« siger Ante Plazibat.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
