Fra marts må Nordea-ansatte ikke handle med kryptovaluta, hvilket gav genlyd i de danske medier – mest med det åbenlyse spørgsmål – hvorfor?
Derfor har Version2 interviewet Jakob Hedegaard, leder for Digital Awareness i Nordea, der fortæller om bankens holdning til investering, regler, kryptovaluta og blockchain.
Hvad har Nordea mod, at deres ansatte handler med kryptovaluta?
»Vi har helt formelt meldt ud, at vi har en holdning til, om vores medarbejdere handler med kryptovaluta. Det hænger sammen med, at kryptovaluta ikke er reguleret, og det betyder, at det kan bruges spekulativt, og den type investering ønsker vi ikke, at vores medarbejdere deltager i – uanset om det er kryptovaluta eller andet. Der er eksempelvist ikke en gængs måde at betale skat af det, man tjener, og der er ikke det samme sikkerhedsnet, som vi har under andre valutaformer. Vi skal på banen som samfund. Vi skal have et indblik i, hvor pengene kommer fra, og hvor de havner henne.”
Så I opfordrer også ansatte til ikke at lave andre uetiske investeringer?
»Vi har en række interne regler, der blandt andet har det formål at undgå, at Nordeas ansatte deltager i spekulation og markedsmanipulation eller udnytter insider-viden.«
Men det er da svært for politikerne eller det danske samfund at regulere noget, der i sin natur er decentralt og internationalt?
»Man kunne jo vende bøtten på hovedet. Tænk hvis staten gav et alternativ. Vi kunne kalde det en e-krone. Jeg tror, at de fleste danskere hellere vil være en del af samfundet end et online parallelsamfund. Så jeg ser ikke noget problem i, at staten eller myndighederne som helhed lavede en kryptovaluta, der var styret og reguleret.«
Er der et hvidvaskningsproblem i kryptovaluta?
»Hvis vi kigger på teknologien bag kryptovalutaer alene, så er der som sådan ikke noget problem. Du kan trace tilbage, hvad der er foregået hvor. Men som det fungerer lige nu, er der for mange måder at skjule ting på. Hvis man til gengæld får reguleret det her område, så kan vi komme derhen, hvor vi i endnu højere grad kan følge pengestrømmene, end tilfældet er i dag. Hele den bagvedliggende teknologi - den såkaldte blockchain-teknologi - er ret spændende både som bank og som samfund. Det skaber mere transparens og bedre muligheder for at give adgang til, hvordan pengestrømmene har været. Så det er mere et spørgsmål om at få lovgivning og regulering på plads, så vi som sektor kan bruge det.«
Hvad vil det sige?
»Hvis vi kigger på, hvordan det er i dag, så kan man godt kigge tilbage, men en wallet er ikke linket sammen med fx en persons NemID. For at opnå fuld troværdighed bag pengestrømmen er det nødvendigt at kunne knytte personens cpr nr. eller NemID til hans eller hendes wallet. Det er for let at skjule sin identitet i dag både som person og virksomhed.«
Så jeres problem er udelukkende med kryptovaluta, men du ser potentiale i blockchain-teknologien?
»Det er vigtigt at skelne mellem de to ting. Blockchain vil kunne bruges til mange ting. Det er ikke længe siden, det blev foreslået, at man kører det danske momssystem over blockchain, og det kunne være et oplagt sted at starte. Udfordringen er, at det kræver, at der er mange instanser, der går ind i projektet sammen. Alene inden for den finansielle sektor ville banksektoren skulle gå sammen om sådan et projekt, men kigger vi på selve mulighederne i teknologien ville det give god mening at lave en blockchain, hvor man gav forskellig adgang til det offentlige, bankerne og de individuelle brugere og virksomheder.«
»Man kan også bruge det til at forbedre KYC (Know Your Customer, red.)-processen. Som det er i øjeblikket, har vi ikke en måde at verificere kundedata fra en anden bank. Selvom vi i princippet stoler på konkurrenten og den pågældende banks processer, kan vi - som det er i dag - ikke se, hvordan kunden er blevet godkendt. Så derfor skal vi i hvert tilfælde foretage samme verifikationsproces. Med blockchain ville man kunne gå tilbage i historikken og se, hvad der er godkendt og hvorfor. Man kunne endda bruge smartcontracts, så verifikationen kun kunne godkendes, hvis alt var i orden.«
Efter samtalen har Nordea sendt en uddybning af deres regler for, hvordan deres ansatte må investere. Der står intet nævnt om forbud mod investering på andre specifikke områder, men det er klart, at ansatte ikke må lave spekulative investeringer – som fx insiderhandel.
