Blockchain-interview med Nordea: »Vi skal have et indblik i, hvor pengene kommer fra«

Jakob Hedegaard, leder for Digital Awareness i Nordea, kan godt se en masse smart i blockchain, men han mener, at der er for lidt regulering med kryptovaluta. Illustration: Nordea
Nordea ser stort potentiale i blockchain-teknologien, men mener at kryptovalutamarkedet er for ureguleret. Samtidigt står bankens kryptovalutaforbud meget alene på listen af ting, medarbejderne ikke må investere i.

Fra marts må Nordea-ansatte ikke handle med kryptovaluta, hvilket gav genlyd i de danske medier – mest med det åbenlyse spørgsmål – hvorfor?

Derfor har Version2 interviewet Jakob Hedegaard, leder for Digital Awareness i Nordea, der fortæller om bankens holdning til investering, regler, kryptovaluta og blockchain.

Hvad har Nordea mod, at deres ansatte handler med kryptovaluta?

»Vi har helt formelt meldt ud, at vi har en holdning til, om vores medarbejdere handler med kryptovaluta. Det hænger sammen med, at kryptovaluta ikke er reguleret, og det betyder, at det kan bruges spekulativt, og den type investering ønsker vi ikke, at vores medarbejdere deltager i – uanset om det er kryptovaluta eller andet. Der er eksempelvist ikke en gængs måde at betale skat af det, man tjener, og der er ikke det samme sikkerhedsnet, som vi har under andre valutaformer. Vi skal på banen som samfund. Vi skal have et indblik i, hvor pengene kommer fra, og hvor de havner henne.”

Så I opfordrer også ansatte til ikke at lave andre uetiske investeringer?

»Vi har en række interne regler, der blandt andet har det formål at undgå, at Nordeas ansatte deltager i spekulation og markedsmanipulation eller udnytter insider-viden.«

Men det er da svært for politikerne eller det danske samfund at regulere noget, der i sin natur er decentralt og internationalt?

»Man kunne jo vende bøtten på hovedet. Tænk hvis staten gav et alternativ. Vi kunne kalde det en e-krone. Jeg tror, at de fleste danskere hellere vil være en del af samfundet end et online parallelsamfund. Så jeg ser ikke noget problem i, at staten eller myndighederne som helhed lavede en kryptovaluta, der var styret og reguleret.«

Er der et hvidvaskningsproblem i kryptovaluta?

»Hvis vi kigger på teknologien bag kryptovalutaer alene, så er der som sådan ikke noget problem. Du kan trace tilbage, hvad der er foregået hvor. Men som det fungerer lige nu, er der for mange måder at skjule ting på. Hvis man til gengæld får reguleret det her område, så kan vi komme derhen, hvor vi i endnu højere grad kan følge pengestrømmene, end tilfældet er i dag. Hele den bagvedliggende teknologi - den såkaldte blockchain-teknologi - er ret spændende både som bank og som samfund. Det skaber mere transparens og bedre muligheder for at give adgang til, hvordan pengestrømmene har været. Så det er mere et spørgsmål om at få lovgivning og regulering på plads, så vi som sektor kan bruge det.«

Hvad vil det sige?

»Hvis vi kigger på, hvordan det er i dag, så kan man godt kigge tilbage, men en wallet er ikke linket sammen med fx en persons NemID. For at opnå fuld troværdighed bag pengestrømmen er det nødvendigt at kunne knytte personens cpr nr. eller NemID til hans eller hendes wallet. Det er for let at skjule sin identitet i dag både som person og virksomhed.«

Så jeres problem er udelukkende med kryptovaluta, men du ser potentiale i blockchain-teknologien?

»Det er vigtigt at skelne mellem de to ting. Blockchain vil kunne bruges til mange ting. Det er ikke længe siden, det blev foreslået, at man kører det danske momssystem over blockchain, og det kunne være et oplagt sted at starte. Udfordringen er, at det kræver, at der er mange instanser, der går ind i projektet sammen. Alene inden for den finansielle sektor ville banksektoren skulle gå sammen om sådan et projekt, men kigger vi på selve mulighederne i teknologien ville det give god mening at lave en blockchain, hvor man gav forskellig adgang til det offentlige, bankerne og de individuelle brugere og virksomheder.«

»Man kan også bruge det til at forbedre KYC (Know Your Customer, red.)-processen. Som det er i øjeblikket, har vi ikke en måde at verificere kundedata fra en anden bank. Selvom vi i princippet stoler på konkurrenten og den pågældende banks processer, kan vi - som det er i dag - ikke se, hvordan kunden er blevet godkendt. Så derfor skal vi i hvert tilfælde foretage samme verifikationsproces. Med blockchain ville man kunne gå tilbage i historikken og se, hvad der er godkendt og hvorfor. Man kunne endda bruge smartcontracts, så verifikationen kun kunne godkendes, hvis alt var i orden.«

Efter samtalen har Nordea sendt en uddybning af deres regler for, hvordan deres ansatte må investere. Der står intet nævnt om forbud mod investering på andre specifikke områder, men det er klart, at ansatte ikke må lave spekulative investeringer – som fx insiderhandel.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Chresten Christensen

Den enesten grund til at Nordea ikke tillader krypt penge; er at det vil disrupte dem ud af deres forretning. Hvis man kan gøre det samme med krypt penge,billiger,sikker og transparent , end med det gammeldags bank system, som er fyldt af svindel og bedrag, så er det traditionelle bank system fallit.

  • 7
  • 2
#4 Per Larsen

De seneste svindelnumre der har vist sig på banen de seneste måneder omkring krypto"valuta" viser med al tydelighed, hvem der er de største fjolser? Det er de enfoldige individer, der hopper på limpinden og putter rigtige penge i krypto-alge beholderen, og ser dem forsvinde.

  • 2
  • 4
#6 Steffen Sølling

Bitcoin (Cash) og tilsvarende kryptovalutaer er reguleret. Valutaerne er bare ikke primært reguleret af politisk skabte love, men af matematiske love og de økonomiske love der gælder på det frie marked.

Nordeas udmelding om at de ansatte ikke må handle bitcoin og tilsvarende kryptovalutaer svarer til at nogle af de mennesker paven engang havde ansat til at lave håndskrevne eksemplarer af bibler, meldte ud, at de forbød brug af bogtrykkerkunsten fordi bogtrykkerkusten ikke var reguleret af paven og dermed var syndig.

Personligt har jeg meget mere tillid til matematisk love og de økonomiske naturlove der gælder på det frie marked end jeg har til herskerne i politiske systemer.

  • 5
  • 2
#7 Nicolai Rasmussen

Det er fint du har den holdning, men du bliver nok nød til at være mere konkret, hvis vi skal have mulighed for at forholde os til det du skriver.

Hvis du hentyder til bitconnect, så har det i lang tid været betragtet som svindel (pyramidespil / ponzi). Hvis det er de mange useriøse ICO's, du hentyder til, så har man rig mulighed for at vurdere om det er useriøst. Ingen tvinger nogen til at investere i noget. Må jeg minde om at O W bunker også gjorde en masse mennesker fattige, men det ville da være useriøst at lægge det til grund for at IPO's generelt er svindel.

Hvis os der investerer i kryptovaluta får nogle rimelige skatteregler, betaler vores skat og ellers er indforstået med den høje risiko, så kan jeg ikke se at andre skal blande sig i det.

Svindel, falske løfter og alt muligt andet kriminalitet har eksisteret længe før kryptovaluta, og kan adresseres af allerede gældende lovgivning. Kontanter er benyttet til kriminalitet i mange år, men det gør jo ikke kontanter kriminelle i sig selv. På samme måde er kryptovaluta uovertruffen til en række ting, men kan også benyttes til kriminelle handlinger.

Mange har ikke sat sig ind i de uhensigtsmæssige forhold, der er ved det almindelige pengesystem. De tror fejlagtigt at det eksisterende system er godt, og på den baggrund dømmer de et nyt system ude. Man kan ikke forstå berettigelsen for kryptovaluta, hvis ikke man kan forstå de uhensigtsmæssige sider af det eksisterende pengesystem. Mange tror stadig at det er nationalbankerne der bestemmer pengemængden, men det er jo slet ikke tilfældet. I Danmark er det for eksempel kun 5% af pengemængden som bliver bestemt af nationalbanken, resten bliver udstedt af Danske bank, Nordea, Jyske bank, osv. osv. Den urimelige økonomiske fordel man får ved at kunne trykke sine egne penge efter forgodtbefindende er absurd. Min tvungne pension bliver påvirket i urimelig grad af det forhold. Hvorfor er der ingen der råber op om det? De beløb der tabes ved det er mange mange gange større end alle verdens kryptovalutaer tilsammen.

At nogle taber penge på tåbelige investeringer er heller ikke nyt og heller ikke direkte knyttet til kryptovaluta. De fleste private der investerer i aktier, har jo heller ikke nogen videre forstand på det de gør. Et fåtal forstår forhold som P/E, og business cycles. Skulle man så fratage ikke-professionelle mulighed for aktiehandel, fordi de ikke har råd til, eller forstand på det de gør? På samme måde som ved det store dotcom krak i 2001, vil utrolig mange mennesker tabe penge på investeringer i kryptovaluta en gang i fremtiden, når markedet mister en stor del af sin værdi. Den risiko mener jeg må være op til investorerne selv at tage. Så længe det er noget vi gør som et frit valg, så må det være op til den enkelte.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere