Blindeforbund taler varmt for e-valg

Et af argumenterne for elektroniske stemmemaskiner er, at blinde og andre med handicap kan stemme uden hjælp. Problemet skal løses for sig selv, mener kritiker af e-valg.

Lovforslaget om at indføre forsøg med e-valg i Danmark har fået debatten til at rase. For hvad er egentlig fordelene ved at skifte papir og blyant ud med computere og scannere?

Læs også: Forskere og it-folk: Lovforslag om e-valg er dyrt og demokratisk dumt

Et af de mest brugte argumenter for at indføre e-valg er hensynet til borgere med handicap, især blinde og svagtseende, som i dag ikke selv kan udfylde en stemmeseddel, men må have hjælp.

Med en stemmemaskine, der kan udstyres med hovedtelefoner og oplæsning af teksten på skærmen, ville de fleste synshandicappede for første gang kunne stemme hemmeligt, uden at andre får at vide, hvor krydset bliver sat. I dag skal der nemlig to valgtilforordnede med ind i stemmeboksen for at hjælpe med at sætte krydset. Personer, der tit er fra politiske partier og måske kommende byrådsmedlemmer.

»Man kan også udpege en hjælper, som man selv vil have til at sætte krydset, men der skal stadig være en valgtilforordnet i stemmeboksen som kontrol. Det er altså ikke i dag muligt at afgive en anonym og hemmelig stemme som blind eller stærkt svagsynet, da man både skal have hjælp fra andre og skal sige, hvem man stemmer på, højt i stemmeboksen. Som du sikkert selv ved, er det ikke svært at høre gennem forhænget til andre stemmebokse, hvad der bliver sagt,« fortæller Thorkild Olesen, landsformand for Dansk Blindesamfund, til Version2.

Derfor er organisationen ikke overraskende en stærk tilhænger af de planlagte forsøg med at sætte strøm på valghandlingen i udvalgte kommuner.

Læs også: Minister: Nu skal danskerne stemme elektronisk

»Vi synes, det vil være en rigtig god ide at gøre valghandlingen elektronisk, for det vil hjælpe os med at kunne foretage et frit og anonymt valg. Det er dog vigtigt at fastslå, at der stadig er behov for at de blinde og svagsynede, der ikke er digitale, kan få hjælp til stemmeafgivningen, og at denne hjælp skal kunne ydes af en person, som de selv udpeger og har tillid til,« uddyber Thorkild Olesen over for Version2.

Netop hensynet til synshandicappede er ét af det to argumenter, som en af de fremmeste kritikere af e-valg anerkender som et gyldigt modargument for analoge valghandlinger.

»Det er et reelt problem, at synshandicappede ikke har hemmelige valg. Så det subset af vælgerne kan man godt se på at give en anden løsning,« siger Poul-Henning Kamp, selvstændig udvikler med dyb indsigt i sikkerhedskritiske systemer.

Han har i blogindlæg på Version2 og Ing.dk argumenteret imod e-valg i årevis og fulgt debatten tæt. Hensynet til synshandicappede bør dog ikke betyde, at alle danske borgere skal skifte til e-valg, for det vil blive meget dyrt og besværligt at gøre sikkert nok, vurderer han - på linje med mange andre it-eksperter.

Læs også: Forskere og it-folk: Lovforslag om e-valg er dyrt og demokratisk dumt

Læs også: Massiv kritik af lov om e-valg: Det bliver dyrere og mere usikkert

I stedet foreslår han, at man finder en løsning specifikt til de synshandicappede, som så bliver et ekstra tilbud til netop denne gruppe.

»Man kan have ét system målrettet handicappede pr. kommune, for eksempel samme sted, som man i dag brevstemmer. Det kan der godt være en business case i, modsat hvis alle valgsteder skulle have e-valgs-maskiner,« siger Poul-Henning Kamp.

Samtidig vil en stemmemaskine til synshandicappede på hvert valgsted kunne give problemer med stemmehemmeligheden, hvis der kun er meget få på et valgsted, der bruger den mulighed.

Antallet af synshandicappede bliver ikke gjort op præcist i Danmark, men ligger ifølge Instituttet for Blinde og Svagsynede på omkring 65.000. Ni ud af ti er over 75 år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (48)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Johan Bruun

Med en stemmemaskine, der kan udstyres med hovedtelefoner og oplæsning af teksten på skærmen, ville de fleste synshandicappede for første gang kunne stemme hemmeligt, uden at andre får at vide, hvor krydset bliver sat. I dag skal der nemlig to valgtilforordnede med ind i stemmeboksen for at hjælpe med at sætte krydset. Personer, der tit er fra politiske partier og måske kommende byrådsmedlemmer.

Sig mig....har skribenten ikke læst debatter de seneste par dage ? Hemmelighed og sikkerhed er to modsat rettede størrelser når vi taler om e-valg.

Men billedet er ret godt: hvordan kan en blind være sikker på at de to valgforordnede ikke har lavet en deal når krydset skal sættes på papiret.....og hvordan kan den blinde være sikker på at en programmør ikke har lavet en deal med højest bydende ?

Hemmeligheden bliver også svært at opnå. Programmøren ville kunne finde ud af hvad alle blinde stemmer, og de to valgforordnede ved hvor krydset sættes.

Så der bliver ikke noget ekstra ud af at lave e-valg.

  • 16
  • 0
Peter D Hansen

"der er stadig behov for at de blinde og svagsynede, der ikke er digitale, kan få hjælp til stemmeafgivningen"

"Antallet af synshandicappede [...] omkring 65.000. Ni ud af ti er over 75 år."

Der er naturligvis ikke nødvendigvis lighedstegn mellem at være over 75 og "ikke digital", men statistisk set er det nok en meget lille gruppe af "digitale blinde" der her skal udvikles til.

  • 3
  • 0
Martin Bøgelund

»Det er et reelt problem, at synshandicappede ikke har hemmelige valg. Så det subset af vælgerne kan man godt se på at give en anden løsning,« siger Poul-Henning Kamp, selvstændig udvikler med dyb indsigt i sikkerhedskritiske systemer.

Og han har jo 100% ret.

Selvfølgelig skal vi hjælpe blinde og svagtseende hvor vi kan, og en stemmemaskine er da et oplagt bud.

Som seende mener jeg dog at jeg har ret til at fravælge hjælpemidler til blinde. Staten skal ikke spilde penge på en speciel maskine og en speciel proces til mig, når en blyant og et papir er fint.

Og en stemmemaskine til blinde behøver jo ikke at være en e-valgsløsning. Den skal blot være en løsning til at sikre at den blinde sætter sit kryds rigtigt:
Lav en lille scanner som man kan putte en stemmeseddel ind i, lidt ligesom en håndscanner der kan "scrolle" op og ned på en stemmeseddel. Den kan så læse partibogstav eller navn på kandidaten op i nogle tilhørende hovedtelefoner.
Ud for den aktuelle, oplæste linie skal der så være et hul, som en blind sagtens kan føle sig frem til med fingrene, hvor man kan sætte et blyant-kryds.

Voila - ingen elektronisk registrering af stemmen. Krydset er sat med en blyant ligesom alle andre krydser. Og den blinde behøver ingen menneskelig hjælp til at sætte blyantkrydset.

Teknologierne har vi; OCR, text-to-voice, papir-frem-og-tilbageføring - og en blyant.

  • 13
  • 0
Martin Bøgelund

Man kunne jo lave et batch af stemmesedler som også havde kandidatnavne i Braille.

Principielt ja, men du rammer igen ind i denne her problematik:
"Samtidig vil en stemmemaskine til synshandicappede på hvert valgsted kunne give problemer med stemmehemmeligheden, hvis der kun er meget få på et valgsted, der bruger den mulighed."

Pga stemmehemmeligheden skal blinde og svagtseendes kryds helst ligne alle andres - det gør det ikke, når det er sat på en braille-stemmeseddel.

  • 9
  • 1
Claus Nielsen

Hvor mange kan læse braille?
De fleste som er født blinde eller meget svagtseende, eller som er blevet det i en tidlig alder, kan formentlig, men synsnedsættelse kommer jo ofte med alderen, og det er vel langt fra alle der har fået et synshandicap i en sen alder, der kan læse braille.

  • 8
  • 0
David Rechnagel Udsen

...hvordan e-valg skal hjælpe lige specifikt blinde bedre end en stemmesddel trykt med braille.


Man kunne jo lave et batch af stemmesedler som også havde kandidatnavne i Braille.

I vil blive overrasket over hvor få kan Braille i dag. Jeg tror det er under 10% af alle blinde danskere. Hjælpemidler som oplæsning af skærme, etc. har sænket nytten ved at lære Braille, eller i hvert fald det fuldt ud. De kan sikkert tallene, når det kommer til pengesedler, men I skal ikke regne med det er mange der kan Braille.

Man kan selvfølgelig sige, at ligesom at man skal lære at læse og skrive for at deltage i demokratiet, så skal blinde også lære Braille. Hvordan skal man kunne stemme til et dansk valg uden at kunne læse? Det er ikke meget at forlange.

  • 3
  • 0
Jarnis Bertelsen

Hvordan skal man kunne stemme til et dansk valg uden at kunne læse?


Jeg tror der findes væsentligt flere ordblinde end "rigtigt" blinde. I en anden tråd om emnet bliver det sagt, at det normalt ikke er et problem, da de godt kan genkende et partibogstav eller et bestemt navn. De fleste blinde ville nok kunne lære braille tegnet for det parti de vil stemme på udenad, eller evt have en braille udskrift af det med i lommen.

Det sagt ville det ikke være så dumt at lave et bedre teknisk hjælpemiddel som den scanner/OCR/text-to-voice løsning, der er beskrevet ovenfor. Et eksemplar af en sådan maskine ville sikkert være tilstrækkeligt for de fleste valgsteder, og det er relativt simpelt at efterprøve om den virker efter hensigten, så den giver ikke samme usikkerhed som en evalg-maskine.

  • 2
  • 0
Lars Ballieu Christensen

Det er forbløffende hvordan denne diskussion gang på gang kører af sporet.

Det nuværende valgsystem er utilgængeligt for mange mennesker. Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede har vanskeligt at ved at sætte deres kryds uden af få hjælp; det samme gælder mennesker, som er motorisk handicappede eller læsehandicappede. Mange mennesker med syns- og motoriske handicaps har vanskeligt ved fysisk at møde på på valgstederne.

Derfor er det naturligt, at eksempelvis blinde synes at det er en god idé med e-valg, men det betyder selvfølgelig ikke at man kan læse alle problemer ved at lave stemmesedler i punktskrift. Det læser jo ikke problemet for dem, der ikke kan læse eller ikke kan holde på en blyant, ligesom det ikke læser problemerne omkring fysisk fremmøde.

Vi bliver nødt til at starte med at anerkende, at det er et problem. At ganske mange mennesker oplever problemer med det nuværende valgsystem. Det betyder ikke, at mennesker med sensoriske eller motoriske funktionsnedsættelser alle er sofavælgere, men det betyder sandsynligvis at der er en overrepræsentation af mennesker med særlige behov, som ikke stemmer.

Når vi har anerkendt, at det er et problem vil det næste naturlige skridt være at undersøge hvorledes vi kan skabe et valgsystem, som er tilgængeligt for flest mulige mennesker, herunder mennesker med funktionsnedsættelser. Det gør man ikke ved at forsøge at tilgodese enkelte grupper (fx de blinde ved at lave en stemmeseddel i punktskrift), men ved at følge alment anerkendte designprincipper for tilgængeligt/universelt design. Det kan fint være, at e-valg ikke er løsningen på problemet, men e-valg synes at rumme mange af de elementer, der skal til for at nå en tilgængelig løsning.

Kravet om tilgængelighed til bl.a. valgsystemet er fæstet i handicapkonventionen, som Danmark ratificerede i 2009. Af artikel 9 fremgår, at personer med handicap har ret til adgang på lige fod med alle andre. Af artikel 22 fremgår retten til privatliv på lige fod med alle andre for mennesker med handicap. Og af hele konventionen fremgår forbuddet mod diskrimination og kravet om nedbrydning af barrierer for mennesker med handicap.

  • 1
  • 10
Nils Bøjden

@Lars Ballieu Christensen

Det nuværende valgsystem er utilgængeligt for mange mennesker.

Er mange 3 (som i 1,2,mange) eller 100.000?

Er der sandsynlighed for at at indførsel at computere til valghandling vil hjælpe alle de som har problemer eller er en del stadigvæk afhængig af hjælp? (f.eks er 90% af de synshandikappede > 80 år og skal måske have motorisk eller forståelsesmæssig hjælp til stemmeafgivelse)

Synes du at det er rimeligt at påføre valghandlingen alvorlige svækkelser i forhold til sikkerhed og transparens i forhold til at måske/måske ikke hjælpe nogle mennesker?

  • 8
  • 0
Brian Mathiasen

Det kan fint være, at e-valg ikke er løsningen på problemet, men e-valg synes at rumme mange af de elementer, der skal til for at nå en tilgængelig løsning.


Uanset hvor mange synshandikappede det måtte have glæde af e-valg, vil det stadig ikke ændre på de mange sikkerhedsmæssige problemstillinger der er blevet rejst i denne, og mange andre debatter.

  • 9
  • 0
Lars Ballieu Christensen

Hvis man ser på hvor mange mennesker, der har vanskeligt ved at anvende det nuværende valgsystem, drejer det sig sandsynligvis om mellem 10% og 20% af befolkningen. Det betyder selvfølgelig ikke, at der er 10-20% af de stemmeberettigede, som ikke stemmer, men det betyder sandsynligvis at der er relativt færre fra i denne gruppe, som stemmer end der repræsentativt burde være. Ligeledes betyder det, at mange fra gruppen vil være nødt til at kompromitere deres privacy for at kunne afgive deres stemme.

Med hensyn til rimeligheden så er det min opfattelse, at vi i Danmark bør etablere et valgsystem som er tilgængeligt for flest mulige og som ikke ekskluderer mennesker med særlige behov. Jeg har svært ved at se, at det skulle være et spørgsmål om enten/eller - kravet skal naturligvis være en løsning, som på den ene side sikrer sikkerhed, transparent og integritet og på den anden side er tilgængelig for flest mulige.

  • 0
  • 6
Per Hansen

drejer det sig sandsynligvis om mellem 10% og 20% af befolkningen


WAUW! det var et højt tal. Du har helt sikkert noget at henvise til, som dokumentere dette ?

For at kunne diskuttere mulige løsninger, bliver vi nødt til at vide hvad typer problemer disse 10%-20% af befolkningen har ift. at stemme.

Hvis hver 5. person har problemer med at stemme, er det imponerende at stemmeprocenten ligger så højt som den gør.

  • 6
  • 0
Nils Bøjden

kravet skal naturligvis være en løsning, som på den ene side sikrer sikkerhed, transparent og integritet og på den anden side er tilgængelig for flest mulige.

Du kommer nok til at vælge mellem disse 2.

Vi har allerede et system som indbefatter "sikkerhed, transparent og integritet " og alle der til dagligt arbejder med computere ved at et system baseret på dette ikke omfatter disse faktorer.

Og 2 af de allermest vigtige komponenter mangler du: Anonymitet og inkludering (forstået på den måde at alle, stort set uden uden undtagelse er i stand til at forstå og gennemskue alle dele af processen, hvad man så absolut ikke kan sige om et computerbaseret valgsystem).

  • 5
  • 0
Allan S. Hansen

Det virker unægteligt som om denne diskussion alene handler om at afvise enhver tale om e-valg, snarere end at drøfte de reelle og væsentlige problemer, der er med det nuværende valgsystem.

Diskussionerne handler om at e-valg ikke automatisk løser de problemer som (du mener) der er med det nuværende valgsystem, og vil introducerer en masse andre problemer.
Og diskussionerne handler også om hvor store de problemer reelt er med det nuværende valgsystem kontra hvad nogle folk taler for.

Essentielt set en 'risk/benefit' tankegang.

  • 6
  • 0
Per Hansen

Det virker unægteligt som om denne diskussion alene handler om at afvise enhver tale om e-valg, snarere end at drøfte de reelle og væsentlige problemer, der er med det nuværende valgsystem.


Så må du jo let kunne nævne nogle af de reelle og væsentlige problemer, der er ved det nuværende valgsystem ?

Jeg tror de fleste herinde er mere end åbne, for at finde bedre løsninger for de handicappede, men det det skal stadig overholde valgloven, og må ikke kompromittere demokratiet.

  • 5
  • 0
Nils Bøjden

@Lars Ballieu Christensen

Men egentligt er det meget simpelt.

I alle projekter med så stor usikkerhed fremstiller man en mock-up før man går i gang.

Du kommer med en mock-up af e-valg (process beskrivelser for valghandlinger , computersystemer (hardware, software, opkoblinger, bortskaffelse osv), forventninger, baggrundsanalyser og andre ting der relaterer sig til et e-valg.

Hvis man er så pjattet med e-valg må det mindste man kan forlange være at disse komponenter er på bordet før man tager stilling til om det er en god ide eller ej.

  • 4
  • 0
Christian Nobel

Det virker unægteligt som om denne diskussion alene handler om at afvise enhver tale om e-valg, snarere end at drøfte de reelle og væsentlige problemer, der er med det nuværende valgsystem.


Når man læser ovenstående, så virker det implicit som om du mener at de reeelle og væsentlige problemer ikke kan adresseres uden at tale om digitalt valg.

Og det er her filmen knækker, for der kan sagtens laves forbedring, især burde det være muligt at forbedre selve stemmesedlen, hvis grundliggende design ikke har ændret sig i dekader.

Det kan være noget med i stedet for linieopbygning, klart at lave en afkrydsningsboks, og acceptere hvad der er i boksen, uagtet det er et kryds eller et flueben, lave et felt hvor man entydigt kan vælge parti, hvis man ikke har en specifik kandidat, lave et felt hvor man klart kan stemme blankt, etc. etc.

Endvidere kan der sikkert også laves layoutmæssige forbedringer, så selv et kryds med rystende fingre ikke rammer ved siden af, læsbarheden bedres ved hjælp af lup etc, etc.

Så kunne man ikke starte der, i stedet for at tro at magisk IT-sovs løser alle problemer.

Det virker som om at der med djævlen vold og magt skal sættes strøm på noget der i bund og grund er velfungerende uden brug af strøm, uden overhovedet at have nogen businesscase eller kurs, udelukkende for at være "smarte og moderne".

  • 6
  • 0
Lars Ballieu Christensen

Eksemplerne er jo ligetil: En blind kan ikke stemme uden hjælp. En stærkt svagsynet kan ikke stemme uden hjælp. En alvorligt ordblind kan ikke stemme uden hjælp. En person med cerebral parese kan i mange tilfælde ikke stemme uden hjælp. Mennesker med forskellige former for lammelser og gigt kan i mange tilfælde ikke stemme uden hjælp. Mennesker, som har vanskeligt ved at bevæge sig i det offentlige rum - fx på grund af handicaps eller aldersbetingede funktionsnedsættelser - vil sandsynligvis have en lavere stemmefrekvens end andre på grund af besværet.

I Danmark fører vi ikke statistik med handicap, og derfor er det vanskeligt at give eksakte tal. EU Kommissionen, WHO og andre vurderer dog, at ca 15% af befolkningen har funktionsnedsættelser. Det er ikke alle funktionsnedsættelser, som påvirker evnen til at kunne læse stemmesedlen og sætte sig kryds. På den anden side omfatter tallet ikke de mange, som har gangbesvær og andre motoriske problemer, der gør det vanskeligt at bevæge sig i det offentlige rum. Deraf min samlede vurdering af. det sandsynligvis er i omegnen af 10-20% af befolkningen, som er påvirket af den dårlige tilgængelighed i det nuværende valgsystem. Når det er sagt, så er det jo mere eller mindre ligegyldigt om det er 5, 10, 20 eller 30% det drejer sig om. Mine pointer er, at det er ganske mange mennesker, at det er langt flere end de synshandicappede, som er påvirkede, og at vi - som minimum - er forpligtet af handicapkonventionen til at gøre noget ved problemet.

Jeg påstår ikke, at alle de mennesker, som finder det vanskeligt at møde op for at stemme eller som ikke kan stemme uden hjælp, ikke deltager i valghandlingen. Selvfølgelig gør mange det. Jeg vil dog vurdere, at det er relativt flere mennesker med særlige behov, som undlader at stemme i forhold til befolkningen som helhed. Dette er et gæt, da jeg ikke er bekendt med forkning på området.

Udfordringen består i at finde en valgsystem, som er tilgængelig og ikke ekskluderer mennesker. Handicapkonventionen - og almindelige menneskelig omtanke - tvinger os til at finde løsninger på det problem. Og det problem går jo ikke væk ved at kalde mig uunderbygget eller utroværdig.

  • 2
  • 6
Flemming Madsen

Jeg synes helt sikkert at Lars Christensen har en pointe i at det er et demokratisk problem at folk med handicaps er udelukket fra at deltage i vores demokrati.

Men de problemer med eValg, som mange har påpeget i disse utallige debat-tråde, gælder jo ikke kun for folk uden handicaps. De ville også ramme de handicappede hvis vi indførte e-Valg.

Det hjælper jo ikke at vi siger "tillykke nu kan du endelige stemme, men desværre blev din stemme ikke talt eller den blev talt forkert" fordi systemet havde en fejl eller var blevet hacket. Så udskifter vi bare et demokratisk problem med mange nye.

Jeg synes at man skal kigge på at lave en eValgs-maskine til handicappede, men kun til handicappede, ikke hele befolkningen. Og den skal laves på en måde hvor den producerer et papirspor som skal være den eneste juridiske stemme.
På måde ville man kunne målrette indsatsen og bruge pengene rigtigt. Og valg-handlingen ville ikke blive påvirket for resten af befolkningen.

Nogen sammenlignede det med handicap-toiletter. Bare fordi handicappede har brug for disse toiletter, er der ikke et i alle huse. Det er en noget forsimplet analogi, men pointen er god nok. Lav en handicap stemme-maskine hvis det er nødvndigt, men tving ikke hele befolkningen til at bruge den.

  • 6
  • 0
Martin Bøgelund

Eksemplerne er jo ligetil: En blind kan ikke stemme uden hjælp. En stærkt svagsynet kan ikke stemme uden hjælp. En alvorligt ordblind kan ikke stemme uden hjælp. En person med cerebral parese kan i mange tilfælde ikke stemme uden hjælp. Mennesker med forskellige former for lammelser og gigt kan i mange tilfælde ikke stemme uden hjælp. Mennesker, som har vanskeligt ved at bevæge sig i det offentlige rum - fx på grund af handicaps eller aldersbetingede funktionsnedsættelser - vil sandsynligvis have en lavere stemmefrekvens end andre på grund af besværet.

Som artiklen siger, er der intet til hinder for at handicappede får en specialløsning, der passer til netop deres specielle handicap.

Men for langt størstedelen af befolkningen er det ikke noget problem at sætte et kryds på et papir med en blyant - og derfor skal det heller ikke problematiseres ved at rulle en løsning til handicappede ud til hele befolkningen.

Selvfølgelig skal vi lave specialløsninger hvor det giver mening - men en specialløsning for handicappede til hele befolkningen... Jeg ser det som skudt langt over målet.

  • 5
  • 0
Per Hansen

Når det er sagt, så er det jo mere eller mindre ligegyldigt om det er 5, 10, 20 eller 30% det drejer sig om.


Ja, det kunne også være 0,01% eller 98,7% - når vi taler om at gætte, er selv politikere kvalificeret til det :)

Hvis du læser indlæggene, så er folk meget åbne for elektroniske hjælpemidler, men selve stemmekortet kan dårligt være andet end et papir-spor, som manuelt kan tælles op og følges, ganske som idag.

Dette papir stemmekort kan så evt. tælles op med hjælp af maskiner (OCR eller lign.), men det skal ske med samme aflæsning, som når det sker manuelt. Så ikke noget med stregkoder eller andet maskinlæsbart, som ikke kan kontrolleres af "Maren i Kæret".

Jeg syntes dog at der er stor forskel på e-Valg, og så på elektroniske hjælpemidler til de eksisterende valg.

  • 3
  • 0
Thomas Hansen

Man kunne også prøve at vende den om til: Hvor mange skal så have hjælp, hvis de skal stemme på en skærm?

Men giv dog mulighed for at de handicappede kan tage deres hjælpemidler med ind i en boks til det formål. Men det ville selvfølgelig kræve at alle handicappede har de hjælpemidler de har behov for og det er man nok ikke villig til at bruge penge på.

  • 1
  • 0
Lars Ballieu Christensen

Mine bidrag til denne debat har alene haft til formål at gøre opmærksom på, at det er et problem i den nuværende valgsystem, samt at at pege på, at det muligvis kunne løses i en digital løsning. Jeg forholder mig ikke til den løsning, som man agter at afprøve ved næste valg, men jeg er selvfølgelig ikke fortaler for at indføre en ny, utilgængelig løsning.

  • 3
  • 7
Christian Nobel

Det nuværende forslag hjælper ikke de gangbesværede. De skal stadig ned i skolens gymnastiksal og trykke på knappen.

Problemet er at man kan ikke bare anse handicappede som en homogen gruppe, og dermed tro der kan laves en og kun en magisk IT løsning.

Der findes allehånde handicaps, og nogen kan hjælpes på en måde, andre på en anden måde, men uagtet hvordan vi vender og drejer den vil der enten være nogen der aldrig kan hjælpes, eller også vil det koste så meget at landet går bankerot, hvis man virkelig skal have den sidste nanometer med.

Så hvis vi endelig vil kere os om de handicappede (og desværre sidder man med en dårlig smag i munden om at de i virkeligheden gøres til gidsler for en helt anden agenda), så kan vi tage fat i hvordan stemmesedlen udformes, hvordan der kan laves hjælpemidler til at udfylde den etc, etc.

Ikke på at opfinde en løsning på et pseudoproblem.

PS: Jeg anklager ikke Lars for at have en hemmelig agenda eller andet, påpeger udelukkende problematikken i at simplificere handicaps, og at der er andet vi skal tage fat i før vi putter strøm på systemet.

  • 7
  • 0
Henrik Christian Grove

Mine bidrag til denne debat har alene haft til formål at gøre opmærksom på, at det er et problem i den nuværende valgsystem,

Og det er der ikke nogen der er uenige i.

samt at at pege på, at det muligvis kunne løses i en digital løsning.

Men uden særlig gode argumenter. Ingen er vist i tvivl om at synshandicappede (det gavner ikke din sag, når du nævner blinde og stærkt svagtseende som to grupper, for der er vist ingen reelle forskelle på deres muligheder når det kommer til at stemme) kunne hjælpes med en trykfølsom skærm+skærmlæser-software+hovedtelefoner, men det gør ingen forskel for nogle af de andre grupper du nævner (gangbesværede f.eks.).

Jeg forholder mig ikke til den løsning, som man agter at afprøve ved næste valg,

Der er ikke valgt nogen løsning endnu så det kan du heller ikke.

men jeg er selvfølgelig ikke fortaler for at indføre en ny, utilgængelig løsning.

Men ved at tale for digitale løsninger uden at forholde dig til den del af kritikken der siger "enhver e-valg løsning vil blive mindre gennemskuelig end den løsning vi har i dag" så gør du dig til fortaler for at indføre en mindre gennemskuelig løsning.

Du skal da have lov til at mene at uigennemskuelighed er bedre end utilgængelighed. Men prøv at tænke over hvem og hvor mange en synshandicappet skal stole på i det nuværende system og i en digital løsning som der er 10 mennesker (det bliver sikkert closed source, så det er kun programmørerne) i hele verden (det ender sikkert med at blive kodet i Indien) der forstår.

Og overvej også om det er rimeligt at alle dem der ikke har problemer med den nuværende løsning skal tvinges til at stole på de samme 10.

Opsummering:
- Jeg er ikke modstander af at man kigger på løsninger der kan hjælpe dem der har problemer.
- Jeg er modstander af indføre et system der er sværere at gennemskue end det vi har.
- Jeg er træt af at læse udtalelser fra folk der har set at e-valg (måske) kan løse et lille bitte problem, men ikke gider forholde sig til de massive problemer der gang på gang bliver påpeget.

  • 12
  • 0
Hans Schou

Jeg har ledt efter ovenstående sætning, men har ikke kunnet finde den nogen steder. Jeg har søgt og klikket rundt hos Dansk Blindesamfund -> Livet som blind -> Regler omkring stemmeafgivelse ved valg, og det er ikke lige det emne de prioriterer højst. Det er muligt at der er en hel masse blinde der er meget indigneret over at de ikke selv kan skrive et bogstav eller navn i mørke (blinde), og dermed skal have hjælp til at stemme, men det er altså ikke emne der er nemt at finde på deres hjemmeside.

Nu vil man kassere et system der er velfungerende for de fleste, for at erstatte det med et system der er tilgængeligt for alle, men samtidigt utroværdigt. Og dem man vil hjælpe, bekymre sig ikke særligt meget om det. Skræmmende.

  • 7
  • 0
Peter Kyllesbeck
  • 5
  • 0
Bjørn Sune Bruun Andersen

Mine bidrag ...

Dine bidrag har indtil nu kun været en række udokumenterede postulater som du (næsten copy paste) har gentaget i mange tråde. Du har desværre ikke ulejliget dig med at opgive kilder / referencer så andre har kunnet læse dem - når dine påstande er blevet udfordret, har du enten undladt at svare eller talt uden om.

Det minder mest af alt om diverse politikere når de forsøger at få nogle passende "sound bites" ind i nyhedsstrømmen - jeg har i øvrigt læst din profil på Version2 og sensus.dk med interesse.

Bjørn

  • 6
  • 0
Hans Schou

Så er den ged vel barberet - er der andre minoriteter der skal have/kræver særligt udstyr?


Min mor på 75 år er seende og ville have vanskeligt ved at betjene omtalte apparat. Hvis hun så senere bliver svagtseende, bliver det bare værre. Så det er muligt at apparatet forekommer Jer simpelt, men det er rent faktisk væsentligt mere kompliceret end et stykke papir, hvor man kan sætte et kryds på ret mange måder, og det så stadig er en gyldig stemmeseddel.

  • 1
  • 0
Jacob Andersen

Min mor på 75 år er seende og ville have vanskeligt ved at betjene omtalte apparat.

Virkelig? Hvis 2 valgtilforordnede hjælper hende med at gøre maskinen klar, indføre stemmeseddel og lægger den klar på bordet i stemmeboksen, tror du så ikke, det går alligevel?

Som jeg har forstået Martins apparat, kan den vist nøjes med en "frem" knap og en "tilbage" knap - samt evnen til at sætte et kryds med en blyant. Hvis disse knapper ellers er tilstrækkelig store, kan de fleste vel klare det, hvis de er mobile nok til at bevæge sig hen til valglokalet?

Jeg antager som en selvfølge, at de valgtilforordnede tilbyder en introduktion til brugere af apparatet, så de før de går ind i stemmeboksen er fortrolige med apparatets betjening. Dette kunne ske ved at 2 valgtilforordnede beder brugeren om at stemme på et par tilfældigt valgte kandidater på en prøve-stemmeseddel og tjekker, at dette bliver gjort korrekt. (Og de valgtilforordnede sørger naturligvis for at makulere prøve-stemmesedlerne efter brug.)

  • 4
  • 0
Hans Schou

Peter Kyllesbæk:

Nøgleordret er 'seende', så hun kan jo bruge den normale metode.


Hvis der bliver indført elektroniske valg, så vil det gælde for alle. For ikke at kunne spore hvem der stemte elektronisk og hvem der ikke gjorde, samt muligheden for at tælle alle stemmer på et sekund, så ville min mor være tvunget til unaturlig omgang med et EDB-apparat. Så hun ville ikke kunne bruge den "normale metode" (papirstemmeseddel). Hvis hun kunne, så ville jeg kræve det samme.

Jeg siger ikke at "EDB er roden til alt ondt", det er trods alt mit levebrød. Jeg siger blot at eValg er en rigtig dårlig idé, og der bør slet ikke laves nogen tests, for allerede nu ved vi at det er problematisk.

  • 4
  • 0
Peter Kyllesbeck

Hvis der bliver indført elektroniske valg, så vil det gælde for alle. For ikke at kunne spore hvem der stemte elektronisk og hvem der ikke gjorde, samt muligheden for at tælle alle stemmer på et sekund, så ville min mor være tvunget til unaturlig omgang med et EDB-apparat. Så hun ville ikke kunne bruge den "normale metode" (papirstemmeseddel). Hvis hun kunne, så ville jeg kræve det samme.


Der må være noget du har misforstået.
Der blev beskrevet en 'lavpraktisk' mekanisk løsning med en optisk skanner, som ved oplæsning kunne hjælpe den blinde/svagtseende med at udfylde den sædvanlige papirstemmeseddel.
Så den 'normale' metode ville være som i dag, blyant på papirstemmeseddel.

Som jeg (og andre) har skrevet flere gange, kan e-valg ikke gennemføres, da grundlovens og valglovens krav til afstemningen da ikke kan opfyldes.

Så lad os beholde den lavpraktiske metode med blyant og papirstemmeseddel, og så kan der (måske) udvikles nogle lavpraktiske hjælpemidler til de vælgere, der måtte have behov derfor.

  • 4
  • 0
Rune Broberg

Som jeg (og andre) har skrevet flere gange, kan e-valg ikke gennemføres, da grundlovens og valglovens krav til afstemningen da ikke kan opfyldes.

Hele diskussionen bunder jo i et forslag om at ændre i valglovene, hvor indenrigsministeren gives hjemmel til at fritage fra rigtigt mange af de problematiske bestemmelser.

Bare lige så vi ikke tror det aldrig bliver til noget.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize