Blandet modtagelse af ny iPhone

Den nye iPhone får en blandet modtagelse af anmelderne. Blandt kritikpunkterne er kamera på kun 2 megapixel og manglende mms-funktionalitet.

Flere anmeldere er enige om, at iPhone overordnet set er en god ting. Der er dog også et par bump på vejen.

Flere medier har haft fat i dyret - Version2.dk bringer her et par uddrag af anmeldelserne, som ikke alle er lige positive.

"Men som dyr smartphone savner telefonen stadig for nogle så essentielle funktioner som MMS, Bluetooth-synkronisering med en computer, udskifteligt batteri og bedre opløsning på kameraet end de nuværende to megapixel," ## Thomas Vigild - Politiken Tjek

"iPhone er først og fremmest et livsstilsprodukt. Et statement om, at du har styr på tingene og har det nyeste nye inden for teknologi og design," **Carsten Norton, Ekstra Bladet **- fem ud af seks stjerner.

"Hvis du alligevel sidder i bilen uden at sms'e, ja så kan du drage god nytte af telefonens GPS. Funktionen er helt genial og bruger Google Maps til at give et klart billede af hvor du er," Kristian Jakobsen, T3 - fem ud af fem stjerner. T3 fremhæver desuden kameraet på kun 2 megapixel og manglende mulighed for videooptager som minuser.

"I stedet for at teknologi og brugerflade skaber afstand mellem bruger og funktioner, så leverer Apple løsninger, der knytter tingene sammen, så telefonen føles som en naturlig forlængelse af behov og lyster," Thomas Berger, PCWorld - fem ud af seks stjerner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Hamborg Koefoed

Jeg har en bemærkning til alle de kloge tele-analytikere og anmeldere af iPhone. Det Apple kan, som Nokia, Microsoft og diverse mp3-afspiller-producenter slet ikke formår er, at anvende kendt teknologi til at skabe brugervenlig funktionalitet. Apples brugerflade er lysår foran alle andre, og det har de været, fra iPod'ens fødsel. Da iPhone bløv født sidste spåede analytikerne den ikke den store succes; den kunne jo ikke noget nyt. Men det er netop pointen, som åbenbart ikke er feset ind. Brugervenlighed skabes ved at forstå, hvad brugerne vil have og så kun give dem det. Ikke mere eller mindre. iPod er fem knapper og nærmest ingen features. Og den er solgt i flere hundrede millioner eksemplarer verden over. iPhone ser ud til at blive endnu større, hvis man skal dømme efter den uafbrudte hype de seneste par år.

Jeg har lige prøvet en HTC-touch. Den har 3G, Wifi, Iexplorer, Opera, gyroskop og en masse features på papiret, men det virker ikke. Det er ikke nemt. iPhone virker out of the box. Alt er nemt at bruge, og det virker!

  • 0
  • 0
Erasmus Holm

Kunne ikke være mere enig med Jens. Spot on.

"Blandet modtagelse af iPhone."

Lidt mærkelig overskrift når 75% giver den 4 ud af 5 stjerner eller 5 ud af 5 stjerner! Det virker ikke blandet, men der skal åbenbart skabes lidt journalistsk hype...

MMS kan man få via app store og ja det er for dårligt at det stadig kun er 2 mega pixel kamaera der er jeg enig. Dog bruger jeg aldrig kameraet i min telefon.

  • 0
  • 0
Jens Lund

Man skal IKKE sætte en iPod eller iPhone i en computer for at lade den op.

Kameraet er et kompromi mellem tykkelse og megapixel. Sætter Apple et kamera med flere pixels i telefonen vil billedkvaliteten falde med mindre de samtidig gør telefonen tykkere.

  • 0
  • 0
Ricco Førgaard

Brugervenlighed skabes ved at forstå, hvad brugerne vil have og så kun give dem det. Ikke mere eller mindre.

Jeg er helt enig. Jeg læste engang et citat af Steve Jobs, som lød noget i retningen af "Godt design er at vide hvad brugerne vil have uden at de ved det selv - og give dem det." Og det tror jeg, Apple (igen) har klaret.

  • 0
  • 0
Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

måske fordi dit indlæg ikke var særligt præcist?

Du skrev ikke hvordan den så lades op, så reelt manglede du vel fakta - selvom du gjorde opmærksom på hvad man IKKE skulle ;-)

Mht kamera er jeg helt sikker på at hvis jeg skulle vælge telefon nu ville jeg stadig vælge min Nokia N95 fremfor iPhøne - min N95 integrerer med iTunes, har bedre kamera, integrerer med iPhoto - importerer direkte, kalender og kontakter synkroniserer og meget andet ... samtidig med at min N95 kan arbejde sammen med mit bluetooth headset BH-601.

Bevares Apple har forstået at lave de lækreste enheder, bruger selv Apple Airports Apple Macbook Pro osv. - man skal blot altid huske at hvis de specs der er på enheden ikke matcher det du vægter højst, så passer enheden ikke til dig.

En Macbook Air matcher eksempelvis ikke godt med folk der ser mange DVD film på computere, og en iPhone matcher ikke efter min mening dem der gerne vil optage små film af børnene i de specielle øjeblikke der er.

  • 0
  • 0
Jens Lund

Jamen her følger så lidt mere info.

Køb sådan en dims hvis ikke allerede den fulgte med iPod/iPhone og vupti, du har strøm. Fås også med dansk stik: http://store.apple.com/us/product/MB051LL/A?fnode=home/shop_ipod/ipod_ac...

Og her lidt info om hvorfor der kun er 2 mega pixel kamera på iPhone: http://arstechnica.com/journals/apple.ars/2008/06/18/more-iphone-camera-...

  • 0
  • 0
Thomas Wittenburg

Så vil jeg gerne invitere til kameratest mellem SonyEricsson K750i og iPhone... Begge har 2MP kamera, og det ville overraske mig meget hvis iPhone vandt dysten. Og billedkvaliteten på C902 er blevet endnu bedre.

Så drop nu alle Apple's dårlige undskyldninger for at lave et teknologisk middelmådigt produkt. iPhone er lækkert design, og super brugervenlighed. Men den er altså ingen teknologisk landvinding.

  • 0
  • 0
Thomas Wittenburg

Jeg er sgu ked af at falde til børnehaveniveau i en ellers generelt saglig debat. Men...

Hvis det ikke er Apple, der svarer på hvorfor der ikke er bedre kamera i iPhone, hvorfor beskæftiger vi os så overhovedet med det? Du bringer simpelthen en historie om iPhone's kamera på banen, der ikke engang er bekræftet af Apple selv. Hvad kan jeg bruge det til?? Ikke andet, end at nogle hardcore Apple fans ikke vil indrømme, at iPhone halter på nogle områder, og derfor bruger tiden på at forsvare/undskylde det.

Jeg er helt enig i, at flere megapixels ikke altid er lykken. Men det er f.eks. autofokus og fotolys/blitz. Så uanset hvordan man vender og drejer det. Så er iPhone's kamera, på papiret, inferiørt. Jeg glæder mig stadig til at se sammenligningerne med de førnævnte kameramobiler, men også gerne med Nokia, Samsung, Motorola osv.

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

For interface design er ikke teknologi ?

iPhonen har et banebrydende brugervenligt design.

Og til MMS klagesangen... MMS er ubrugeligt dyrt og grænsende til idioti at bruge idag.

Send en email med et rigtigt billede eller upload det til imageshack eller myspace og send et link. MMS er absurd dyrt ifht den kvalitet det har.

Men hvis du absolut vil sende grynede billeder til folk på de tidspunkter af døgnet hvor man ikke kan komme til en rigtig internetforbindelse, så er iPhonen ikke til dig. Move along, stop moaning.

Kameraet kunne være bedre og hvis man har brug for et bedre kamera mere en end fx en god webbrowser så er iPhonen ikke til dig. Move along, stop moaning.

Man kunne ønske at der var synkronisering mellem ens iphone og stationære over bluetooth... Men hvis det betyder så meget for en at man ikke kan synkronisere over bluetooth... så køb et mobileMe abbonement... push alting altid over det hele (eller brug din virksomheds exchange server same same) og personligt ville jeg hellere få trykket alle mine tænder ud uden bedøvelse end at overføre mine medie filer med bluetooth... wireless er bedre mht hastighed, men når alt kommer til alt så er det spild af batteri at bruge wireless til det når du er hjemme. Du vil aligevel sætte den i en dock for at oplade den... hvorfor så ikke sætte den i usb docken og synkroniser alle dine ting langt hurtigere...

Det er designvalg alle de "klagepunkter" som der kommer frem og jeg vil påstå at for langt de fleste almindelige mennesker, er det gode solide designvalg som vil give langt de fleste en bedre brugeroplevelse.

På samme måde som Apple sløjfede diskettedrevet og dvd drevet (MBA) har aldrig savnet disketter og har kun sjældent savnet dvd drevet (og jeg savner ikke dets vægt og fylde til hverdag i min MBA)

Men som generelt svar, Apple er ikke til alle, og hvis et Apple produkt ikke er til dig. Move along, stop moaning. Men hvis du tror Apple græder mange salte tåre fordi du ikke købte en pga. din ynglingsfeature ikke kom med i det endelige produkt, så må du tro om. For faktum er at iPhonen er allerede er en gigant succes med absurd høje brugertilfredsheds tal og mm der er noget rigtig galt med den, så vil den sælge som varmt brød eller iPods.

Men der er mange der antager at alle andre bruger telefoner og computere som de selv gør... Det er en fatal antagelse hvis man prøver at lave generelle statements, i stil med "iPhone sux fordi xxx mangler".

  • 0
  • 0
Thomas Wittenburg

Jeg er bestemt ikke uening i betragtningen om at Apple ikke er til enhver.

Min bærbare er med overalt, og jeg er derfor slet ikke i målgruppen for iPhone, er det sådan jeg skal forstå det? Jeg bruger Bluetooth til sync af kalender, så er jeg ikke i målgruppen? Jeg er interesseret i kun at have en digital enhed med mig rundt, så er jeg ikke i målgruppen?

Det er fair nok at det forholder sig sådan. Det er ikke mere arrogant end så mange andre producenter.

Jeg er villig til at acceptere alt det ovenstående. ... Hvis bare alle Applefans gad at acceptere, at jeg ikke er interesseret i iPod, iPhone, Mac, eller hvad der ellers måtte komme fra det store æble.

I øvrigt kan jeg godt lide iPhonens brugerflade, men nej, jeg synes ikke den vidner om større teknologiske landvindinger.

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Men hvis du absolut vil sende grynede billeder til folk på de tidspunkter af døgnet hvor man ikke kan komme til en rigtig internetforbindelse, så er iPhonen ikke til dig. Move along, stop moaning.

Kameraet kunne være bedre og hvis man har brug for et bedre kamera mere en end fx en god webbrowser så er iPhonen ikke til dig. Move along, stop moaning.

Hvis du ikke ønsker at være kunde hos Telia, så er iPhonen ikke til dig. Move along, stop moaning.

Hvis du ønsker en telefon, du selv er herre over, og ikke ønsker at spørge Apple om nådigst at få lov til at rode rundt i den, så er iPhonen ikke til dig. Move along, stop moaning.

Hvis du gerne vil afspille åbne mediastandarder, så er iPhonen ikke til dig. Move along, stop moaning.

I det hele taget: Move along, stop moaning.

Der er ingen nørdværdi i den, kun glimmer-nørder (multimediedesignere, teknologianmeldere og trendforskere) falder for sådan noget plingbing på linie med Skype, Second Life og gummisko, der blinker.

Thomas

  • 0
  • 0
Martin Hoffmann

Jeg er til dels enig med Jakob Damkjær. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst sendte en MMS. Problemet er dog at jeg med jævne mellemrum modtager dem, fra venner som har taget den teknologi til sig. Det er en meget tom fornemmelse at skulle sige til dem at jeg ikke kan se det de lige har sendt, fordi jeg har en Iphone (Jeg taler af erfaring). Min oplevelse er at MMS bruges til at dele oplevelser med folk, i nuet. Det er muligt at man sagtens kan vente med at sende billedet til man kommer på nettet og kan sende en mail, men til den tid er det måske ikke sjovt mere. MMS er langt mere spontant og "fire and forget", hvor en email er lidt mere velovervejet og seriøs. Det er naturligvis bare endnu et argument for at få skrottet MMS, men for mange er mobiltelefonen mest for sjov. Jeg har dog fundet et stykke software til min Iphone som er i stand til at modtage MMS, så lige nu er jeg glad.

Derimod savner jeg Bluetooth. Det at jeg ikke kan sende og modtage filer (oftest lyd eller billedfiler) fra andre mobiltelefoner, savner jeg ganske meget. Det er her at Apple virker fjollede, for hardwaren er der jo. Så hvorfor ikke lige komme på niveau med de mindste Nokia modeller?

Det samme med kameraet. Hvis jeg vil tage gode billeder, så tager jeg mit kamera med. Men nu hvor det er der, hvorfor så ikke tillade videooptagelser? Igen har jeg dog fundet noget software som gør det muligt, men da det er third party software er det jo ikke så gnidningsløst integreret med resten af telefonen som man kunne have ønsket. Jeg ville ønske at Apple selv havde gidet lave det stykke software.

Jeg så en kommentar i en af dagens aviser hvor der var en der bemærkede at grunden til at Iphone var så populær var, at de har taget kendt teknologi og gjort den brugervenlig, i stedet for at fokusere på ny teknologi (som kun få bruger og endnu færre kan betjene). Det tror jeg han har ret i.

Jeg er stor fan af Apple (the Evil Genius, som Newsweek kaldte dem), og især af iPhonen, men jeg vil stadig gerne have lov til at ærgre mig over deres arrogance. For den er dejlig, men absolut ikke perfekt (selvom jeg anser mig selv for at ligge nogenlunde midt i målgruppen).

  • 0
  • 0
Martin Hoffmann

Der er ingen nørdværdi i den, kun glimmer-nørder (multimediedesignere, teknologianmeldere og trendforskere) falder for sådan noget plingbing på linie med Skype, Second Life og gummisko, der blinker.

Hvad hvis nu den var udviklet af en langhåret Finne, og ikke af et multinationalt selskab?

Jeg mener helt klart at brugerfladen er nok til at fortjene næsten al den hype som omgiver iPhonen. Nu vil jeg ikke starte en hel ny debat, men jeg synes at det siger meget om Microsoft at verden kan falde i svime over at der er kommet et produkt på markedet som bare virker! For det er i virkeligheden det eneste den kan. Virke godt og intuitivt! At den også er rigtig pænt pakket ind, synes jeg ikke skal komme den til skade.

  • 0
  • 0
Martin Hoffmann

Hvis bare alle Applefans gad at acceptere, at jeg ikke er interesseret i iPod, iPhone, Mac, eller hvad der ellers måtte komme fra det store æble.

Det er da helt fint med mig. Du har min tilladelse til at købe en HTC Diamond eller en Nokia N95. :) (Jeg var selv lige ved at købe sidstnævnte, og HTC'en er nu også lækker på sin egen måde.)

Jeg synes da ikke at der er nogen der prøver at trække iPhonen ned over hovedet på nogen i denne debat, men nu er det jo en debat som udspringer af en artikel om netop iPhonen, så det er vel meget naturligt at vi snakker om den?

  • 0
  • 0
Morten Bulskov

Brugergænsefladen er LÆKKER på en iPhone.....jeg er bare så ærgelig over at der endelig kommer en tlf der ikke har Win Mobile (det er og bliver en PDA med tlf funktioner og ikke omvendt), og så kan jeg ikke bruge den.

Udover alle de førnævnte gadgets, så savner jeg, som en nævnte tidligere, at få LOV til at bruge min tlf uden at den skal lave et hack/jailbrake! Jeg kan ikke leve med at jeg ikke kan undlade iTunes til min musik og at man sætter en mb begrænsning på en tlf der er beregnet til internet brug (og alle de andre begrænsende faktorer).

Det kunne være den telefon/PDA der virkelig rykkede markedet fordi Apple er så gode til UI - Istedet bliver den en dims med den lækreste UI, der er totalt ubrugelig for andre end dem der er villige til at være bundet på hænder og fødder. Det lader til at jeg må nøjes med de almindelige, dårlige UI'er for jeg er en af dem der ikke KAN leve med at få dikteret hvordan jeg skal bruge mit håndsæt.

Jeg håber bare at Apple en dag ser at markedet er endnu støre, hvis de giver brugerne lidt frihed.

/Morten

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere