Blackberry: Vi er ikke døende

Canadiske Blackberry rygtes på vej i graven fra mange kilder. Men mobilproducenten mener selv, at Blackberry stadig er kampdygtig. Det fremgår af et åbent brev.

Rygterne om Blackberrys forestående død er stærkt overdrevne. I hvert fald ifølge Blackberry selv. Det skriver Infoworld.com.

Den canadiske smartphone-producent har offentliggjort et åbent brev til kunder og potentielle investorer, hvori det fremgår, at virksomheden har masser af penge på kistebunden, og at kunderne fortsat sagtens kan regne med dem.

»Vi tror på Blackberry – vores folk, vores teknologi og vores evne til at tilpasse os,« lyder udmeldingen fra Blackberry.

Blackberry har mistet omkring 5,5 milliarder kroner i tredje kvartal pga svigtende salg og står over for at fyre 4.500 medarbejdere - mere end en tredjedel af de ansatte.

Udmeldingen fra Blackberry kommer i kølvandet på, at Gartner i september måned opfordrede erhvervsdrivende, der har baseret deres infrastruktur på Blackberry, til at finde og implementere en erstatning inden for et halvt år.

Læs også: Gartner til Blackberry-kunder: Tid til at finde en flugtvej

I det åbne brev erklærer Blackberry, at firmaet har fremgang i salget af den nyeste version af deres BES (Blackberry Enterprise Service) software, men indrømmer dog også, at det er svære tider

»Det er utvivlsomt svære tider for os, og vi vil ikke ignorere eller undervurdere de udfordringer, som vi står over for. Der er skarp konkurrence, og vi ved at Blackberry ikke er for alle. Og det er ok,« skriver den kriseramte virksomhed.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere