Blå bog-direktør taler ud: 'Svipsere her og der'

9. marts 2011 kl. 13:062
INTERVIEW: C L Seiferts direktør Jens Eriksen fortæller, at en tur i mediemøllen har givet firmaet fornyet fokus på sikkerheden - og forholder sig samtidig til nye anklager.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En usikker web-løsning, der gjorde det muligt at se en kvart million studerendes navne, adresser, telefonnumre, e-mail-adresser og gymnasiescoringer. Det var virkeligheden for firmaerne C L Seifert og A J Eriksen.

Nu siger den administrerende direktør, at der er ryddet op, og at man nu kigger fremad.
Version2 har i dette interview med administrerende direktør Jens Eriksen blandt andet spurgt, hvordan det kan være, at der i datamaterialet er blå bog-poster, der er 8-9 år gamle, og hvilke politikker, firmaerne har for at gemme disse data:

»Vi har en politik om, at vi ikke har data liggende, som vi ikke skal behandle. Typisk har vi data liggende, fra de indtastes i løbet af foråret og til en gang efter sommerferien, når eventuelle genoptryk af de blå bøger er bestilt.«

Hvordan stemmer det overens med, at der har ligget så mange gamle data frit tilgængeligt?

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi undersøger løbende kravene i forhold til persondataloven. Og jeg kan ikke sige med sikkerhed, at der ikke er fundet gamle bøger i materialet.«

Men er de ni år gamle data så slettet nu?

»Ja, i forbindelse med al medieomtalen er jeg gået langt ned i detaljen nu. Og vi har fået renset op i alle de gamle data. Men man har aldrig kunnet se data uden et login.«

Version2 testede ellers i sidste uge et link, hvor man ikke behøvede at have login for at kunne tilgå data?

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis du har testet, at det virkede, så kan jeg ikke afvise det.«

Version2 har også testet, at man kunne få adgang til hele databasen, hvis man kunne gætte sig frem til brugernavnet ?test? og password'et ?test?. Er det en sikker måde at forvalte databasen på?

»Ind i mellem har vi behov for at give samarbejdspartnere adgang til løsningen, så jeg kan ikke udelukke, at du kan have ret. Vi har ellers klare procedurer, der siger, at passwords løbende skal ændres, og at der ikke må være en struktur i nummerserierne, som er umiddelbart gennemskuelig.«

Er de procedurer blevet overholdt?

»Måske har der været en svipser her og der. Hvis vi skal kigge fremad, vil jeg sige det sådan: Vi har fået utrolig meget fokus på sikkerhedsprocedurer, og vi har styrket mange af dem. Vi er på mange måder blevet mere sikre.«

Hvad vil du sige til de mange, mange elever, der har fået udstillet deres data?

»Jeg beklager selvfølgelig det skete. Blå bog er et sjovt medie, for oplysningerne bliver jo offentliggjort i et begrænset forum. Og det er spøg og skæmt langt det meste.«

Hvad ville du sige til det, hvis din egen blå bog var blevet offentliggjort på den måde?

»Personligt vil jeg ikke udtale mig om det. Men jeg vil gerne rette en misforståelse: Personen, der gjorde os opmærksom på problemet, har fortalt, at vi ikke vendte tilbage, men det gjorde vi altså, og vi er meget taknemmelige for, at han henvendte sig til os.«

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
9. marts 2011 kl. 13:33

Sjovt som vending er blevet populær blandt folk som ved, de har nosset i det.

Oversat betyder den "Jeg har (næsten) indrømmet min fejl, men vil I ikke nok lade være med at lade mig stå til regnskab for den?". Jeg gad nok se den indbrudstyv, der prøvede at bruge den overfor en dommer...

2
9. marts 2011 kl. 17:30

I Danmark kan domstolene fratage folk retten til at drive virksomhed eller administrere en udlejningsejendom; kun i grove tilfælde naturligvis.

Tilsvarende burde der være en mulighed for at fratage personer og/eller virksomheder retten til at behandle persondata. Det er vist svært at forestille sig et grovere sløseri og skødeløshed med andres persondata end denne sag?

Gerne i kombination med nogle kæmpebøder hver gang der sker en større datalækage, som det er tilfælde her.

Problemet er i høj grad at det offentlige og private virksomheder reelt ikke har noget økonomisk incitament til at sikre persondata. Det værste som kan ske er at Datatilsynet "udtaler kritik", hvilket endda sker relativt sjældent. Det er meget billigere at blæse på reglerne, da det koster penge at lave ordentlige IT systemer.

Store bøder og/eller erstatninger vil derimod give et økonomisk incitament til dels at overholde reglerne, dels at minimere risikoen for at data bliver lækket ved en operationel fejl (jeg vil dog ikke betragte det som en "operationel fejl" at offentligheden får adgang fordi udvalgte samarbejdspartnere skulle have adgang, som firmaet påstår i artiklen; det er simpelthen udtryk for et fejldesignet system hvis data kun kan udveksles via det almindelige web interface som alle har adgang til).

Spam bøderne for danske virksomheder kunne være et passende udgangspunkt (og jeg tror virkelig at DSB vil tænke sig om næste gang de overvejer at masseudsende reklame SMS'er..).

Hvis C.L. Seiferts nu skulle hoste op med f.eks. 250000 x 100 kr, ville virksomheden have tænkt sig bedre om dengang de designede deres IT systemet. Ellers også ville de gå konkurs, men i begge tilfælde vil det være til stor gavn for persondatasikkerheden.

Alternativt, hvis der ikke direkte skal indføres bøder, burde der være et krav om at virksomheden ved personligt brev (med 8 kroner i porto samt besværet med at finde adresser på dem som kan være berørt) underrettede alle som kunne være berørt at lækagen. Udsigten til den dårlige omtale, når virksomheden skal indrømme sit eget sløseri, kunne også være det nødvendige incitament til at sikre persondata ordentligt. Sådanne regler eksisterer i andre lande.

Der bliver ved med at komme sager som denne, så det er åbenlyst at de nuværende regler om datasikkerhed ikke fungerer efter hensigten.

Money talks! Vi har brug for økonomiske incitamenter til at overholde persondataloven. Ellers kommer det aldrig til at ske.