Bitcointjeneste hacket for 440 millioner kroner i krypto-penge

Foto: Pagina/Bigstock
En hacker har tømt NiceHashs bitcoin-wallet for over 4.000 bitcoins.

Bitcoin-tjenesten NiceHash har fået stjålet indholdet af en bitcoin wallet. De stjålne krypto-mønter har i skrivende stund en værdi på over 440 millioner kroner.

Slovenske NiceHash, som lader brugere donere computerkraft mod betaling i bitcoins, oplyser i en meddelelse på Reddit, at al aktivitet er lukket ned de næste 24 timer.

»Vi arbejder hårdt på at rette op på dette i de kommende dage. I tillæg til vores egne undersøgelser er hændelsen blevet meldt til de relevante myndigheder,« lyder det blandt andet i beskeden.

»Mens det fulde omfang af, hvad der er sket, endnu ikke er kendt, anbefaler vi som en sikkerhedsforanstaltning, at I ændrer jeres adgangskoder,« fortsætter meddelelsen.

Læs også: Ekspert efter historisk million-hack: Ligger dine bitcoins hos en børs? Ja, så er det ikke dine

Tjenesten arbejder på at verificere det præcise antal bitcoins, der er blevet stjålet. I mellemtiden har en Reddit-bruger spottet en bitcoin-adresse, der onsdag aften er blevet omkring 4.700 bitcoins rigere. Tallet er over for Reuters blevet bekræftet af NiceHashs marketingchef.

Det fremgår ikke entydigt, om de svimlende summer blev opbevaret i såkaldt cold storage – altså i en wallet, der ikke er online.

Sidste år forsvandt tæt på 120 tusind bitcoin fra den Hong Kong-baserede børs Bitfinex som følge af et hackerangreb. Her kørte selskabet helt uden cold storage.

Nyheden kommer samme dag, som bitcoin-kursen for første gang runder 15.000 dollars.

Foto: Screenshot/NiceHash
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017