Bitcoins anonyme bagmand blandt verdens 50 rigeste i mindre end et døgn

Illustration: rdaniluk/Bigstock
Med bitcoins notorisk svingende kurs var bagmanden - eller bagmændene - bag i søndags lige op at kysse Forbes top 50 liste over verdens rigeste personer.

Da bitcoin i søndags var på sit endnu højeste, 19,771 dollars, var personen eller personerne bag, kort blandt verdens 50 rigeste.

Det skriver Quartz.

Satoshi Nakamoto, som er det pseudonym, som bitcoins skaber(re) gemmer sig bag, ejer i omegnen af 980.000 bitcoins, hvilket med søndagens værdi gav bagmændene en værdi på svimlende 19.4 milliarder dollars.

Det gav Nakamoto en plads som verdens 44.-rigeste person, placeret lunt mellem indehaverne af henholdsvis Aldi og H&M.

Men, som bitcoin og kryptovalutamarkedet efterhånden er berygtet for, så stiger og falder prisen øjensynligt efter forgodtbefindende, og siden søndag er prisen på en bitcoin faldet ned på den nuværende pris på 'små' 16.796 dollars, hvilket giver Satoshi Nakamoto en 'kassebeholdning' på 16,4 milliarder dollars, hvilket skyder Nakamoto ud af top-50 og placerer bagmanden på omkring plads nummer 55 ifølge Forbes.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Jönsson

Sjovt at de ikke bliver realiseret, altså vekslet til anden værdi af en art, bare nogen af dem.

Det kunne tyde på at enten ekstremt idealistisk eller også er han død.
Kunne også være at han bare er stenhård og har is og stål i maven, så han venter til han er den 25. rigeste i verden.....

  • 0
  • 0
martin nielsen

Hvis den konto nogensinde begynder at sælge ud af sine bitcoins er der folk der vil finde frem til ejeren, og så vil han blive heksejagtet til døde. Bitcoins er kun "anonymt" fordi der ikke er nogen der gider det besvær det er at kæde en wallet sammen med en person, men hvis incitamentet er der så skal det nok ske, og en million bitcoins er et rimlig godt incitament.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere