Da bitcoin i søndags var på sit endnu højeste, 19,771 dollars, var personen eller personerne bag, kort blandt verdens 50 rigeste.
Det skriver Quartz.
Satoshi Nakamoto, som er det pseudonym, som bitcoins skaber(re) gemmer sig bag, ejer i omegnen af 980.000 bitcoins, hvilket med søndagens værdi gav bagmændene en værdi på svimlende 19.4 milliarder dollars.
Det gav Nakamoto en plads som verdens 44.-rigeste person, placeret lunt mellem indehaverne af henholdsvis Aldi og H&M.
Men, som bitcoin og kryptovalutamarkedet efterhånden er berygtet for, så stiger og falder prisen øjensynligt efter forgodtbefindende, og siden søndag er prisen på en bitcoin faldet ned på den nuværende pris på 'små' 16.796 dollars, hvilket giver Satoshi Nakamoto en 'kassebeholdning' på 16,4 milliarder dollars, hvilket skyder Nakamoto ud af top-50 og placerer bagmanden på omkring plads nummer 55 ifølge Forbes.
A boy asked his bitcoin-investing dad for 1 bitcoin for his birthday. Dad: What? $15,554??? $14,354 is a lot of money! What do you need $16,782 for anyway?— Ran Neu-Ner (@cryptomanran) December 8, 2017