Bitcoin-børs lukker for transaktioner af frygt for hackerindbrud
En af verdens største Bitcoin-børser, slovenske Bitstamp, har midlertidigt indstillet alle transaktioner af frygt for, at én af børsens wallets er kompromitteret. Det skriver CoinDesk.
Kunderne rådes til ikke at forsøge at overføre virtuelle penge til de adresser, de har fået udleveret, da Bitstamp har mistanke om, at de er kompromitteret.
Selskabet forsikrer, at angrebet kun påvirker de kryptokontanter, der ligger i den aktive kassebeholdning, mens størstedelen af de bitcoins, Bitstamp opbevarer, ligger lagret uden at være umiddelbart tilgængelige. Ifølge Bitstamp har selskabet tilstrækkelige reserver til at dække eventuelle tab fra den kompromitterede wallet.
Problemerne hos Bitstamp er de seneste, som rammer handlen med Bitcoins, der tidligere har været plaget af hackerangreb og anklager om svindel. Blandt andet i forbindelse med, at de på daværende tidspunkt største børs, Mt. Gox, pludselig lukkede.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.