Bitcoin-banken Mt. Gox giver op og går konkurs

16. april 2014 kl. 11:504
Alt håb er nu ude for den kollapsede bitcoin-tjeneste Mt. Gox, som efter et forsøg på at rejse sig igen nu kaster håndklædet i ringen. Konkursboet mangler 1,8 milliarder kroner.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Har du opbevaret bitcoins hos Mt. Gox og mistet dem alle, da tjenesten lukkede efter et hackerangreb, er chancerne for, at du får dit indestående igen, nu endegyldigt i bund.

Mt. Gox, der før kollapset var en af verdens største bitcoin-børser, har nemlig opgivet at komme på benene igen og har erklæret sig konkurs. Det skriver Wall Street Journal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I februar gik firmaet i betalingsstandsning, efter at bitcoins for milliarder forsvandt under et hackerangreb - ifølge Mt. Gox selv. Siden har Mt. Gox prøvet at komme med realistiske bud på, hvordan firmaet kunne komme i gang igen, men det har altså vist sig umuligt.

Der var oprindeligt et minus på 2,4 milliarder kroner, efter at alle indeståender forsvandt, men siden er omkring 600 millioner kroner - 200.000 bitcoins - fundet i konkursboet i en gammel fil.

En sidste mulighed er dog stadig i spil for Mt. Gox-tjenesten, nemlig at hele konkursboet bliver købt og genstartet. Spørgsmålet er, om nogen har lyst til at overtage den slags gæld.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
16. april 2014 kl. 13:35

De ting man taber ejer man jo for altid :-)

Men hvad sker der over tid, når alle BC er tabt, glemt eller glemt. Så vil de resterende jo stige i pris, men hvis der kun er en "Bit" igen, kan den blive svær at dele, kan man øge opløsningen af BC ved en omveksling.

2
16. april 2014 kl. 12:09

Hvordan mon man omsætter 1,8 mia. kroner i bitcoins til noget brugbart? En solcenter er næppe en mulighed for hvidvaskning.

3
16. april 2014 kl. 12:38

og man skal godt nok ud på noget af en løbetur hvis man skal ind i hver eneste bitcoin automat for at hæve dem alle.

1
16. april 2014 kl. 12:04

Mt.Gox var ikke en bank, men en børs. Det er korrekt at kunder havde indestående på deres konti, enten i bitcoin eller i anden valuta, men Mt.Gox levede af at formidle handler mellem en køber og en sælger, ikke af at låne penge ud mod renter.