Bitcoin-bank kommer til Googles ur

Illustration: Android Logo
Bitcoin-banken Circle gør sit for at gøre krypto-valutaen mainstream. Seneste fremstød er, at du kan tjekke dine digitale værdier på håndleddet.

Den amerikanske bitcoin-bank Circle går benhårdt efter at gøre det let at handle med den omstridte digitale værdi.

Seneste fremstød er en række nye mobil-applikationer, og blandt andet kan kunder nu tjekke værdien af deres bitcoin-beholdning blot ved at kigge på uret.

Ifølge Engadget er Circle nu klar på Android Wear, der er Googles styresystem til smartwatches og andre wearables.

En anden tilføjelse er, at man nu kan benytte NFC-betalinger via sin android-telefon.

Læs også: Bitcoin-handelsplatformen MyCoin lukker på grund af svindel

Circle-tjenesten blev tilgængelig for alle i september måned efter i en periode kun at have været en fest for de indviede.

Bitcoin-banken slår sig op på at være et legitimt foretagende, der holder sig til de gældende amerikanske regler, der skal forhindre hvidvask af penge.

Hvis man vil købe Bitcoin i Circle, kræver det, at man opgiver sit rigtige navn, ligesom alle bitcoin-beholdninger forsikres mod tyveri.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere