Birthe Rønn utilfreds efter CSC-sag: Jeg vil have et bedre ESDH-system

Integrationsministeriet kan ikke søge på firmanavne i det nuværende it-system. Birthe Rønn Hornbech er ikke tilfreds, mens fagforeningen Prosa tilbyder teknisk hjælp.

Når et firma søger om opholdstilladelse til udenlandsk arbejdskraft, havner sagen i sagshåndterings-systemet hos Udlændingeservice. Men selvom alle ansøgninger ligger i digital form, er det umuligt at søge på firmanavn og dermed få alle ansøgninger fra et bestemt firma frem.

Den mangel er kommet frem i forbindelse med sagen om CSC's underbetaling af indere, der arbejder i Danmark. Fagforeningen Prosa har nemlig bedt Integrationsministeriet om at gennemgå aftalerne for alle 225 indere, som CSC har haft ansat i Danmark siden sommeren 2008. Men svaret lød, at det ikke var teknisk muligt.

På et åbent samråd torsdag i sidste uge skulle integrationsminister Birthe Rønn Hornbech svare på oppositionens spørgsmål om sagen. Her mente Astrid Krag fra SF, at det måtte være lavpraktisk at få ordnet dokumenthåndteringssystemet, så det også kunne finde frem til alle CSC-ansøgningerne.

Læs også: Ny lov skal stoppe CSC's underbetaling af indere

Så nemt er det desværre ikke, svarede ministeren.

»Når man selv har siddet cirka 30 år i politiets it-afdeling, ved man, at man ikke kan klare det med lavpraktik. Vi har ikke haft nogle it-skandaler i mit ministerium. Det har der været så mange andre steder, og det viser, at det ikke er lavpraktisk,« sagde hun.

Vil ikke have it-skandale

Den manglende mulighed kom også bag på Birthe Rønn Hornbech, som nu vil forsøge at forbedre it-forholdene.

»I øvrigt er jeg fuldstændig enig med Astrid Krag. Jeg kunne godt ønske mig et langt mere moderne it-system, og det er også noget, jeg slås for forbedringer af. Jeg var også meget ked af at opdage, at man ikke bare kunne søge på firmaer,« sagde hun.

Men kravet er, at der ikke går noget galt, og derfor går det langsomt, lød forklaringen.

»Vi forbedrer hele tiden systemet, men det er altså langt mere end lavpraktik. Det er meget vanskeligt, tager lang tid og skal gennemarbejdes godt, for vi vil altså ikke have it-skandaler hos os. Men i fremtiden kan vi godt gå ind og se firmaer, for det er også mit ønske. Det er en af de ting i koncernen, jeg går meget op i. At vi kan bruge it bedre,« sagde ministeren.

Hos Prosa, som har været primus motor bag afsløringen af den for lave løn til inderne hos CSC, har man tilbudt Udlændingeservice teknisk hjælp til at grave data frem af it-systemets indre.

»PROSA vil gerne tilbyde bistand. Ethvert dokumenthåndteringssystem gemmer alle oplysninger i en database, og den kan man altid søge i ? også selvom det måske ikke lige er designet til at gøre det let,« skriver fagforeningen i et notat.

Udlændingeservice har i april anmeldt 10 ansættelsesaftaler mellem CSC og indiske medarbejdere til politiet for ikke at følge reglerne om en mindsteløn på 375.000 kroner om året. I oktober fulgte 58 nye anmeldelser af mistænkelige sager hos CSC.

Derfor ønsker Prosa, at alle ansøgninger fra CSC nu bliver set efter i sømmene, men det kræver altså i dag en manuel gennemgang af samtlige ansøgninger.

Integrationsministeriet har for nyligt sendt it-opgaver i udbud for op til 155 millioner kroner, på baggrund af en digitaliseringsstrategi fra juni måned. Her indgår blandt andet bedre ESDH-systemer.

Læs også: Integrationsministeriet klar til it-indkøb for 155 mio. hos NNIT, IBM og CSC

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
onkel joakim

Dette viser jo endnu engang at regeringen smider pengene ud af vinduet og er ligeglad med den kritik der er rettet imod diverse it-skandaler i det offentlige.

Seneste eksempel som bare er skøjtet igennem er nem-id, før forgængeren der havde noget med itnglysning at gøre.

Begge systemer indført p.g.a. en regering og deres jagt på besparelser og ikke nødvendig fornuft i indførelse af disse systemer.

AT Birte Rønn nu smager sin egen medicin er på høje tid, så kan det lære hende ikke at være så arrogant over for andre og tro at disse alene bedre vide.

  • 0
  • 0
Carsten Olsen

Til Morten Jørgensen:

Hvis de har været igennem en 300% effektivisering, så har de jo fået fornyet deres kræfter, (selv føler jeg mig "som født på ny" efter en effektivisering).

Jeg tror at du forveksler ordet "effektivisering" med "nedskæring". (Den nuværende regering bruger det sådan(De tænker kun på besparelsen)) (En kommende "Rød" regering, skal huske at effektiviserer hvis de vil beholde magten, (de behøver ikke nødvendigvis at nedskærer))

  • 0
  • 0
Carsten Olsen

Hvem har specificeret systemet?

Version2 burde linke til specifikationen ?
(vi har jo offentlighed i forvaltningen, så det er jo offentligt tilgængeligt, eller ?)

Version2 kunne godt trænge til lidt effektivisering, de kan "lige så godt" linke til alle relevante dokumenter i en sag "fra starten af". (eller det er måske "for lavpraktisk" for en journalist) (indfør f.eks. E-checkliste før man sender artikler ud, (må kunne laves som wave plug-in))
(måske kunne vi sende de "højere magter" i "lavpraktik").

  • 0
  • 0
Mogens Nørgaard

Jeg ser efterhånden et mønster med, at det offentlige er totalt, hamrende åndssvage og beslutningsløse og trækker ting ud i uendelig tid med uendelige møder med et uendeligt antal deltagere. Og lader udbud gå om, hvis de bedste bud kommer fra andre, end dem, der burde vinde.

Vi har i Miracle gået i skumle tanker her i Miracle om en kampagne med sloganer a la

  • "Vær beredt! - på at blive klædt af når du byder på offentlige IT-udbud." (og så med et billede af en nøgen mand).

  • Eller: "Husk vaselinen når du byder på offentlige IT-udbud!" (og så et billede af den kendte dåse).

  • Og "Husk en god kassekredit når du byder på offentlige IT-udbud!" (og et billede af en mand, der vender sin lomme udad).

Sådan lidt a la "Nu gider vi fan'me ikke de arrogante, offentlige udbud mere". Det dræner små bikse og gavner de store og er iøvrigt et lettere korrupt system, fordi det på forhånd er besluttet, hvem der skal vinde hvilke udbud.

Og ja, det er jo for Pokker bare en Oracle-database de har inde i Intetgrationsministeriet med helt almindelig SQL-adgang til helt almindelige tabeller. Giv mig eller en af CSC's skidedygtige Oracle-teknikere den i en times tid og de skal få en fin rapport i SQL*Plus med de oplysninger ministeren ønsker.

Pjat. Igen. Og det bliver hverken værre eller bedre, når vi får SSF-regering. Det var det samme med Nyrup-regeringen. Det bliver det samme med Helle og Villy.

Vi har prøvet at gøre det bedre i fire årtier ved at ansætte flere og bruge flere penge, og det bliver bare værre. Måske skulle man prøve det modsatte nu?

Mvh.

Mogens

  • 0
  • 0
Anonym

Hvis jeg var minister, fik system-leverandøren ordre til at oplære personalet og rette evt. fejl, GRATIS og OMGÅENDE. (Skatteyderne har allerede betalt rigeligt)

Det er ikke nogen dårlig ide. Jeg har været med til at lave systemer hvor vi gav 10 års garanti og gratis fejlretning.

  • 0
  • 0
Nikolaj Lundsgaard

Helt enig. Der er nogle underlige krav i de udbud, som ingen praktisk betydelse har. De skaber kun en falsk tryghed.

Naturligvis har CSC ol. advokater i hobetal, der når kontrakten skrives, sikrer at leverandøren ikke holdes økonomisk ansvarlig. Så den sikkerhed der ville være i en leverandør med brede skuldre forsvinder idet deres advokater sikrer, at de ikke kommer til at bære byrden.

Væk med den falske tryghed fra de store og dovne, og lav i stedet et ordentligt udbud, hvor dem der er bedst egnet til at løse opgaven får en chance.

For som du siger. Det er da for h.. bare en sql database.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere