Bing: Skotterne stemmer nej til løsrivelse fra Storbritannien

Microsofts søgemaskinefolk har forsøgt at måle folkestemningen i Skotland, men opgaven er sværere end at forudsige vinderen af VM i fodbold eller det europæiske melodigrandprix.

Analytikerne hos Microsofts søgemaskine, Bing, har brugt den skotske folkeafstemning som test af søgemaskinens evner til at forudsige resultater af begivenheder inden for Storbritannien. Og resultatet pegede op til valgstedernes åbning på et snævert nej.

Helt præcist forudsiger den britiske udgave af Bing et resultat, der siger 48,7 procent ja og 51,3 procent nej.

Forudsigelsen er baseret på blandt andet de søgninger, som personer bosiddende i Skotland har foretaget, samt indsamling af data fra sociale medier, skriver Bing-folkene i et blogindlæg.

Microsofts analyseafdeling har tidligere brugt store begivenheder som test af, hvor gode deres systemer er til at lave forudsigelser. I forbindelse med VM i fodbold i Brasilien forudså Bings analyser 15 ud af de 15 kampe efter den indledende runde i slutrunden. Analyseafdelingen forudså også, at Danmark i 2013 ville vinde det europæiske melodigrandprix.

Læs også: Microsofts talknusere: Danmark vinder Melodi Grand Prix

Opgaven med at forudsige en folkeafstemning er dog vanskeligere ifølge Microsoft. Eksempelvis kan der være brugere, som kommenterer valget på sociale medier, som ganske vist bor i Skotland, men ikke kan stemme, fordi de ikke er gamle nok.

Samtidig er det ikke en tilbagevendende begivenhed som sportskampe eller et præsidentvalg, så der er ikke noget datamateriale at korrigere dataene ud fra.

Bings målinger bygger desuden på analyser af tekst i opdateringer på sociale medier som Twitter og søgninger, hvor softwaren forsøger at afgøre, om afsenderen er positivt eller negativt stemt. Samtidig har analytikerne også forsøgt at afgøre, hvor mange der er i tvivl.

Ved at se på udviklingen over tid har analytikerne forsøgt at lave en model, som skulle forudsige, i hvilken retning tvivlerne ville gå, og det så altså ud til, at det ville komme nej-siden til gode, da Microsoft lavede den sidste opdatering onsdag, dagen før valget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert Agerholm

Spændende at se hvor tæt de kommer på resultatet. At de kan forudse melodi grand prix - OK det har med person stemmer at gøre og kan måles på kommentarer og søgninger. Men fodbold vindere? Det kan ikke måles via søgning, det er taktik, dagsform og den enkelte fodbold spiller. Mening person har (forhåbentlig) slet ingen indflydelse, ellers er det manipulation :-)

  • 0
  • 0
Daniel Sørensen

Hvad med dem som ikke bruger Bing? Eller internettet for den sags skyld. Mon ikke en overvejende del af den befolkningsgruppe stemmer ja? Sammenligningen mellem Melodi Grand Prix og Skotlands løsrivelse er nærmest grinagtig.

  • 0
  • 1
Morten Saxov

Skal man gætte på at eftersom de skriver "Forudsigelsen er baseret på blandt andet de søgninger, som personer bosiddende i Skotland har foretaget, samt indsamling af data fra sociale medier" så er det ikke et problem at der er nogle der bruger andet end Bing ;)

  • 0
  • 0
Daniel Sørensen

Når de skriver: "Bings målinger bygger desuden på analyser af tekst i opdateringer på sociale medier som Twitter og søgninger" kan man også gætte på at det er Bing de refererer til og ikke har adgang til statistikker fra andre søge maskiner end Bing.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere