Bilproducenter gør klar til at sælge dine data til højestbydende

Illustration: Bigstock
Biler forbundet til internettet indsamler en lang række data om kørslen, som kommer til at udgøre et yderst lukrativt produkt.

Kun 38 procent af folk, der ejer biler opkoblet til internettet, ved, at bilerne indsamler og lagrer en lang række personhenførbare data om dem. Det skriver ArsTechnica.

Læs også: Aldi går ind i it-kapløb: Investerer i stort it-system

»Vi kan for eksempel holde øje med, hvor bilen er rent geografisk, samt indsamle data fra bilens tekniske sensorer. På den måde kan man lave en datapakke til olieselskaber, der tillader dem at undersøge, hvilke tankstationer føreren af bilen foretrækker, om han kører tanken helt tom, før han tanker, og så videre,« siger Ben Volkow, der er direktør i Otonomo, til ArsTechnica. Otonomos primære produkt er en platform, der netop kan indsamle og distribuere data fra biler.

Ifølge Volkow selv er bilejere villige til at dele al den data, der indsamles om dem gennem bilens systemer, hvis de får en bid af kagen.

Læs også: Datatilsynet løfter pegefingeren: Meget beklageligt, at SSI ikke lever op til loven

»Det kan enten være gennem mikrobetalinger per solgt data eller per kørt kilometer,« siger Ben Volkow til ArsTechnica.

Han fastslår dog, at det er vigtigt, at bilejerne ved, hvad der indsamles om dem.

Flere biler på nettet

Otonomos indsamlingsplatform rammer ned i en tendens. Et amerikansk konsulentfirma kunne i en rapport afsløre, at der i 2017 blev koblet flere biler med SIM-kort på telefon-netværket end mobiltelefoner, så biler koblet på nettet er kommet for at blive, skriver de i rapporten.

Læs også: Datatilsynet går ind i Berlingske-sag

Tidligere undersøgelser fra konsulentvirksomheden Gartner viser også, at omkring 98 procent af nye biler udstyres med et modem, så de kan kobles på nettet. Bilproducenterne siger blandt andet, at man med flere køredata kan give brugerne en bedre oplevelse, blandt andet gennem biler med stadig bedre selvkørende egenskaber.

Men folk stoler ikke på de selvkørende egenskaber. De teknologiske dele, som folk stoler på, som for eksempel baksensorer, kræver ikke adgang til internettet. Spørgsmålet er derfor, om forbrugerne virkelig ønsker at have deres transportmidler på internettet.

Flere udfordringer

De mange opkoblede biler skaber dog også problemer, ikke mindst i forhold til sikkerhed og privacy, erkender Volkow. Men for branchen opvejes det af den enorme avance, der er på datasalg, der i de fleste scenarier ligger på mellem 80 og 90 procent. Det vil sige, at investerer bilbranchen 10 kroner i datasalg og opkobling af bilerne, får de 18-19 kroner igen.

Det er en langt større fortjeneste i forhold til investeringen, end bilbrancen ellers kan se frem til i et konventionelt bilsalg.

Læs også: Datatilsynet går ind i Berlingske-sag

ArsTechnica skriver desuden, at man som bruger som minimum bør kunne slå internetforbindelsen fra som forbruger. For en bil kan i stigende grad sammenlignes med en mobiltelefon rent funktionelt, og en mobiltelefon kan man sætte i flymodus, hvis man vil. Det samme bør man kunne gøre med bilerne, skriver ArsTechnica.

Mediet sætter også spørgsmålstegn ved, at det i de fleste tilfælde er bilejerne selv, der betaler for, at opkoblingen til internettet bibeholdes. At de så at sige selv betaler for, at deres bilproducent kan indsamle data om dem.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Brian Funk

Mekanikeren lovede mig (godt nok mundtligt) at de ikke kan tilgå mine data uden min eksplicitte accept. Så jeg havde ikke nogen grund til at være nervøs. Men efter at have nærlæst deres betingelser, kan det være jeg skal genoverveje om den skal være i bilen...

Lars Jensen

"Men for branchen opvejes det af den enorme avance, der er på datasalg, der i de feste scenarier ligger på mellem 80 og 90 procent. Det vil sige, at investerer bilbranchen 10 kroner i datasalg og opkobling af bilerne får de 18-19 kroner igen."

Skal de have 18 kr. igen ud af 10 må det være 180%. Ellers er det kun Kr. 8,-

Mads Lorenzen Journalist

Hej Lars - tak for opmærksomheden :)

Avance er forskellen mellem udgifter og indtægter. Hvis jeg køber en skjorte for 10 kroner og sælger den for 30 er avancen 20 kroner - altså 200 procent. I mit tilfælde ovenfor er avancen derfor 80-90 procent.

Mvh

Brian Funk

Jeg har lige fået svar fra Škoda ang. hvem der har adgang til min bils data:

"MinSKODA består af 3 parter. Connected Cars, som ejes af SKODA forhandlerne og importøren. Dette er de parter som din data "deles" med. Det der deles er: din bil lyser for service eller der er en fejllampe der lyser og dit værksted bliver oplyst herom. Dette bliver del imellem de 3 parter for at binde app, bil og rep. historik sammen, så vi kan hjælpe dig ved spørgsmål. Som fortalt da vi snakkede sammen, så er alt mht din hastighed og hvor du befinder dig, kun noget du kan se og ingen andre. Jeg håber at dette besvare dit spørgsmål."

Jeg skal ikke kunne sige om ham der skrev det her reelt ved hvad der foregår i app'en, men det lyder som om dataene er"mine".

Henning Wangerin

så vi kan hjælpe dig ved spørgsmål. Som fortalt da vi snakkede sammen, så er alt mht din hastighed og hvor du befinder dig, kun noget du kan se og ingen andre. Jeg håber at dette besvare dit spørgsmål."

Så kan du jo passende søge aktindsigt efter lidt tid for at se hvad de har registreret. Så kan vi jo selvfølgelig kun håbe at de udleverer alt data til dig.

/Henning

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder