Bill Gates største ærgrelse: Filsystem-fiaskoen med WinFS

Illustration:
Microsoft-stifter Bill Gates fortryder mest af alt, at Microsoft måtte droppe filsystemet WinFS, da selskabet måtte begynde forfra på at udvikle det, der blev til Windows Vista.

I en såkaldt 'Ask Me Anything' spørgerunde på den sociale nyhedstjeneste Reddit blev Microsoft-stifter Bill Gates spurgt, hvilket ufuldendt Microsoft-produkt han mest fortrød, aldrig var kommet på markedet.

Ifølge ZDNet pegede Bill Gates på det store arbejde, Microsoft i forbindelse med udviklingen af efterfølgeren til Windows XP lagde i et helt nyt filsystem, som indeholdt elementer, der kendes fra databaser.

Der var tale om det, der dengang hed Windows Future Storage eller WinFS, hvor tanken var, at Windows havde brug for et filsystem, som kunne gemme flere oplysninger om data og behandle dem som objekter i stedet for blot filer.

Det er et princip, som i dag bruges til visse typer storage, og rester af WinFS har da også fundet vej ind i blandt andet Microsoft SQL Server-database.

Microsoft blev imidlertid tvunget til at droppe det fra den udgave af Windows, som havde kodenavnet Longhorn. Mens Longhorn var under udvikling stod det klart, at Microsoft havde alvorlige problemer med sikkerheden i Windows XP.

Det fik Microsoft til at indføre helt nye principper for sikker udvikling. Microsoft satte udviklingen af Longhorn på vågeblus og brugte i stedet ressourcerne på at reparere Windows XP med Service Pack 2 og på at lave Windows Server 2003 ud fra de nye principper.

Da Microsoft genoptog udviklingen af efterfølgeren til Windows XP, blev WinFS droppet, selvom det allerede havde været annonceret som én af de store nyheder i Longhorn. I stedet koncentrerede Microsoft sig om andre ændringer i det, der endte med at blive til Windows Vista.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Poul-Henning Kamp Blogger

Vista var en "ohh shit vi har lovet en masse kunder en ny version" opgave der startede helt forfra med massiv copy&paste fra højre og venstre.

Longhorn er helt og aldeles droppet og findes nu kun som de stumper der er C&P'et ind i andre M$ operativsystemer.

Det er fint at Bill Gates er ked af det med WinFS, men det er der vist ikke andre der har brug for at være, det havde bare gjort Windows endnu mere lukket om sig selv og umuligt at portere kode til og fra.

Michael Englev

Det var dog en ualmindelig tåbelig kommentar. Værre end dine normale MS-hadske udbrud.

Hvis jeg læser dit indlæg på samme måde som du har læst artiklen, kan jeg kun konkludere at du mener man:
1) aldrig skal give kunderne det de vil have og i hvert fald ikke kommunikere med dem om fremtidig udvikling.
2) altid skal starte enhver udviklingscyklus fra en ren tavle. Slet den gamle kode og begynd forfra!
3) I modsætning til Bill Gates er du alvidende og kender de dybeste teknologibehov hos alle os andre.

Held og lykke
-Michael
(Tidigere MS-mand)

Sune Foldager

kke noget, rigtig. Jeg er ikke kender udi filsystemer, men det er mit indtryk at NTFS er håbløst forældet ifht. mange alternativer.

Om det er et reelt problem i dagligdagen skal jeg dog ikke kunne sige.

Tjaa.. det er i hvert fald et faktum at NTFS (og Mac's HFS+ også, i øvrigt) er helt absurd meget langsommere end bare ext3-4 stykker på Linux, hvilket jeg af og til mærker når jeg udvikler på Mercurial (et DVCS) på Linux og andre gange på Windows.

Man tror nærmest ikke på det før man selv oplever det. Om det er NTFS eller laget over ved jeg så ikke, men det gør jo ingen forskel for brugeren.

Peter Makholm Blogger

Af princip prøver jeg så vidt muligt at begrænse min kritik til HVAD der skrives, og ikke HVEM der skriver.

Men det du skriver er meget lettere at forholde sig til hvis du klart identificere HVAD det er du kritiserer. Det gjorde du ikke da du ikke inkluderede en brugbar reference til det konkrete indlæg.

Iøvrigt var det jo ikke bare et enkelt indlæg du forsøgte at kritisere, men en konkret persons debatstil (jvf. "dine normale MS-hadske udbrud") Dermed er din skelnen mellem HVEM og HVAD noget hul, da det netop er personen generelt du retter kritikken mod.

Bemærk, jeg har ikke nævnt dit navn i denne kommentar. Men det burde være klart for alle hvad jeg henviser til i og med overskriften klart refererer til din kommentar og jeg ved brug af citater klart skaber en kontekst for min kommentar.

Lars Lundin

ReFS er deres nye bud. Der er nogle interessante tanker

Ifølge Wikipedias kilder, så er hovedtankerne bag ReFS:
1) B+ træer - som efter flere års brug i open-source verdenen er velgennemtestede.
2) Copy-on-Write af metadata - også et koncept, der er veltestet i open-source
3) Bagudkompatabilitet - som på godt og ondt har været Microsofts strategi i mange år.

Det er vel ikke specielt revolutionerende.

Lars Lundin

Men det du skriver er meget lettere at forholde sig til hvis du klart identificere HVAD det er du kritiserer.

Jeg citerede og kritiserede en sætning, der anvendte du og og din(e).

Er der noget at være i tvivl om ?

Har det nogen relevans, hvem der faktisk skrev den citerede og kritiserede sætning ?

Indlæggene kan jo læses af alle, så jeg synes de bør henvende sig til alle.

Peter Lind

Bemærk, jeg har ikke nævnt dit navn i denne kommentar. Men det burde være klart for alle hvad jeg henviser til i og med overskriften klart refererer til din kommentar og jeg ved brug af citater klart skaber en kontekst for min kommentar.

Det er så 100% fail, da det første oplæg (som du citerer fra i din anden paragraf) var skrevet af Michael Englev - som jeg går ud fra ikke er identisk med Lars Lundin, men som er den du svarer.

Er det derudover relevant at deraile denne tråd med fremhævelser af personlig svar-stil?

Anders Sørensen

1) B+ træer - som efter flere års brug i open-source verdenen er velgennemtestede.
2) Copy-on-Write af metadata - også et koncept, der er veltestet i open-source
3) Bagudkompatabilitet - som på godt og ondt har været Microsofts strategi i mange år.

Ovenstående er noget der forbedre systemet, og, ja, det er ikke revolutionerende teknikker, men at det skal være revolutionerende er jo en dum faktor at gå efter. Det er da at man forbedre tingene man skal går efter.

Jeg håber at MS kigger godt og grundet på det open source kode, så kan de slippe for en del begynder fejl. Måske er koden så god de kan tage det og smide i deres egen kode.
Det er det gode med open source :) man må bare håbe det open source kode, har en licens der tillader det.

Lars Lundin

Måske er koden så god de kan tage det og smide i deres egen kode.

Den logiske slutkonklusion har Apple nået:

Hvorfor bruge en masse penge på at udvikle og vedligeholde sit eget styresystem, når der findes fuldt brugbare, der virker fint?

De fleste, der sender deres hilsner via Word-dokumenter vedhæftet til en email, er nok rimeligt ligeglade med om de bruger det ene eller det andet styresystem - sålænge de kan købe en scanner til virus i Word-dokumenter.

Anders Sørensen

De fleste, der sender deres hilsner via Word-dokumenter vedhæftet til en email, er nok rimeligt ligeglade med om de bruger det ene eller det andet styresystem - sålænge de kan købe en scanner til virus i Word-dokumenter.

Og lige præcis derfor er det Bill Gates største ærgrelse at Filsystemet WinFS blev en fiasko.

Tøhø :P

Jacob Gorm Hansen

NTFS bruger jo ogsaa B-trees, og rent algoritmisk er der ikke den store forskel mellem B og B+, saa man kan vel ikke anklage MS for at kopiere open source her. NTFS har ogsaa journaling og snapshots, og faktisk ogsaa transactions siden Vista, saa selvom jeg vil medgive at det er noget tungt i brug (sikkert pga. for daarlig eller konservativ caching og buffering), mener jeg ikke man kan anklage det for at vaere teknisk bagud ift. fx. ext-familien. Ext4 har tidligere vaeret kendt for at tabe data naar stroemmen gik. Saa kan det godt vaere det er hurtigt, men det er bare ikke godt nok til betalende kunder. ZFS er det eneste virkeligt nyskabende filsystem de seneste mange aar, og det kom ogsaa fra et kommercielt OS.

Log ind eller Opret konto for at kommentere