Bill Gates: Ctrl-Alt-Del var en fejl - skulle have været én tast

Illustration:
Microsofts grundlægger fortryder, at Ctrl-Alt-Del-funktionen kræver tre tastetryk. Giver IBM-designer skylden.

Bill Gates er ude med riven, når det gælder den velkendte tastekombination i Windows, Ctrl-Alt-Del. Han fortæller i et interview, at han oprindelig ønskede, at funktionaliteten skulle have været én tast.

Men IBM’s tastaturdesigner, David Bradley, skulle angiveligt have stået i vejen for Microsofts ønske, hvorfor det i stedet blev en tre-tastet genvej, som Bill Gates altså nu siger var en fejltagelse. Det skriver The Register.

Oprindelig havde tastaturgenvejen til formål at gennemtvinge en genstart af computeren, hvis systemet eksempelvis begyndte at hænge.

Senere under udviklingen af Windows NT 3.1 havde Microsoft i midlertid behov for en tastaturgenvej til en sikker login-sekvens (også kendt som Secure Attention Sequence), der ikke kunne overtages af andre applikationer. Ellers ville malware potentielt kunne lave en falsk login-procedure.

Men da de fleste andre tastatur-genveje blev brugt af forskellige applikationer, valgte man derfor at bruge Ctrl-Alt-Del-genvejen, der dengang kun kunne bruges til at genstarte computeren med.

Dermed fik tastaturgenvejen sin nye funktionalitet, som senere også blev genvej til den velkendte Windows Task Manager, hvor hængende applikationer blandt andet kan tvinges til nedlukning.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Hvis han havde vist dengang at hans produkt krævede så mange genstarter, så ville der sikkert være en tast ved siden af Windows knappen på tastaturet.

Pictogrammet kunne så passende være noget i stil med "#!grrr"

At alle andre end Gates så ikke rigtig kan se behovet, men i stedet fokuserer på at der lige præcis ikke er behov for genstart er så en anden sag.

  • 7
  • 18
Peter Makholm

Nu skal jeg ikke udtale mig om funktionaliteten i en moderne Microsoft Windows, men jeg mener at IBM foretog et fornuftigt valg ved at gøre Ctrl-Alt-Delete besværlig.

Når funktionaliteten er at slå alle kørende programmer (i en session) ned, så skal det være en tastekombination man ikke på nogen måde "kommer til" at ramme ved et uheld. På et normalt tastatur opfylder Ctrl-Alt-Delete dette krav, det havde en enkelt tast i nærheden af windowstasten ikke opfyldt.

Men hvis Microsofts nuværende brug ikke terminerer den aktuelle session er der tale om en væsentlig anden funktionalitet end den IBM havde i tankerne da de valgte kombinationen. Det er altså Microsoft der har valgt at viderføre tastekombinationen med en funktionalitet der ikke længere stiller krav til at den kun aktiveres meget bevidst.

  • 28
  • 0
Pelle Söderling

Dermed fik tastaturgenvejen sin nye funktionalitet, som senere også blev genvej til den velkendte Windows Task Manager...

Lille detalje. Selvom man kan tilgå Task Manageren via CTRL+ALT+DEL menuen, så er den direkte genvej til denne altså CTRL+SHIFT+ESC.

  • 5
  • 0
Michael Falstrup

Men da de fleste andre tastatur-genveje blev brugt af forskellige applikationer, valgte man derfor at bruge Ctrl-Alt-Del-genvejen, der dengang kun kunne bruges til at genstarte computeren med.


Hvem er man!? Det er vel et spørgsmål om, hvor mange special knapper der kan presses ind i et tastatur design, før det bliver uoverskueligt og besværligt!

Desuden kunne MS jo have valgt den eksisterende MS tast og sagt, hvis denne holdes nede i mere en X sekunder låses maskinen. Voila én tast og endda genbrug af en eksisterende.

  • 0
  • 4
Gert Agerholm

Jeg ved ikke lige hvad der er galt med Bill's hukommelse. Design af tastatur layout er givet vis fra IBM, men den gang hed det DOS og det betød genstart.

NT 3.1 som han henviser til er et MS produkt, så det har INTET med det oprindelige at gøre. Her var de nok frit stillet til at lave en anden login sekvens. Som andre har henvist til er der senere tilføjet Windows knappen på tastaturet. Den kunne MS jo så have brugt i stedet for Ctrl-Alt-Del for at logge på. Men det er nu helt OK at man ikke bare ved en fejltagelse kommer til det.

Hvis jeg husker rigtig indførte IBM tastatur kombinationen Ctrl-ESC for at komme ind i task manageren i OS/2, så Ctrl-Alt-Del for taskmanager et ikke en IBM opfindelse men en MS. Det er derfor lidt billigt købt at han vil tørre den af på IBM.

  • 1
  • 5
Michael Falstrup
  • 2
  • 5
Lars Lundin

Angående fornuftigt design, så er det sket een gang at jeg istedet for at trykke ctrl-alt-\ (auto-indent i emacs) kom til at trykke ctrl-alt-backspace (genstart X) under Fedora.

Det var een gang for meget.

Senere bemærkede jeg at ctrl-alt-backspace som udgangspunkt er slået fra under Ubuntu.

  • 1
  • 1
Thomas Ehler

ligere arbejdsplads stod der både en Windows server og OS/2 database server i alle filialer. Hvis man fik trykket ctrl+alt+del på det forkerte tastatur, så gensartede OS/2 serveren OMGÅENDE :-\

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize