Bilister er i fare for at blive hacket.

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Moderne opkobling af biler på internettet skaber nyt forsømt sikkerhedsområde.

Bilproducenter glemmer at sørge for bilejernes online-sikkerhed, når de indretter bilerne til at kunne arbejde sammen med blandt andet GPS og ejernes smartphones og til i vid udstrækning være koblet på internettet. Det skriver Computerworld.com.

I en nylig undersøgelse gennemført i USA, blev 16 bilproducenter adspurgt om, hvordan de sikrer bilisterne privacy og forhindrer fremmed indtrængen i bilens elektroniske systemer. Kun to af bilproducenterne kunne redegøre for deres beredskab eller forholdsregler i forhold til at opdage og forholde sig til infiltration af bilernes systemer i real time.

Læs også: Samsung advarer mod fortrolig tale foran sine nye tv-apparater

Flertallet af bilfabrikanterne kunne ikke fortælle om tidligere episoder med hacking af bilister i deres biler. Størstedelen af producenterne sagde, at de for at modvirke eventuel fremmed indtrængen var afhængige af teknologier, der slet ikke var beregnet til det, fremgår det af rapporten.

Det leder rapporten til at konkludere, at de forholdsregler, som fabrikanterne har taget og deres mulighederne for at gribe ind, 'er inkonsistente og tilfældige på tværs af de forskellige fabrikanter'.

Læs også: EU-ekspert: Det kan tage flere år at gøre trafikovervågning lovligt

Undersøgelsen kommer, efter at studier har vist, at hackere kan infiltrere bilens elektronik og manipulere med måleinstrumenternes visning og aktivere horn, lys, speeder og bremsesystem. Eksempelvis er det muligt at slå bremserne fra eller dreje bilen via infiltration.

Rapporten belyser også, hvor meget data der registreres om bilisternes færden, og hvordan den bliver administreret og eventuelt delt med tredjeparter uden bilisternes vidende.

Læs rapporten her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Jensen

Undersøgelsen kommer efter at studier har vist, at hackere kan infiltrere bilens elektronik og manipulere med måleinstrumenternes visning og aktivere horn, lys, speeder og bremsesystem. Eksempelvis er det muligt at slå bremserne fra eller dreje bilen via infiltration.

Hvem vil dog være så tosset overhovedet at anskaffe en bil der er koblet på internettet? Vil de også fx lade deres pacemaker være koblet på internettet?

  • 7
  • 0
#3 Jacob Rasmussen

Hvem vil dog være så tosset overhovedet at anskaffe en bil der er koblet på internettet? Vil de også fx lade deres pacemaker være koblet på internettet?

  • Alle der har en 'Sort boks' fra deres forsikring.
  • Alle der har navigation indbygget i bilen.
  • Alle der har en Bluetooth dongle koblet på deres OBD-II stik, for at kunne opdatere bilens kørselsmønster i deres Garmin Eco Routes.
  • Alle der køber en Tesla Model S, og garanteret flere luksus modeller, jeg ikke kender til.

Og takket være EU, snart alle der køber ny bil, da de skal kunne 'kalde' hjem i tilfælde af uheld. Lur mig om de ikke også bliver 'Internet enabled'.

Det nytter ikke noget at prøve at stoppe udviklingen. Du kommer blot til at se fjollet ud, når du om 30 år stadig forsøger på at finde reservedele til din Golf II eller din Volvo 244 GL.

Det er smartere at prøve at få folk overbevist, om vigtigheden af at bekæmpe ting så som planlagt forældelse, manglende opdateringer og uvilje til at åbne forældede modeller for alternativ firmware.

Bilerne er vores mindste problem, da der er ret synlige resultater, når softwaren ikke lige gør som det er planlagt. Der er mange flere TV, mobil telefoner, Tablets og andre 'gadget' produkter, der bliver skrottet, blot fordi softwaren ikke længere er 'understøttet'. Jeg har fx. en komplet funktionsduelig iPad 1 liggende. Nogen der ved hvordan man rooter sådan en, så man kan få noget brugbart software på den?

Et tv der efter 2 år ikke længere kan få opdateringer, er pænt kedeligt, men stadig brugbart i nogle år endnu. Hvis producenten da ikke ligefrem har indbygget tidsbomber i form at kondensatorer der dør efter de famøse to års udløb.

Hele 'Internet of Things' begrebet risikerer at blive til 'Internet of Obsolecense', hvis ikke vi får overbevist ganske almindelige mennesker, om vigtigheden af ikke blot at opdatere deres PC regelmæssigt, men også deres mobil, tablet, WIFI-Router, Netværksprinter, NAS Harddisk, WIFI LED pærer, WIFI vejrstation... og alt andet der sidder koblet på Internettet. Det eneste du formentlig ikke får dem overtalt til, er at undlade at købe det sidste nye legetøj, blot fordi du har en holdning, om at den slags 'sætter man ikke på Internettet'...

  • 5
  • 1
#5 Jacob Rasmussen

Kalder du det 'udvikling' at eksponere bilens sikkerhedssystemer for internettet med op til 6 milliarder potentielle hackere?

Uanset om du betegner det som en revolution, eller en evolution, er det stadig 'udvikling'. Det er ret åbenlyst at du ikke bryder dig om den 'kedelige' udvikling, men du opnår intet ved at forsøge på at latterliggøre den... Brug dine kræfter mere konstruktivt, hvis du vil opnå noget. Vi er i bund og grund ikke uenige: Biler, Fjernsyn og andre Internet dimser bør ikke kunne hackes (Af andre en ejeren). Det er ikke nogen løsning, at forsøge at proppe tingen tilbage i æsken. Det er for sent nu.

  • 1
  • 1
#6 Lars F. Jensen

Og takket være EU, snart alle der køber ny bil, da de skal kunne 'kalde' hjem i tilfælde af uheld. Lur mig om de ikke også bliver 'Internet enabled'.

Så må man vel som med klippekortene hamstre en bil lidt før den ellers skal skiftes.

Ny teknologi skal ikke bare bruges, fordi den er ny. Den skal ikke tages i udbredt brug, medmindre der er en afgørende forbedret brugeroplevelse og en afgørende forbedret økonomi derved (øget produktivitet).

Alt de sjove skal kun være privat og frivilligt.

Lars :)

  • 2
  • 0
#8 Lars F. Jensen

Der er intet fjollet ved at køre en Golf II om 30 år.

Om 30 år kører bilerne selv, så der er vi tilbage til behovet for et helt anonymt (bil)rejsekort.

I kan dømme lovovertrædere den tillægsstraf, at de skal bære fodlænke eller anden tracking i fx 20 år længere end deres almindelige straf.

Men vi andre lovlydige borgeres gøren og laden, skal i ikke snage i.

Lars :)

  • 0
  • 0
#11 Peter Jensen

Det er ret åbenlyst at du ikke bryder dig om den 'kedelige' udvikling, men du opnår intet ved at forsøge på at latterliggøre den...

Man kan ikke latterliggøre noget der er latterligt i forvejen. Det er ubestrideligt uintelligent at eksponere bilens grundlæggende og fatale sikkerhedssystem for internetadgang. Mine bremser skal ikke være koblet på internettet. Slut :)

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere