Big Sundhedsdata kan afsløre din læges fumlerier

Millioner af sundhedsdata, som indsamles i regionerne, kan anvendes til at tjekke, hvor god og hurtig den enkelte læge er til at gøre patienterne raske.

Data i sundhedsvæsenet hober sig op, men bliver ikke systematisk brugt til at gøre læger og hospitaler bedre. Muligheden for at etablere Big Data-baseret benchmark ligger lige for.

Det kom frem under en drøftelse på Dansk ITs konference om digitalisering i det offentlige om, hvordan man med data kan få endnu mere ud af de 120 mia. kroner, som det danske sundhedsvæsen koster i dag.

I Region Midtjylland har man eksempelvis databaser med 100 millioner registreringer af medicin, som patienterne har fået. De data udnyttes bare ikke endnu, men benchmark af den enkelte afdeling eller den enkelte læge ligger til højrebenet.

Lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsenheden Horsens, der har arbejdet med sundheds-it, mener bestemt der er fordele i at anvende data til at kvalitetsudvikle sundhedssektoren.

»Traditionelt slår vi folk med en kæp, når det bliver opdaget to måneder, efter at de har gjort noget galt,« sagde han.

Læs også: Læger afviser machine learning til bedre diagnosticering

Årsagen til det er, at klassisk databehandling er så langsom, at personalet bruger lang tid på at indberette, vurdere og systematisere data om patienterne.

Men Horsens Hosptialsenhed er blandt eksemplerne på, at man med forholdsvis enkle midler og ved et tæt samarbejde mellem læger, statistikere og it-folk godt kan få data hurtigere frem.

»Effekten er meget større, hvis vi giver dem data umiddelbart efter, at de er indsamlet og man altså opdager noget, der kan gøres bedre, med det samme - og mens man kan huske situationen,« sagde han.

’Big Sundhedsdata’ kan anvendes til at benchmarked på produktivitet, det vil sige f.eks. hvor lang ventetiden er for skadepatienter, eller hvor mange ambulante patienter som en læge får igennem systemet pr. arbejdsdag. Det kan hospitalsledelsen anvende til at følge op, hvis det viser sig at man løber hhv. langsommere eller hurtigere end andre hospitaler eller afdelinger.

Læs også: Sundhedsdataboss: Der er intet argument for fortsat at faxe patientdata

Data kan også anvendes til at højne behandlingskvaliteten – og her er mulighederne utallige. Det kan være data om, at der er for mange hændelser med alvorlige tryksår på en afdeling, som typisk koster en kvart million at behandle. Det kan være data om behandlingseffekt, som anvendes til at blive klogere på, hvornår medicin har en effekt eller ej.

Men det kan som direktør i Sundhedsdatastyrelsen, Lisbeth Nielsen, var inde op, også anvendes til kvalitetsudvikling ned til den enkelte læge:

»Hvis man eksempelvis opdager, at en sundhedsansat ikke overholder forskrifterne og f.eks. ikke får målt vejrtrækning, så kan man tage en snak, om hvorfor får du ikke gjort det. Man vil også kunne sige til en læge, at du bliver ved med at skrive en forkert medicin ud. Fordi vi vil lægerne det bedste,« sagde hun.

Der er endnu ikke nogen faste krav om at indføre Big Data-benchmark på danske sygehuse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (5)

Anne-Marie Krogsbøll

... til endnu et fremstød for at få befolkningen til at acceptere kommerciel og forskningsmæssig udnyttelse af deres data - uden deres samtykke.

Penge- og magtinteresser bliver aldrig trætte...som vi andre gør....

Inden længe tilslutter vi os nye regler for "kliniske forsøg ned lægemidler" L 142, som bl.a. indebærer deling af vore sundhedsdata med EU-lande og med medicinalindustrien - i mange tilfælde uden vores samtykke - for reglerne er skruet sammen, så det er let at omgå kravet om samtykke.

Og Watson Health er allerede i gang i dele af det danske sundhedsvæsen - ganske uden debat om, hvad det kommer til at betyde for os alle sammen, og for vor ret til egne sundhedsdata og for datasikkerheden omkring dem, når de ligger i skyen.

Så jeg gætter på, at ovenstående er endnu et forsøg på at drysse sukker på den bitre medicin, så den lettere glider ned - og så vi måske oven i købet tror, at vi har fået et gratis bolsje!

(Ud over, at IT-brancehn selvfølgelig også har en interesse i at få nogle kontrakter om udnyttelse af disse data)

http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l142/beh1/forhandling.htm#dok
http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l142/index.htm

Jesper Frimann

Det største problem med offentlig IT er at Digitaliserings styrelsen og Statens IT ligger i finansministeriet. Derfor er prioriteterne helt forskruede.

Derfor er den generelle 'centraladministration' perception af IT, at det er et effektivisering redskab. Det er sådan noget Pixie Dust man strør ud over 'noget der er dyrt' og hvor der er nogle besværlige 'fagfolk', der siger at 'Olsen' på plejehjemmet altså skal bruge 'varme hænder' til at få skiftet ble, få sig i bad og som vil snakke lidt med ham.
IT er for Finansministeriet en fantastisk 'kæp', som man kan bruge til at slå andre ministerier med oven i hovedet med i den interministerielle magtkamp.

Hele historien med IT systemerne i SKAT er jo et glimrende eksempel, på hvordan finansministeriets effektiviserings og spare agenda, har smadret et fagområde og kostet os borgerne milliarder.
Men igen så peges der især fingre af SKAT, og ikke den egentlige root cause.

Igen så er agendaen i ovenstående artikel jo effektiviseringer og kroner og øre. Og det kommer til... igen at betyde .. ja.. penge ud af vinduet.

IMHO burde Statens IT og digitaliserings styrelsen være en selvstændig entitet, måske et fagministerium, hvor nogle af de gode ting som også foregår i f.eks. Statens IT, vdr standarder og Enterprise arkitektur, kunne få lov til at udvikle med større hast og med en agenda der nok var lidt mere gavnlig, end spareknivs agendaen.

Watson er for resten et fantastisk produkt. Og kan som alt andet bruges for good or bad :)

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Watson er for resten et fantastisk produkt. Og kan som alt andet bruges for good or bad :)


Jeg tvivler ikke, Jesper - men jeg har problemer med, at Watson kommer til at overrule alle betænkeligheder mht. privatliv og persondata, og ender med at vride armen om på beslutningstagere (som måske er blevet godt betalt for at lade sig overtale?) og borgere, som slet ikke bliver inddraget i beslutningerne, før det er for sent.

Det er det samme som tilfældet "sessionslogning" - argumentet med "fordi vi kan" og fordi det måske/måske ikke kan hjælpe politiet, kommer til at overrule principielle spørgsmål om privatliv, datasikkerhed og retssikkerhed.

Det er simpelthen en syg måde at tænke på, at fordi noget kan lade sig gøre, og kan bruges til noget, så må vi droppe alle hævdvundne og anerkendte borger- og menneskerettigheder. Og det er især en syg tankegang, at man har lov til at beslutte dette på andre menneskers vegne - at man har lov til at sælge andre menneskers privatliv og rettigheder, fordi man lige tilfældigvis har magten.

Det har aldrig været tanken, at folkevalgte politikeres kompetenceområde indbefatter retten til at sælge borgernes privatliv til privat økonomisk udnyttelse. Der må altså være en grænse.

Mads Bendixen

IMHO burde Statens IT og digitaliserings styrelsen være en selvstændig entitet, måske et fagministerium, hvor nogle af de gode ting som også foregår i f.eks. Statens IT, vdr standarder og Enterprise arkitektur, kunne få lov til at udvikle med større hast og med en agenda der nok var lidt mere gavnlig, end spareknivs agendaen.


Og Datatilsynet. Tænk hvis der var en fælles ressource i Staten der vidste noget om IT, som de andre ministerier/styrelser/myndigheder kunne læne sig op af for råd og vejledning. Hvis der så tilmed var ansat nogle IT-folk der så...

Jesper Frimann

Og Datatilsynet. Tænk hvis der var en fælles ressource i Staten der vidste noget om IT, som de andre ministerier/styrelser/myndigheder kunne læne sig op af for råd og vejledning. Hvis der så tilmed var ansat nogle IT-folk der så


Der er jo Statens-IT og moderniseringens styrelsen. Men disse er begge underlagt Finansministeriet.. det vil sige at IT defacto er en 'Sparekniv' i staten. Men jeg er ellers helt enig i dine betragtninger. Man burde flytte disse to styrelser ud i en selvstendig styrelse. Det bedste tegn på at tingene ikke virker.. er jo at man er ved at være bombet lidt tilbage til pre. Kommune data og Datacentralen. Alle offentlige instanser der er store nok, har jo i dag.. også egne udviklingsafdelinger. Det er bare et spg. om se de jobopslag der er allestedsnærværende.

// Jesper

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer