BIC crowdsourcer universel skrifttype

Kuglepenfabrikanten BIC har åbnet for indsamling af alverdens håndskrift, og du kan biddrage. Projektet har dog en kæmpe fejl.

"Den universelle skrifttype", kalder BIC resultatet af sit crowdsourcing projekt. I skrivende stund har verdens måske mest kendte fabrikant af kuglepenne indsamlet 861.558 håndskrevne bogstaver fra bidragsydere fra 107 lande. BIC lægger de enkelte personers bogstaver oven i hinanden, så at sige, for på den måde at skabe et universelt gennemsnitligt bogstav.

For at deltage med bogstaver til databasen hjælper BIC dig til en app, hvor du skal tegne dit bogstav på en skærm. så langt så godt. Men heller ikke længere. Deltagere bliver nemlig ikke bedt om at tegne med en af firmaets kuglepenne, en tilfældig blyant eller andet skriveredskab. Man skal tegne med sin finger - og altså langt fra den metode der praktiseres hvor håndskriften bliver formet på skolebænken, hvilket giver et resultat et stykke fra elegant og repræsentativt for ens håndskrift.

På trods af dette kommer der dog bogstaver ud af forsøget, og det er fascinerende at følge projektet og se de forskellige biddrag. Sitet er tilrettelagt så enkelte bogstav-biddrag knyttes til navngivne og afbillede personer, og man får mulighed for at sammenligne netop ens bogstav med alverdens i højde og drøjde.

Det endelige resultat bliver en font, som vil være til fri afbenyttelse, oplyser BIC. Du kan deltage her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere