Bibliotekers udlån af specialer blokeret af persondatalov

Specialerne på universitetsbiblioteker er blevet gemt væk og gjort utilgængelige for udlån, efter at ny persondatalov er indført.

Det er ikke længere muligt at låne specialer, prisopgaver eller lignende fra Det Kgl. Biblioteks samlinger.

Det skriver Information.

Årsagen er, at flere af specialerne indeholder cpr-numre, adresser eller andre personoplysninger. Derfor skal der ifølge den nye EU-persondataforordning indhentes tilsagn fra personerne bag specialerne, før disse kan blive udlånt igen.

Udlån af specialer har fundet sted i årtier, men nu har Det Kgl. Bibliotek låst specialerne inde i arkiverne, og man venter i øjeblikket på svar fra Datatilsynet omkring, hvad der kan gøres. Det siger databeskyttelsesrådgiver på Det Kgl. Bibliotek Ole Holm til Information.

»Specialeskriverne har gennem årtier givet deres accept til, at vi må udlåne det, men der er først nu kommet fokus på de personoplysninger, der fremgår af specialerne. Derfor har vi spurgt Datatilsynet om råd. I værste fald skal vi have fat i alle de mennesker, og da det drejer sig om mange tusinde over flere årtier, vil det være ekstremt omfattende og kan meget vel vise sig at være umuligt,« siger Ole Holm til Information.

Ph.d.- og doktorafhandlinger udlånes også fra bibliotekerne. Mange af disse afhandlinger er dog udgivet på forlag, og derfor står universitetsbibliotekerne ikke i samme problemstilling på dette område.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Ja, det er koster at rydde op i fortidens synder. Cpr.nr. har ikke noget at gøre på noget, som udlånes offentligt - men sådan var tiden. Måske fordi internettet stadig var ved at blive opfundet, og netværk - hvis de fandtes - var lokale?

Fra artiklen:

I værste fald skal vi have fat i alle de mennesker, og da det drejer sig om mange tusinde over flere årtier, vil det være ekstremt omfattende og kan meget vel vise sig at være umuligt,« siger Ole Holm til information.

Arh, kan det nu også passe? Og hvad tænker Ole Holm egentlig, at vi skal mene om det, hvis det er sandt? At der skal laves en særlov, om formodet samtykke, som er så moderne for tiden?

Mon ikke det er muligt at danne sig et overblik over, hvilke af disse mange tusinde (gisp!), som rent faktisk bliver udlånt, og tage de mest efterspurgte i nyere tid først? Og så ellers have en plan for håndtering af resten i prioriteret rækkefølge.

Og samtykke til at blive udstillet på offentlige biblioteker er jo for det første næppe den eneste mulighed, og ej heller noget, som man skal regne med.

Af andre muligheder er f.eks. (gys!) anonymisering før udlån (mon ikke der er plads til brug af fotokopimaskine og sort tusch-pen i budgettet?). Alternativt, så scanner man værkerne ind, anonymiserer dem, og stiller dem til rådighed elektronisk.

Jeg synes at Ole Holm alt for let og på forhånd giver op. Desværre er det meget udbredt. Vi har lige set Danske Medier tale for, at himlen falder ned og demokratiet dør, hvis ikke de kan blive ved med deres i bedste fald yderst tvivlsomme praksis med at sælge deres læsere til mange hundrede andre "samarbejdsparterne".

Anne-Marie Krogsbøll

... at dette problem først bliver et problem nu? For det har vel heller ikke før GDPR været lovligt at udlevere folks personnumre til hvem som helst, der spørger?

Er det truslen om kæmpebøder, som gør, at nogen pludseligt er vågnet op? (men det får det offentlige jo vist alligevel ikke, så det e nok ikke forklaringen?)

Mikael Ibsen

"Udlån til et anerkendelsesværdigt formål".

Det er så dejligt uforpligtende; aben flyttes over på andre skuldre, og begrebet er benyttet af vore højkompetente lovgivere, når de ikke rigtig kan finde ud af, hvad de skal mene og gøre.

Så det må vi andre vel også kunne tillade os, under nøje iagttagelse af vore rollemodeller på Tinge.

Povl Hansen

“Ja, det er koster at rydde op i fortidens synder. Cpr.nr. har ikke noget at gøre på noget, som udlånes offentligt - men sådan var tiden. Måske fordi internettet stadig var ved at blive opfundet, og netværk - hvis de fandtes - var lokale?”

Nogle biblioteker udlåner et album at Kim Larsen hver der på forsiden står et personnummer

Bjarne Nielsen

Nogle biblioteker udlåner et album at Kim Larsen hver der på forsiden står et personnummer

Udemærket eksempel på min pointe om, at det var en anden tid dengang ... for nævnte album taler vi om 1979. Den gang betød det noget helt andet og meget mindre vidtgående end det gør i dag. Tak for det.

Og det illustrerer jo meget godt, hvorfor vi er nogle som er bekymrede over at forskere ønsker at gemme informationer indsamlet i dag i både 60 og 80 år (hvilket man kan se af anmeldelser til Datatilsynet) - der kan nå at ske rigtigt meget i den tid. Men det er anden snak til en anden gang.

Troels Henriksen

Ja, det er koster at rydde op i fortidens synder. Cpr.nr. har ikke noget at gøre på noget, som udlånes offentligt - men sådan var tiden. Måske fordi internettet stadig var ved at blive opfundet, og netværk - hvis de fandtes - var lokale?

Der er en vis chance for at problemet er utilsigtet. Jeg har rettet en del opgaver på universitetet, og studerende er ret glade for at indsætte personlig information - især CPR-numre - som de aldrig er blevet bedt om. Det er sandsynligt at den bibliotekar der har fået stikket arkivudgaven i hånden ikke har tjekket efter om der har været personhenførbar information gemt et sted.

Jeg skal ikke kunne sige om personnumre engang var påkrævet, men jeg tvivler.

Peter Stricker

for nævnte album taler vi om 1979. Den gang betød det noget helt andet og meget mindre vidtgående end det gør i dag


Sådan husker jeg det nu ikke. Hvad Kim Larsen gjorde, var temmelig uhørt. Et CPR nummer var en privat oplysning, som man absolut ikke udleverede til andre end offentlige myndigheder og banker. Og hvis du telefonisk oplyste både navn og CPR nummer, så var der ofte ingen tvivl om, at du var den, du oplyste at være.

Til gengæld har registersamkøring foretaget af uvedkommende nok ikke været så stort et problem dengang som det potentielt kan være i dag.

Jens Hørlück

Gdpr fastslår, at enhver kombination af persondata, der gør det muligt at identificere personen er personfølsom.
Så sletning af cpr nummer er ikke nok . Det at man kan finde frem til personen ud fra de øvrige oplysninger er afgørende. Så derfor er tilsagn nødvendigt.
Tidligere tilsagn gik på offentliggørelse eller ej. GDPR tilsagn handler om, at man derudover skal give tilsagn om at forfatterens navn mm. kan offentliggøres.

Jesper Nielsen

Gdpr fastslår, at enhver kombination af persondata, der gør det muligt at identificere personen er personfølsom.

Det er jeg ikke enig med dig i. GDPR arbejder ikke med "følsomme" oplysninger, men med "særlige kategorier" af (følsomme) personoplysninger, og så alt andet.

Den særlige kategori defineres som "personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering". Listen er udtømmende (og bemærk, at CPR-nummer glimrer med sit fravær).

Så derfor er tilsagn nødvendigt.

De skal have samtykke, ikke tilsagn (løfte), til offentliggørelse af specialerne. Samtykket skal også kunne dokumenteres, og det er sandsynligvis det største problem her.

Jeg gætter på, at de studerende tidligere bare har sagt "ja ja, i må godt stille specialet til rådighed for andre", når de er blevet spurgt. Det er problematisk, da man som dataansvarlig skal kunne dokumentere, at datasubjektet har givet samtykke til behandlingen, og derfor har bibliotekerne en opgave i at få indhentet samtykker på tidligere indleverede specialer.

Men selvom bibliotekerne nu har låst specialerne inde i arkivskabene, har de stadig et problem. Opbevaring er nemlig også behandling, og al behandling kræver, at man finder en lovhjemmel i enten artikel 6 stk. 1 eller artikel 9 stk. 2.

Log ind eller Opret konto for at kommentere