I september sidste år blev Equifax, som er et af USA's tre største kreditbureauer, hacket, og over 140 mio. amerikanere fik stjålet personlige oplysninger. Det fik Jessamyn West, en 49-årig bibliotekar fra Vermont til at trække Equifax i retten. Hun vandt sagen og blev tildelt 690 amerikanske dollars, hvoraf 90 dollars dækkede sagsomkostningerne.
Det skriver KrebsOnSecurity.
Equifax har over 9.000 ansatte og en omsætning på 3,3 mia. amerikanske dollars i 2017, så de 690 dollars, som Jessamyn West vandt, kommer ikke til at kunne mærkes. Men dommen kan danne grundlag for efterfølgende afgørelser.
Equifax er mål for flere søgsmål
I januar tabte Equifax en lignende sag, da privacy enthusiasten Christian Haigh trak dem i retten i Californien. han vandt 8.000 dollars, efter sagsomkostningerne var betalt, men Equifax appelerede afgørelsen. Han vandt også appelsagen men beløbet han vandt blev reduceret til 5000 amerikanske dollars.
Equifax er også genstand for adskillige fælles søgsmål (Class action lawsuits), hvor grupper af borgere kræver erstatning for datalækagen i 2017.
Hvis halvdelen af de 140 mio. amerikanere sagsøgte Equifax og hver vandt 600 amerikanske dollars, ville selskabet skulle betale 44. mia. amerikanske dollars i erstatning.