Analyse. Jeg er ikke den store fan af kontanter. De fylder for meget i lommen, falder ned i sofa-folderne og koster på samfundets bundlinje. Men det er alt andet lige meget sjældent, at man forsøger at betale med sedler og mønter for pludselig at opdage, at man betalte på en helt anden måde.
Det er omtrent, hvad der er sket for mig utallige gange, siden Apple Pay blev lanceret i sidste uge.
Vi starter i Føtex, hvor jeg ved selvbetjeningskassen køber tyggegummi i anselige mængder. Én pakke ad gangen. På telefonen har jeg Apple Pay, MobilePay og Nets' udgave af Dankort på Mobilen. Alle tjenester har fået lov til alt, hvad de beder om, for ikke at give Apple uretfærdige fordele i forbrugertesten.
Selve kortterminalen har en indbygget NFC-chip til at kommunikere med kontaktløse betalingskort, bank-udstedte wallets til Android - og selvfølgelig Apple Pay på iPhone. Apple giver ikke andre end sig selv den fulde adgang til NFC-chippen.
Derfor har Føtex’ terminaler en lille BLE-terminal (Bluetooth Low Energy) monteret på siden af kortterminalen, der reklamerer med Mobilt Dankort, som netop bruger Bluetooth for at kommunikere mellem terminal og telefon. MobilePay er ikke understøttet i Føtex og sidder derfor over i denne test.
Så kunne man tro, at det var op til brugeren at vælge mellem de forskellige betalingsmuligheder - f.eks. med et tryk på skærmen. Men ifølge Version2’s erfaringer er sandheden langt mere analog.
Dansen om terminalen
For holder man telefonen mod kortterminalen - og så langt væk som muligt fra BLE-terminalen - tager Apple Pay teten, og du betaler (med Visa eller Master Card) med et fingeraftryk.
Kommer telefonen derimod op i umiddelbar kontakt med BLE-feltet, tager det mobile Dankort affære - og så bliver det en Dankort-betaling - også selvom du bliver promptet med Apple Pay.
Efter den første dans om terminalen er det nemlig svært at få den til at skifte mening. Står man ved den betjente kasse, kan man formentlig bede ekspedienten skrotte betalingen og forsøge igen.
Hvis man altså virkelig vil insistere på at betale med en specifik løsning, mens børnefamilier i hobetal sukker i meterlange køer bag dig.
Speget betaling
Hele betalingsøjeblikket ved selvbetjeningskassen i Føtex bliver kun mere speget af, at Mobilt Dankort - i foreløbigt Føtex, Netto, Bilka og Salling - ikke kræver nogen aktiv godkendelse af køb på under 200 kroner - fuldstændig som det i øvrigt er tilfældet med kontaktløs betaling.
Derfor kan man fx komme ud for, at man tror, man er i færd med at godkende et Apple Pay-køb, men inden det er sket, har Dankort på Mobilen allerede godkendt beløbet og betalt - en situation, der kan ses i første video til højre.
Andre gange synes Apple Pay at forstyrre den automatiske godkendelse, hvorefter man skal ud af Apple Pay og ind i Nets’ Dankort-app for at udføre betalingen - se video nummer to.
MobilePay trumfet
Mens Føtex-terminalen med sin eksterne BLE-antenne kan håndteres med lidt motorisk fiksfakseri, er situationen en anden i Matas, hvor man kan bryste sig af den seneste terminal-model fra selskabet Verifone.
Verifone beretter selv om terminalen, at den kan bruges til MobilePay, Apple Pay og Dankort på mobilen - fordi den har en indbygget BLE-sender og derfor ikke har brug for en hardware-udvidelse.
Matas og supermarkedskæden Meny er blandt de butikker, som har installeret terminalen.
I Matas køber jeg igen tyggegummi og spørger ekspedienten, om jeg kan betale med MobilePay. Det bekræfter hun - og det samme gør en animeret tekst på terminalens display.
Da jeg sætter telefonen hen til terminalen, er det dog Apple Pay-prompten, der dukker op.
For at give MobilePay optimale arbejdsbetingelser navigerer jeg ind i app’en og gør den klar til betaling af mere tyggegummi - se tredje video til højre.
Igen dukker Apple Pay loyalt frem på skærmen og lader mig bekræfte købet ved at sætte fingeren på ‘home’-knappen, hvilket ironisk nok også er den manøvre, jeg ville bruge for at komme ud af Apple Pay og tilbage til MobilePay.
Hvad der præcis teknisk foregår under kølerhjelmen i disse situationer er endnu uklart - og noget, som Version2 vil følge op på.
Det er også muligt, at andre brugere vil få forskellige oplevelser af, hvad der sker i den enkelte betaling. Det er til gengæld klart, at interaktionen ikke just gør betalingen gennemsigtig for forbrugeren.
Manglende kontrol
Og så kan man spørge: Hvorfor overhovedet have alle de betalingsløsninger installeret? Hvorfor ikke vælge én og bruge den? Men hver for sig har de deres berettigelse og fordele.
MobilePay regerer suverænt, når det gælder bruger-til-bruger-betalinger. Dankort på Mobilen kræver som den eneste løsning ingen interaktion fra brugeren på køb under 200 kroner (i visse butikker).
Og endelig er Apple Pay et universelt værktøj, som gør mobilbetaling mulig i hele verden.
Apple har tydelige fordele, når det handler om at designe en gennemført brugeroplevelse. Men den forskel er ikke afgørende; når de ikke spænder ben for hinanden, tilbyder alle tre løsninger en sammenligneligt hurtig og nem betaling.
Bundlinjen bliver dog en øget risiko for, at forbrugeren gennemfører en betaling uden rigtig at være sikker på, hvordan der blev betalt. Og uden et klokkeklar fornemmelse af, at det var forbrugerens eget valg, der var afgørende.
På Android tilbydes brugeren mulighed for at slå NFC fra - af hensyn til sikkerhed og batteritid. På Apples iPhone kan man kun slukke Bluetooth - som MobilePay og det digitale Dankort afhænger af. De to danske betalingstjenester kan desuden indstilles til f.eks. ikke at reagere på signaler, når skærmen er låst.
I skrivende stund har Version2 ikke fundet andre måder at komme af med Apple Pay på end at slette ens kort helt.