Ekspert om CVR's betalingsmur: Katastrofalt spild af data

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Det er et stort demokratisk problem og et kæmpe spild af data, når offentlige registre som CVR og Tinglysningen kun giver adgang til data mod betaling, mener lektor i journalistik.

Mange registre i Danmark er ikke offentligt tilgængelige, medmindre man betaler kassen for dataene. For eksempel data fra CVR-registeret og tinglysningsdata. Det er et stort demokratisk problem og et kæmpe spild af data, mener lektor i journalistik.

Læs også: CVR-hackere forpurrede styrelses guldæg: Datasalg har fortjeneste på 60 procent

»Det er et katastrofalt samfundsmæssigt spild at data, der på grund af en forældet prisstruktur ikke bliver brugt til vækst. Der er meget diskussion om at få offentlige data i spil, og man er klar over, at CVR-data er den vigtigste klods at få i spil. Så det må være på tide, at politikerne får øjnene op og ændrer på loven,« siger Nils Mulvad, lektor i journalistik på Dansk Journalisthøjskole samt partner i Kaas & Mulvad A/S til Version2.

Udmeldingen kommer efter, det lykkedes ukendte personer at downloade hele CVR's database og lægge den frit tilgængeligt på torrent-sitet The Pirate Bay.

Men det er ifølge Nils Mulvad ikke kun CVR-data, der er for svære for offentligheden at få fat i og bruge. Også tinglysnings- og pantebrevsoplysninger er ikke tilgængelige, medmindre man betaler for dem. Man kan købe adgang til en enkelt ejendom, hvilket koster 120 kroner, og så kan man få et masseudtræk, hvor man aftaler prisen.

Læs også: Derfor er CVR-hackere politianmeldt: Crawlede betalingsdata

Men da der er en-to millioner ejendomme i Danmark, som har tinglysningsoplysninger, og hvis man skal have det hver dag for hele landet, er det i realiteten umuligt at indsamle disse data.

»Der har været åbenhed om ejendomshandler siden jyske lov i 1241, men nu har man ændret på det. Det er helt skørt, at det skal være så dyrt, og det er virkelig et tilbageslag for demokratiet, fordi man ikke kan overvåge pantebrevsoplysninger. Det gør det lettere for svindlere at operere uden at blive opdaget,« siger han til Version2.

Heller ikke højdedata er tilgængelige. Der er just blevet samlet helt nye opmålinger af højdekurver i Danmark med 10 cm nøjagtighed. Dem har Kort- og Matrikelstyrelsen købt rettighederne til. Åbenhedstinget, som Nils Mulvad er formand for, har dog fået fat i hele datasættet, men er blevet truet med at få en sag på nakken, hvis sættet offentliggøres.

Læs også: Det danske CVR-virksomhedsregister kopieret og lagt på Pirate Bay

Det forstår Nils Mulvad ikke, for Danmarks forskere skal bruge dataene til forskning, og landets potentielle huskøbere vil gerne bruge dataene til at undersøge, hvor højt et givent hus ligger.

Det er heller ikke længere muligt at slå op, hvem der modtager landbrugs- og fiskeristøtte. Det betyder, at der i hele EU findes 25-30 milliarder euro, men ingen kan finde ud af, hvem pengene gives til. Man kan nemlig i princippet godt få oplyst virksomheders landbrugsstøtte, men ikke når modtageren er en privatperson. På den måde skjules mere end halvdelen af den samlede støtte – nemlig i størrelsesorden 25-30 mia. euro ud af samlet 55 mia. euro.

»Nu har man stoppet med offentliggørelse af data fra dansk side, og i andre EU-lande har vi heller ikke kunnet få adgang til de her data,« siger Nils Mulvad og fortsætter:

»De skulle se at få de her data frigivet og i en struktureret form, så det var let for os og alle mulig andre, der kan se dem. En ting er, at man kan se tendenser, men også for at finde ud af, om der er nogen, der snyder og bedrager.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Johannessen

KMS tillader opslag på et punkt ad gangen. Problem er at folk gerne vil have fx hele højdeprofil for deres vej de bor på. Dette er ikke muligt med mindre du betaler kassen.

Så for at få gratis højdeprofil af ens vej i Danmark må vi ty til den gratis NASA SRTM (The Shuttle Radar Topography Mission) højdemodel som ikke er særlig præcis, men dog lidt anvendelig. NASA SRTM bliver brugt i rigtig mange tjenester verden over fx disse her motionsrutedelingstjenester GPSies, Endomondo - samt i tjenester som GPSvisualizer, hvor du kan tilføje højdedata til dine GPX og KML filer. (http://www.gpsvisualizer.com/ )

Google Maps API kan også benyttes til at få en højdeprofil af ens vej eller område. Se fx dette her eksempel hvor du søge din vej og så indsætte et A til B punkt og dernæst se hvordan højdeprofilen er
http://www.microformats.dk/kort/diverse/demodkelevation.html

Nu ville det jo være bedre at Danmarks Højdemodel blev frikøbt - og dermed åbner op for nye muligheder og tjenester. Ligesom adresserne blev det for et par år siden.

  • 3
  • 0
Uffe Kousgaard

Disse er nu ikke helt gratis. Man skal fortsat via en privat distributør, som betaler et ganske højt beløb for at kunne få lov til at være distributør. Derfor er de også nødt til at tage sig betalt for at sælge videre.

  • 2
  • 0
Søren Johannessen

Adresser blev frikøbt i 2002 jf. Erhverv- og Byggestyrelsens hjemmeside

"Aftalen om frikøb af adresser – altså at adresser kan videregives og genbruges uden beregning – er fra 2002. Modellen er enestående i Europa. Før 2002 skulle købere af adresser selv forhandle en pris med hver enkelt kommune."

http://www.ebst.dk/boligfokus/230219

Forveksler du det ikke med BBR oplysninger?

  • 0
  • 0
Niels Hansen

http://www.ebst.dk/boligfokus/230219

Et citat fra ovenstående link:
"Det er kommunerne, der taster alle landets adresser ind i BBR-registret (Bygnings- og Boligregistret). Herefter kan de såkaldte datadistributører frit trække adresserne via OIS – Den Offentlige Informationsserver."

Det koster 72.000,- om året at være distributør plus et beløb per MB data. Selvom indtægterne herfra kun tilnærmelsesvis dækker driften af OIS (og som derfor isoleret set er passende), så kan det ikke kaldes gratis og tilgængeligt.

IMO, hvis de var rigtigt frie, så var der et "download"-link, som jeg hidtil ikke har fundet. Der er AWS (ikke Amazon) http://www.ebst.dk/aws , men den service er vist stadig gratis, men langsom (på grund af manglende finansiering), og den er ikke beregnet til download.

  • 0
  • 0
søren ploug

At flere og flere registre bliver lukkede er en direkte konsekvens af det hellige skatteskop og dets følgesvend: den indtægtsdækkede virksomhed.
Før 2001 var oplysninger fra f.eks. Tinglysningsregistret og BBR-registret gratis og frit tilgængelige - nu er de belagt med horrible gebyrer hvilket gør at de i praksis er utilgængelige.
For et par år siden lykkedes det journalister fra Jyllandsposten at afsløre nogle store ejendomsspekulanter. Dette gjorde de ved at møde op på Tingslysningskontorene og manuelt gennemgå flere tusinde ejendomshandler. I dag kan den slags jorunalistiske virksomhed ikke mere lade sig gøre - hvem har råd til at betale 120 kr pr ejendom når flere tusinde skal gennemgås ?
Jeg erfarer, at i Norge er skatteoplysninger offentligt tilgængelige - det samme burde gælde her og lad os så få genåbnet vores fælles registre.
Når VOK har lukket for tilgangen skyldes det måske at de har noget at skjule - mon det samme gælder for en evt. Socialdemokratisk ledet regering ?
Karl Marx hovedværk Kapitalen blev først udgivet på russisk - det kunne man roligt gøre flertallet var analfabeter. I Danmark har vi i dag en sammenlignelig situation: alle data er "fri" - for dem som har penge nok ...

  • 4
  • 1
Julian Hollingbery

Jeg er ikke sikker på at det er samfundsøkonomisk smart at frikøbe sådan noget som højdemodellen: Det er et eksempel på data som der efter min mening skal være en ganske veldokumenteret efterspørgsel efter, for at man bruger skattepenge på at indsamle data. Hvis man frikøber disse data, er det svært at dokumentere om brugen af data er udtryk for reel efterspørgsel, eller om det bruges fordi "det kunne man jo ligesågodt, når nu det lå og flød".

Hvad er det egentlig folk skal bruge en digital højdeprofil af deres vej til?

(Disclaimer: Jeg arbejder for KMS, dog ikke med indsamling eller salg af højdemodellen)

  • 2
  • 2
Søren Johannessen

Man kan ikke lave cost/benefit analyser om hvorvidt offentlige data vil blive brugt eller ej. Men ved at lave dem frie så opfordrer man til en vis entreprenør ånd - Det kan være nogen bruger disse data til at lave et eller andet værktøj eller analyse værktøj som kan sælges - eller vi får en ny indsigt - betallingsmure er bare en skjult skat for de virksomheder som ikke lige har mængder af penge for at købe data. Eller for den sags studerende/NGO'er der vil bruge fx noget så relevant som højdedata især med tanke om de skybrud vi har været vidne til det seneste stykke tid.

  • 4
  • 0
Søren Johannessen

Hvis man ønsker et adresse datadump for hele Danmark gratis ( et par måneder bagud)- så kan man fx benytte OpenStreetMap som har adresseoplysninger om landets ca. 2,3 millioner adresser. Disse adresser stammer fra OSAK (Officielle Standardadresser og Koordinater ).

  • 1
  • 0
Julian Hollingbery

Jeg er nødt til at sige, Søren, at udsagnet "man kan ikke lave cost/benefit analyser om hvorvidt offentlige data vil blive brugt eller ej" er faktuelt forkert. For eksempel blev der lavet en fin analyse ifbm. frikøbet af adressedata - jeg er sikker på at den kan findes via www.adresse-info.dk. Når det er sagt, så er det klart, at der er ulemper og fordele ved alle fremgangsmåder, og du fremhæver fint et par af ulemperne ved den nuværende model. Jeg vil så anføre at frie offentlige data jo bare er skjult erhvervsstøtte ;-)

  • 0
  • 1
Søren Johannessen

Lægen John Snow påviste i 1850'erne ved hjælp af kort og dødstavler - den sammenhæng der er mellem kolera og vandforsyningen - den vigtigste opdagelse - Hvis John Snow skulle have betalt i dyre domme for at få tal for at få data om hvor folk døde henne i London, så ville sådan en opdagelse sikkert ikke være opdaget så tidligt. Opdagelsen medførte en betydelig forbedring for folkesundheden. Et mønstereksempel på at sammenhænge kan opdages i form af frie data.

Analysen af adressefrikøbet blev altså lavet 7 år efter og estimeret at samfundet har sparet 1/2 milliard kroner. Analysen blev ikke lavet før det skete.

"Offentlige frie data er bare skjult erhvervsttøtte" bliver der nævnt - ja og vi har alle sammen været med til at betale for dem - Hvorfor skal der være ændringer for erhvervslivet så de bliver hæmmet i udvikling af evt. nye produkter, tjenester mm.

  • 3
  • 0
Julian Hollingbery

Jeg tror at det er vigtigt at nuancere "betale i dyre domme" vs. "gratis". Personligt tror jeg at priserne burde sættes tilpas lavt til at entreprenørånden understøttes, men tilpas højt til at folk ikke ukritisk downloader data "bare fordi".
Man må også tænke på, at hvis f.eks. højdemodellen bliver frikøbt, så vil der sidde nogle, ahem, nørder hos KMS og klappe i hænderne og sige: "OK, nu skal vi bare have penge til at ajourføre højdemodellen hver måned", og hvordan argumenterer man for eller imod dette overfor Finansminsteriet hvis man dybest set ikke ved hvad data bruges til? Potentielt kunne udgifterne til indsamling af den type offentlige data eksplodere i kølvandet på et frikøb. Det er klart, at ikke alle offentlige data har dette karakteristika: Igen er adresser et godt eksempel, for man kan i praksis ikke have "for gode" adressedata.
Søren, det er i øvrigt irrelevant (i denne sammenhæng) om cost/beneft-analysen for adressedata blev lavet før eller efter frikøbet: Dit argument var at man slet ikke kunne lave den.

  • 0
  • 3
Søren Johannessen

Julian du skrev "Det er et eksempel på data som der efter min mening skal være en ganske veldokumenteret efterspørgsel efter2

Hvordan vil du vide på forhånd om hvad der vil være efterspørgsel efter? at lave analyser på før noget sættes fri om det vil blive brugt eller ej -er som at slå plat/krone om det.

Downloader ukritisk, uhm er nok ikke det stor problem - og hvad er så egentlig problem hvis 99,5% ikke bruger disse data, men den sidste 0.5% får lavet noget spændende eller giver os alle ny indsigt i forhold som man ikke vidste før.

  • 4
  • 0
Søren Breddam

Erhvervsstøtten kommer vel først på tale, hvis vi gør data hemmelige. Så har erhvervslivet mulighed for at producere et parallelt dataset. Således har erhvervslivet da også klaget over, at Stevns Kommune har frigivet sine FOT-data. I sidste ende er der dog kun én til at betale. Man kalder bare personen nogle andre navne :-(

  • 1
  • 0
Peter Hansen

...opmærksom om problemet. Det er virkelig dejligt at de (og selvfølgelig også andre v2'ere) ser problemet.

Først betaler man sin skat for at der skal sidde nogle kommunale medarbejdere og indtaste/administrere disse data - og bagefter vil man så have mere betaling for at man kan få lov til at bruge disse data. Disse data kan skabe nye jobs og nye virksomheder - hvad venter man på?

  • 3
  • 0
Søren Breddam

hvad venter man på?


En lovændring - åbenbart. Og en mentalitetsændring. Offentlige myndigheder lader til at tro, at alt skal prissættes. Måske skulle man overlade det til erhvervslivet at holde dette fokus. Mange dataset skabes og vedligeholdes udelukkende til brug for egen forvaltning, så man vil ikke lide noget tab ved at stille data frit og lade kreative hjerner skabe nye værdier af de allerede skabte data. 'Gratis' merværdi.

  • 2
  • 0
Michael Deichmann

En lovændring - åbenbart. Og en mentalitetsændring.

Regeringsændring. Ikke at S ikke har givet udtryk for at brugerbetaling kan være OK i visse sammenhænge, men det er "de blå" der har det som et ideologisk princip. Som det blev fremført tidligere - når man udsulter den del af den offentlige sektor der producerer ydelser til fordel for kontrol og "kommisærer", så må de søge sig financieret på anden måde - og med regering og nuværende Folketings velsignelse.

  • 0
  • 0
Søren Breddam

Hmm, jeg er nu ikke så sikker på, at det har noget at gøre med partipolitik, men det er og bliver en trossag. Jeg tror mest på, at man benytter brugerbetaling, fordi man kan.
Normalt skal brugerbetaling have det formål at være adfærdsregulerende, så man ikke påfører det offentlige en unødig omkostning eller trækker på endelige ressourcer. Derudover må brugerbetalingen normalt ikke overskride marginalomkostningen. Ellers skal der laves en lov, som fx. prisen for at krydse Storebæltsbroen.
Nu er brugerbetaling så meget 'in', at man end ikke stiller spørgsmålstegn ved det længere. Et godt eksempel er det igangværende DIADEM-projekt, som skal forsyne ejendomsmæglere med offentlige informationer ifm hushandler. Man har langt om længe valgt at digitalisere sagsbehandlingen og fratage kommunerne opgaven og overgive den til EBST. Et indlysende projekt, som giver Danmark et bedre forvaltningsgrundlag og skaber værdi i sig selv. Vi får bedre data, og disse får en mulighed for at flyde frit.
Nej! Der skal selvfølgelig indføres en brugerbetaling. Hvorfor? Fordi, man kan. Hvorfor er der ikke brugerbetaling på vejbelysning og jobcentre? Fordi man ikke kan! Jeg synes, at målestokken er meget forkert, eftersom data kan overdrages stort set uden marginalomkostninger, og data kan medvirke til, at vi i det offentlige kan blive kigget i kortene. Samtidig kan vi håbe på, at få rettet de værste fejl, eftersom data kun bliver bedre ved brug.
Endelig har vi i øvrigt den fordel, at borgere og erhvervsliv kan forberede sig bedre til mødet med det offentlige, når de på forhånd kan se, hvilket forvaltningsgrundlag, en myndighedsbehandling vil blive foretaget på.

  • 3
  • 0
Christian Nobel

Jeg vil så anføre at frie offentlige data jo bare er skjult erhvervsstøtte ;-)

Det er det vel ikke, al den stund alle har fri adgang til data - hvis der kun var en lukket klub der havde adgang til data, så kunne man tale om skjult erhvervsstøtte.
Når data vitterlig er frie kan der kun tale om samfundsstøtte for alle!

Og mht. den sædvanlige tirade om at det er den nuværende regering der er skyld i alt fra tabte landskampe i fodbold, skybrud og fanden og hans pumpestok, så er det nok nødvendigt at være lidt mere nuanceret.

Mange af disse ting tager udgangspunkt i love der tit er lavet efter brede forlig, men den efterfølgende implementation er foretaget af djøfferne i centralmagten, uden det nødvendigvis er i modstrid med lovgivningen, men heller ikke i dens ånd.

Endvidere har mange af disse love et fiskalt tilsigte, som der i folketinget er bred enighed om - eksempelvis de såkaldt grønne afgifter, hvor man bilder folk ind at det er for at regulere adfærd man laver dem, men hvor det ville være en katastrofe hvis folk virkelig opførte sig efter ånden, for så ville statskassen mangle alt for mange penge.

Og grønne afgifter er immervæk undfanget af en socialdemokratisk regering, trods det de har en kolossal social slagside.

  • 2
  • 0
Søren Breddam

Det er faktisk lidt paradoksalt, at man altid skal lave en businesscase, før man kan igangsætte projekter i det offentlige. Det er dog udelukkende en slags privatøkonomiske, cigarkasseøkonomibetragtninger, der lægges ind. Afledte, langsigtede gevinster medtages ikke. Den slags kan jo ikke registreres i ens eget budget.

Hvis data i øvrigt kun skabes (~registreres) én gang, så har vi jo et lavere BNP, end hvis de skabes flere gange. Det er sikkert baggrunden for, at vi i Stevns Kommune fik at vide, at vi skulle gemme vores skatteyderbetalte dataset væk, selvom vi gerne ville stille det til rådighed, når nu vi havde anskaffet os det til brug for vores egen forvaltning, og vi ikke led noget tab ved at udstille data.

  • 3
  • 0
Katarina Ritz

Det forstår Nils Mulvad ikke, for Danmarks forskere skal bruge dataene til forskning, og landets potentielle huskøbere vil gerne bruge dataene til at undersøge, hvor højt et givent hus ligger.

Hele undervisningsområdet og al offentlig finansieret forskning har fri adgang til at bruge Danmarks Højdemodel, og landets huskøbere kan som Søren Johannessen skriver finde højden på www.kms.dk.

Det er ikke korrekt at KMS har købt rettighederne til DHM. KMS har købt en brugsret til staten, mens ophavsretten tilhører det konsortium, som har produceret højdemodellen.

  • 0
  • 0
Julian Hollingbery

@Søren Johannesen: Hvordan man ved på forhånd hvad der er efterspørgsel efter? At vurdere dette er da en øvelse som er ganske udbredt i erhvervslivet. Men jeg er da med på at man i ret mange tilfælde ikke kan gøre det pålideligt. I den kontekst er det jo et spøjst argument at fremføre, at "afledte effekter" og "entreprenørånd" vil medføre stor forøgelse af nytten, for det er da ligeså svært at godtgøre.

Problemet med at 99,5% downloader ukritisk er, at det giver et oppustet billede af efterspørgslen. Selv frie data er jo ikke gratis at skaffe, og indsamling skal finansieres. I den offentlige sektor står beslutningstager så og skal prioritere mellem, lad os sige, ajourføring af højdemodel på den ene side, og renovering af Rigshospitalet på den anden. Hvis nu der er 1.000.000 downloads af højdemodellen, ville nogen argumentere for at der er flere mennesker som bruger højdemodellen end Rigshospitalet, og at ajourføring af disse data derfor er vigtigere. Men dette argument falder jo til jorden hvis det kun er 50.000 af disse downloads som bruges til noget.

Mht. at alt skal prissættes: Digitale data hører trods alt til en kategori af ting som relativt nemt lader sig prissætte. Og med den fokus der har været i moderne politik på økonomi i de seneste par årtier, er der vel ikke noget at sige til at ting bliver prissat. I mine ører lyder det naivt at forestille sig at man kan slippe for det, hverken i den private eller den offentlige sektor.

@Søren Breddam og Chr Nobel: Erhvervsstøtten opstår allerede der hvor virksomheder får gratis adgang til data hvis indsamling skal finansieres over skattebilletten. På den måde favoriserer man få brancher (de som kan bruge data) på bekostning af alle andre.

  • 1
  • 2
Christian Nobel

Erhvervsstøtten opstår allerede der hvor virksomheder får gratis adgang til data hvis indsamling skal finansieres over skattebilletten. På den måde favoriserer man få brancher (de som kan bruge data) på bekostning af alle andre.

Det er nonsens.

Det er også tilladt at gå på biblioteket og slå ting op, eller læse dagens avis - er det så også erhvervsstøtte til dem der kan læse?

Eller er det erhvervsstøtte når der gives tilskud til barsel - er det så erhvervsstøtte til firmaer der ansætter kvinder i den fødedygtige alder?

Fortsæt selv ad nauseam.

  • 3
  • 0
Søren Breddam

@Søren Breddam og Chr Nobel: Erhvervsstøtten opstår allerede der hvor virksomheder får gratis adgang til data hvis indsamling skal finansieres over skattebilletten. På den måde favoriserer man få brancher (de som kan bruge data) på bekostning af alle andre.


Du udtaler dig med en selvfølgelighed, der ikke overhovedet reflekterer over det mystiske i, at det offentlige driver virksomhed mhp indtjening.
Hvis det offentlige ikke har interesse i en højdemodel, så skal vi selvfølgelig ikke købe en sådan, men har almenvellet brug for den, så køber vi den naturligvis.

(Du ved også godt, at der er nuancer i et køb, eftersom man kan købe uden, med delt eller med fuld ejendomsret. Normalt vil prisen i nævnte rækkefølge være stigende.)

Det er bemærkelsesværdigt, at du fremdrager højdemodellen, som netop er så aktuel ifm de ekstreme vejrtyper, som vi har oplevet i denne sommer. Det er i mine øjne meget kritisabelt, at det offentlige forventer yderligere betaling, før det bringer de tilstedeværende, skatteyderbetalte data i spil, så der kan komme gang i modelleringen af fremtidens løsninger for de aktuelle problemer.

I øvrigt henviser jeg til min kommentar om brugerbetaling men vil gerne fremhæve, at vi i det offentlige normalt gør et godt job, men når vi begynder at konkurrere med det private erhvervsliv, så går det galt. Vi forventes at arbejde sammen med det eller arbejde for det.

  • 0
  • 0
Julian Hollingbery

Nu var højdemodellen et af de datasæt som blev nævnt i den oprindelige artikel, så...

Men ellers lyder det som om det er selve konceptet omkring statsvirksomheder (se f.eks. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danmarks_s...) du angriber. Det er selvfølgelig en diskussion som man kan tage hul på - den vindmølle er lidt for stor for mig ;-) Jeg er mere interesseret i forudsætningen om at "der er brug for" et givent datasæt.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere