Beta-browser-battle: Chrome henrykker, IE rykker og Firefox går på krykker

Version2 har testet de seneste betaversioner af de tre mest populære browsere til Windows. Firefox er på betastadiet en klar taber i forhold til både den klart forbedrede Internet Explorer og den stadig stærke Chrome.

Det er nu et halvt år siden, at Microsoft indgik et kompromis med EU-kommissionen og indførte et menukort, hvor brugerne skal vælge, hvilken browser de ønsker at benytte. Dermed skulle konkurrencen være skarpere end nogensinde, men hvilken af de tre største browsere er bedst?

Microsoft frigav for nylig en betaversion af Internet Explorer 9. Mozilla har ligeledes frigivet foreløbig seks betaversioner af Firefox 4, og Google har også frigivet en betaversion af Chrome 7. Dermed kan vi sammenligne tre betaversioner.

Testen fokuserer på brugeroplevelsen snarere end de typiske benchmarks, og alle browserne er installeret og testet på Windows 7 på en ældre pc med en enkeltkerne-processor, Pentium 4. Det betyder, at vi i denne test altså ikke har udnyttet den hardwareacceleration, som alle tre browsere understøtter.

Læs om Version2's indtryk af hver browser:

Chrome 7 beta: Google laver stadig den bedste browser

Internet Explorer 9 beta: Hurtig men favoriserer Windows 7

Firefox 4 beta: Hold dig fra den sløveste browser!

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jens Schumacher

Det er lidt synd i ikke har testet hardware acceleration da det er den største forskel på chrome 6 og 7. Det er dog ikke en forskel der er vildt synlig for brugeren.

Der kommer dog en efter min mening kraftig ændrig i bruger oplevelsen med chrome 8. Google instant indbygget i chrome :-) Prøv eventuelt funktionen på chromes canary builds.

  • 0
  • 0
#2 Jimmy Frydkær Dürr

Det er vel næppe nogen statshemmelighed at artiklen her er det mest subjektive man kan møde på V2. En artikel, som ikke fortæller andet end forfatterens egen subjektive mening om browser-markedet. Og samtidig lige får afsløret forfatterens store forkærlighed for alt MS. Rigtig godt gået. Mon Hr. Sandal helt har glemt hvilket publikum han skriver til?!

At teste de tre browsere alene ud fra udseende er en kende useriøst, for ikke at påpege det aldeles håbløse i at lave en "test" uden hardware acceleration, og tilmed på en bedaget Pentium 4 uden benchmark-programmel?? Hr. Sandal må kede sig bravt i dag.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere