Beskæftigelsesminister: Profileringsværktøj har været gældende i flere år

Illustration: wasja, BigStock
Regeringen åbner for at ny beskæftigelseslov, der medfører systematisk dataovervågning af ledige, kan blive justeret, hvis Datatilsynet kommer med nye oplysninger i forhold til overvågningens lovmedholdelighed.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil kigge nærmere på den dataprofilering af arbejdsløse, som følger af en nyligt vedtaget lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Det skriver Politiken.

Som Version2 kunne afdække i går, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i gang med at udvikle et nyt it-værktøj, der skal dataprofilere ledige for at af dække risikoen for at blive langtidsledig ud fra en række oplysninger om borgeren.

Læs også: Ny lov: Arbejdsløse skal dataprofileres og samkøres i landsdækkende register

Det er bl.a. oplysninger om uddannelse og frafaldshistorik i denne forbindelse, erfaringserfarnig, men også mere subjektive data som borgerens motivation, kompetencer og forventninger.

»Vi vil jo sørge for, at den, der måtte være beskæftigelsesminister, selvfølgelig drøfter det her med forligskredsen. Det siger sig selv. Den kritik, der nu bliver rejst, tager vi selvfølgelig seriøst, men jeg har ikke mulighed for at gå ned i den, fordi det sådan set er et værktøj, der bygger på noget, der allerede har været gældende i flere år,« udtaler Troels Lund Poulsen til Politiken.

Han understreger, at der er tale om et »frivilligt værktøj for den ledige.«

Reaktionen kommer efter, at eksperter har rejst tvivl om hvorvidt datasamkørslen er i strid med databeskyttelsesforordningen GDPR. Blandt andet kalder lektor Hanne Marie Motzfeldt, Center for Informations- og innovationsret, Københavns Universitet lovforslaget for »ekstremt vidtgående«.

Og Datatilsynet vil kigge nærmere på, om den behandling af personoplysninger, der følger af loven, er i strid med databeskyttelsesretlige regler.

Læs også: Datatilsynet vil se nærmere på profilerings-værktøj i ny beskæftigelseslov

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, var ikke opmærksom på profileringsværktøjet i lovgivningsprocessen:

»I forhold til datagrundlaget snakkede vi om de her ting, og jeg blev overbevist om, at der ikke var problemer. Der var i hvert fald ikke noget, der gjorde, at jeg var bekymret. Hvis det her virkelig er et stort problem, har jeg ikke set det komme. For så havde vi jo brugt mere tid på det eller gjort det anderledes«, siger Leif Lahn til avisen.

Loven træder i kraft 1. januar 2020.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Hvis jeg møder op i retten, og prøver at undskylde mig med ukendtskab til loven, så bliver jeg grinet ud.

Men det gælder åbenbart ikke for dem, som laver lovene, når de laves:

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, var ikke opmærksom på profileringsværktøjet i lovgivningsprocessen...

(og nej, jeg er ikke specielt ude efter ovennævnte parti eller person - det lader til at være et systemisk problem)

Knud Larsen

tak Bjarne super pointe.
Det går i forlængelse af det manglende krav til ny lovgivning: "krydscheck med den eksisterende lovgivning".
Jeg mener man burde tilføje logisk check også. Kan det ikke formuleres logisk skal loven afvises. Den vil jo i praksis ikke kunne eksekveres uden at medføre diskriminering og vilkårlighed. Samt man vil ikke kunne digitalisere den.

Log ind eller Opret konto for at kommentere