Berømt krypteringsmaskine genskabt på britisk museum

Billedet viser en detalje på en Lorenz SZ40-krypteringsmaskine. Det var meldinger kodet med sådanne maskiner, som Heath Robinson-maskinen blev brugt til at afkode Illustration: Wikimedia/Matt Crypto
Bidrog til de allieredes sejr under Anden Verdenskrig.

En vigtig årsag til, at Anden Verdenskrig endte, som den gjorde, var, at de allierede formåede at knække en række af den koder, som blev brugt af de tyske styrker. De fleste har nok hørt om Enigma, krypteringsmaskinen, som blandt andet blev brugt af tyske ubåde, og indsatsen ydet af blandt andet Alan Turing ved Bletchley Park for at knække disse koder.

Lorentz-chiffer

Men Enigma var ikke den eneste krypteringsteknologi, tyskerne brugte. Lorentz er navnet på både en svært kompleks chifferkode og maskinerne, som blev brugt for at kryptere og dekryptere meddelelserne.

Disse maskiner kunne kobles direkte til fjernskrivermaskiner, som kommunikerede via almindelige telegraflinjer.

Også de Lorentz-kodede meldinger blev knækket ved britiske Bletchley Park (senere også af svenskerne), hvor daværende Government Code and Cypher School holdt til.

Heath Robinson

I et forsøg på at knække disse Lorentz-chiffre automatisk, blev der ved Bletchley Park bygget en anden krypteringsmaskine, som kom i drift i juni 1943.

Den fik navnet Heath Robinson, opkaldt efter illustratøren William Heath Robinson, som mest er kendt for humoristiske tegninger af fantasifulde og overdrevent komplicerede maskiner og indretninger.

På grund af alt hemmelighedskræmmeriet omkring Bletchley Park fik Heath Robinson aldrig kendskab til maskinen, som var opkaldt efter ham. Han døde i 1944.

Colossus

Heath Robinson-maskinen var meget kompliceret at bruge. Blandt andet var det efter sigende ekstremt vanskeligt at holde maskinens to forskellige databånd synkroniseret. For at komme uden om disse begrænsninger begyndte arbejdet med Colossus, som blev taget i brug i februar 1944. Colossus regnes som verdens første programmerbare, digitale computer.

Til trods for, at Colossus blev lavet, fortsatte udviklingen af Heath Robinson-maskinen. Efter krigen blev to Super Robinson-maskiner taget i brug. De blev formentlig brugt frem til 1950’erne. I 1955 blev en maskine kaldet Colorob taget i brug. Den var en kombination af Robinson og Colossus.

Den rekonstruerede Heath Robinson-maskine ved The National Museum of Computing i England. Illustration: Wikimedia/Geni, CC BY-SA 4.0

Genskabt

Årsagen til, at Heath Robinson-maskinen igen er aktuel, er, at maskinen nu er blevet rekonstrueret og kan ses ved The National Museum of Computing, som holder til i netop Bletchley Park.

Ifølge BBC News har seks personer brugt syv år på projektet. Den originale maskine findes ikke længere, så udgangspunktet for rekonstruktionen var en håndfuld fotografier og et håndtegnet diagram.

Til stede under afsløringen af maskinen var en grandnevø til Robinson og Irene Dixon, som under krigen var operatører af både Heath Robinson-maskinen og Colossus.

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Maciej Szeliga

Jeg synes at denne slags historier er utroligt facinerende. Jeg havde ikke hørt ret meget om denne maskine. Enigmaen stjal billedet.

“Ingen” havde hørt noget om dem da englænderne stort set skilte alt ad i atomer og brændte det...
* Colossus er blevet rekonstrueret for nyligt
* en Bombe (til brydning af Enigma) er blevet rekonstrueret stort set ud af hovedet - den bliver demonstreret nogle gange om dagen.
Jeg anbefaler besøg i Bletchley Park hvis man er i England.

  • 1
  • 0
Peter Jensen

Når den dag oprinder hvor jeg kommer til England vil jeg prøve at komme på besøg i Bletchley Park. Jeg er ikke så imponeret over at man i dag kan skrive et stykke software som kan det samme, men at man den gang kunne kan lave det mekanisk er utroligt. At man kunne lave Colossus er imponerende, men i en sådan situation var man jo nødt til det.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere