Belgiske ministerier ramt af kinesiske cyberangreb
Det belgiske forsvarsministerium og indenrigsministerium har været udsat for cyberangreb fra kinesiske hackergrupper.
Det skriver Bleeping Computer på baggrund af en pressemeddelelse fra det belgiske udenrigsministerium.
Læs også: Cyberangreb rammer spiludgiveren bag Dark Souls og Pac-Man: Ser ud til at være ransomware
»Belgien bekendtgør ondsindede cyberaktiviteter, der påvirkede vores suverænitet, demokrati, sikkerhed og samfundet som helhed væsentligt, ved at rette angreb mod indenrigsministeriet og det belgiske forsvar,« hedder det i pressemeddelelsen. Samtidig fordømmer Belgien angrebene.
Det er ifølge udenrigsministeriet de kinesiske hackergrupper Advanced Persistent Threat 27, Advanced Persistent Threat 30, Advanced Persistent Threat 31 og UNSC 2814/GALLIUM/SOFTCELL, der står bag angrebene.
Læs også: Techmastodonter i opråb til amerikanske politikere: Alle skoleelever skal tilbydes computer science
En talsperson fra den kinesiske ambassade i Belgien afviser ifølge Bleeping Computer, at Kina står bag angrebene.
»Det er ekstremt useriøst og uansvarligt fra belgisk side at udsende en meddelelse om de såkaldte 'ondsindede cyberangreb' fra kinesiske hackere uden beviser,« siger talspersonen.
