Tredjeparters adgang til iPhone X's ansigtsgenkendelse vækker bekymring

Illustration: Bigstock
iPhone X's mulighed for ansigtsgenkendelse har i længere tid vakt bekymring. Men dataen, som bruges til at låse telefonen op, bliver på telefonen. Derfor skal fokus ifølge borgerrettighedsorganisation ligge på tredjeparternes muligheder for at udnytte teknologien.

»Privacyproblemet omkring at bruge ansigtsgenkendelse til at låse en telefon op er blæst ud af proportioner. Det virkelig privacyproblem er tredjepartsudviklerne.«

Sådan siger Jay Stanley, senioranalytiker ved American Civil Liberties Union, efter Reuters har fået indsigt i den kontrakt, som indgås med tredjepartsudviklerne.

I september lovede Apple højt og helligt, at den data fra brugerens ansigt, som bruges til at låse telefonen op, vil blive lagret på telefonen selv - og lagde derved ro på den mængde kritik, som ramte firmaet, da telefonen blev offentliggjort.

Men Apple tillader, at udviklere kan høste visse ansigtsdata via apps - så længe de har fået brugerens tilladelse.

'Skruppelløs' marketing

Dataen, som høstes fra ansigtsgenkendelsen, kan bruges til at danne et kort over ansigtsudtrykkene. Denne data må gerne lagres på udviklernes egne servere og kan blandt andet opfange, hvor ofte brugeren blinker, smiler eller hæver et øjenbryn.

Apple har ganske vist en striks hånd, når det gælder håndhævelse af reglerne for adgang til App Store, som inkluderer, at Apple reviderer applikationerne, inden de får adgang til App Store. Men bekymringen er der stadig: at 'skruppelløse' marketingfolk bruger teknologien til at målrette reklamer og indhold på trods af Apples forbud mod dette.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Lunddal Larsen

Udviklere får ikke adgang til Face ID data, der ligger telefonens secure enclave.

Udviklere kan få adgang til at bruge kameraet på fronten, der har en TrueDepth sensor.

Den kan registrere dybde i billedet, men det er slet ikke det, der bruges til Face ID. Face ID bruger slet ikke kameraet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere