Bekræftet: Stærkt forsinket, dansk luksus-Android endelig til salg

Den dansk designede Android-telefon Lumigon T2 er nu sat til salg i netbutikken Expansys. Den kan blive din for godt 4.200 kroner.
Illustration: Lumigon

Efter lang tids tavshed og gentagne forsinkelser ser det endelig ud til, at designer Android-telefon T2 fra danske Lumigon er på vej ud i butikkerne. Det skriver Mobilsiden.dk.

Telefonen er ifølge distributøren Expansys nu på lager og klar til, at butikkerne kan købe dem hjem.

Lumigon har ikke officielt annonceret, at telefonen er klar i Danmark, men Lumigons kommunikationschef bekræfter over for Version2, at T2 nu er til salg på Expansys' hjemmeside. Expansys' svenske supportmedarbejder bekræfter også over for Version2, at virksomheden har mere end 50 enheder på lager. Prisen er sat til 4.202 kroner inklusive moms og forsendelse.

Telefonen blev første gang præsenteret på Mobile World Congress for mere end et år siden, og dengang lovede Lumigon, at den ville komme i handlen i løbet af 2012. Siden da er lanceringen flere gange blevet udskudt.

Da en tysk webshop i november 2012 satte telefonen til salg, viste det sig at være falsk alarm i forhold til, at telefonerne var klar til levering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mads Bendixen

4.0 samt hvad der ser ud til at være en single-core cpu? - Prisen er da håbløs.

Iøvrigt ærgrer jeg mig over I ikke har givet Oppo Find 5 noget tilsvarende spalteplads. Den kan nu bestilles i Europa til fordelagtige priser (1000 kr. billigere end Lumigon). Udover at være spækket med fornuftig hardware, er telefonen ulåst og de supporterer 3. parts roms. Det er da i det mindste nyt og spændende.
http://europe.oppostyle.com/

  • 12
  • 4
Morten Poulsen

Bare rolig, jeg er sikker på en opgradering til 4.1 er lige om hjørnet...

Næsten uanset hvor lækker en Android telefon er spiller leverandørens opdaterings-frekvens en ret stor rolle, for mig i det mindste. Stoler man ikke på at der kommer opdateringer er telefonen uinteressant. Med T2s produktions-historik og virksomhedens generelle troværdighed ville jeg ikke forvente at selv kritiske død-telefon fejl rettes. Ikke rettes hurtigt, men rettes overhovedet.

  • 8
  • 0
Mikkel Gottlieb

Er det mig eller understøtter den heller ikke LTE? Man undrer sig over at et firma kan eksistere i så lang tid uden at producere noget somhelst, og når de så endelig kommer med noget så er det så forældet at det næsten er sjovt.

  • 3
  • 1
MitNavn RagerIkkeJer

(...) Oppo Find 5 (...). Den kan nu bestilles i Europa til fordelagtige priser (1000 kr. billigere end Lumigon). Udover at være spækket med fornuftig hardware, er telefonen ulåst og de supporterer 3. parts roms. Det er da i det mindste nyt og spændende.
http://europe.oppostyle.com/

God fornøjelse... Jeg sidder med en Find 5 og det er uden tvivl den værste Android-oplevelse jeg har haft siden LG Optimus 2X.

Der skal ikke herske tvivl om, at Find 5 er den æstetisk flotteste telefon jeg har ejet. Men, ligeså flot telefonen er, ligeså rystende ringe er softwaren. Oppo har sendt en telefon på gaden, hvor softwaren mest af alt ligner noget på et tidligt beta-stadie. Af de mere irriterende ting kan nævnes, at synkronisering med Google's tjenester ikke fungerer (Ophører, hvorefter telefonen må genstartes), kraftig lag, dårlig batterilevetid (8-10 timer, hvor min Nexus 4 holder over 24 timer ved tilsvarende brug), apps der crasher tilfældigt og ikke mindst 3G data og wifi der aldrig vågner fra dvale. Andre brugere har bl.a. rapporteret om spontane genstarter, sorte pletter på billeder/video og bluetooth der fejler, hvilket jeg hidtil har været forskånet for.

Oppo har sendt et halvfærdigt produkt på gaden og udnytter nu køberne som beta-testere. Det er på ingen måde i orden!

Javist, du kan vælge en Custom ROM, men udvalget er begrænset og udviklingen går langsomt.

  • 3
  • 0
Mads Bendixen

Oppo har sendt et halvfærdigt produkt på gaden og udnytter nu køberne som beta-testere. Det er på ingen måde i orden!

Javist, du kan vælge en Custom ROM, men udvalget er begrænset og udviklingen går langsomt.


Det var nu ellers samme følelse jeg havde med min Galaxy S3. Nu er jeg skiftet til CM10.1 og selvom der stadig er småbugs (som primært skyldes Samsungs manglende support), så bliver de hurtigere rettet end hvad Samsung præsterer.

  • 1
  • 1
MitNavn RagerIkkeJer

Det var nu ellers samme følelse jeg havde med min Galaxy S3. Nu er jeg skiftet til CM10.1 og selvom der stadig er småbugs (som primært skyldes Samsungs manglende support), så bliver de hurtigere rettet end hvad Samsung præsterer.

Galaxy S2/3/4 har den fordel, over Find 5, at den har udviklernes interesse. Tilsvarende kan ikke siges om Find 5, på nuværende tidspunkt. Der er vel en håndfuld seriøse udviklere, der har kastet deres kærlighed på Find 5.

Pt. kører jeg med Pac ROM, der er en hybrid mellem CM, AOKP og PAOSP. Umiddelbart har det løst problemet med synkronisering. Det er dog stadig for tidligt at sige noget om stabiliteten generelt.

  • 0
  • 0
Jimmy Thomsen

Hej,

Jeg synes faktisk den ser super lækker ud. Vi kan godt blive enige om at den ikke er cutting edge hvad angår teknologien, men design og funktion er for mig ekstremt vigtigt. Super lækkert med rustfrit stål og en hård skal der beskytter den.

At man kan overføre data ved blot at lade to telefoner røre hinanden, synes jeg er smart. Jeg ved ikke om andre mobiler har samme feature via NFC. Min kæreste og jeg overvejer at skifte mobiler, så vi ville formentlig købe to ens, og så er det jo ideelt at man kan dele data på den måde.

Prisen er lidt for høj, men på den anden side betaler jeg gerne for dansk design.

Jeg håber de får nok succes til at kunne lave en ny udgave i nærmeste fremtid. Jeg synes de med denne mobil har vist at de har kompetencerne. Det er nok det økonomiske aspekt der halter, og således gør at de ikke kan følge med udviklingen og dermed konkurrere med Samsung, Apple og HTC på specs.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere