Bedstemor kan hacke 3G iPhone med nyt værktøj

Det er lykkedes en gruppe hackere at bryde sikkerheden i Apples nye 3G iPhone. En video viser, hvordan det er lykkedes, men endnu er der ikke frigivet et egentligt hackerværktøj. Se hacker-videoen her.

En gruppe hackere, der kalder sig iPhone Dev Team, har haft held med at bryde sikkerheden omkring den nye Apple iPhone 3G.

Det er lykkedes hackerne at fjerne den lås, der skal sørge for at kun godkendte applikationer kan afvikles på den nye iPhone samt muligvis også fjerne operatørlåsen, der låser den nye iPhone til nogle bestemte operatører. Det skriver Zdnet.

Endnu har hackerne ikke frigivet det værktøj ? kaldet PwnageTool 2.0 ? som de har anvendt, men har beskrevet arbejdet på en blog og produceret et video-klip, som bevis på deres dont.

Ifølge ophavsmændene til PwnageTool 2.0 er værktøjet så nemt at bruge, at ens bedstemor vil kunne finde ud af at åbne låsen for afvikling af kun godkendte applikationer.

Ifølge ZDnet er det dog ikke sikkert, at det også er lykkedes iPhone Dev Team at fjerne operatørlåsen. Et tidligere bandemedlem, George Hotz, hævder på sin blog, det ikke er lykkedes hackergruppen at bryde operatørlåsen, fordi Apple har valgt en anden fremgangsmåde til at beskytte operatørlåsen på.

Nogle brasilianske iPhone-hackere har dog angiveligt haft held med at bryde operetørlåsen og produceret en Youtube-video som bevis.

I Danmark er det Telia, der har eneret på at forhandle iPhone, der kun kan købes med et fast abonnement i minimum seks måneder.

Brasiliansk video med unlock af iPhone 3G:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere